Hos Danske Bank har man endnu en gang måttet lægge sig fladt ned og indrømme, at der er blevet begået fejl i banken, som nu skal rettes op.
Det er også det indtryk, adm. direktør Chris Vogelzang giver, da Børsen interviewer ham og risikochefen Carsten Egeriis om gældssagen, som TV2 og Berlingske første gang gjorde den brede offentlighed opmærksom på i søndags.
Ifølge Danske Bank har man kendt til problemerne om, at op mod 15.000 kunder har betalt for meget af på deres gæld siden juni 2019, hvor banken straks informerede Finanstilsynet om it-fejlene i dens inkassosystem.
“Nogle af de her ting har foregået i årtier, så vi skulle gennemgå mikrofilm, gennemgå alle arkiver, m.v. Så vi besluttede at få et godt tag i sagen, inden vi kommunikerede om den.
Chris Vogelzang, adm. direktør i Danske Bank
Et halvt år senere foretog banken en hensættelse på 419 mio. kr. i forbindelse med regnskabet for fjerde kvartal 2019, som skulle gå til at dække omkostningerne i forbindelse med sagen.
Alligevel skulle der gå over et år og en lækket rapport til, før problemerne skulle nå medierne og dermed den brede befolkning.
Hvorfor fremlagde I ikke selv sagen for offentligheden, da I lavede den hensættelse i fjerde kvartal 2019?
“Retrospektivt kan man altid blive enige om, at Hr. Bagklog altid er den klogeste mand. Men du er nødt til at forstå, at vi var af den opfattelse, at vi ville gå ud med det her, når vi havde det fulde overblik over sagen på et individuelt niveau, fordi det ellers ville skabe usikkerhed og spørgsmål, vi ikke ville kunne svare på endnu, fordi kompleksiteten i sagen er høj,” siger Chris Vogelzang og fortsætter:
“Nogle af de her ting har foregået i årtier, så vi skulle gennemgå mikrofilm, gennemgå alle arkiver, m.v. Så vi besluttede at få et godt tag i sagen, inden vi kommunikerede om den.”
Topchefen fortæller, at banken foretog hensættelsen i fjerde kvartal sidste år, fordi man der vidste, det var sandsynligt, at der ville være omkostninger forbundet med sagen.
“Så på den ene side var vi regnskabsmæssigt forpligtet til det, og på den anden side kendte vi ikke alle detaljerne endnu.”
Men I fortæller, at I indberettede sagen til tilsynet første gang i juni 2019. Havde I ikke overblikket et halvt år senere?
“Ofte, når man ser noget, der er forkert, kender man endnu ikke størrelsen på problemet. Men vi valgte i denne sag at tage den meget seriøst ved at indberette det til tilsynet,” lyder det fra risikochef Carsten Egeriis.
“Så selvom vi ikke kender omfanget af en sag endnu, vil vi fortælle tilsynet, at noget er galt,” uddyber han.
Men kan I forstå, hvis nogen føler, I har forsøgt at skjule det?
“Det var aldrig vores intention. Vores intention var at få et rigtigt godt overblik over et problem, der har stået på over årtier. Så det var i hvert fald ikke vores intention at vildlede nogen. Vi har skrevet det på vores hjemmeside og er i gang med at sende breve ud til de berørte kunder. Men du kan godt mene, at vi burde have meldt det bredere ud til offentligheden,” siger Chris Vogelzang.
Han henviser til, at banken i juni i år begyndte at sende breve ud til de kunder, der har betalt for meget gæld tilbage. På baggrund af det mener han ikke, man kan beskylde banken for at skjule noget.
Men den brede offentlighed hørte først om problemet, da TV2 og Berlingske begyndte at skrive om det. Hvorfor fremlagde I ikke selv sagen for offentligheden?
“Det var ikke vores intention at skjule noget, ellers ville vi jo ikke sende breve ud til vores kunder og skrive det på hjemmesiden. Måske skulle vi havde sendt en pressemeddelelse, måske ikke. Men vi har fra starten haft fokus på at løse problemet og tilbagebetale alle berørte kunder,” siger topchefen.
