Efter problemer i elnettet: Minister kan være nødt til at afvise projekter

Efter årelange problemer med at koble virksomheder på elnettet, når de havde behov, erkendte ejeren af elnettets “motorveje”, Energinet, fredag, at udbygningen af elnettet ikke står mål med behovet de kommende år.

Det er, hvad klimaminister Lars Aagaard (M) kalder et “skærpet udfordringsbillede” for elnettet, der blandt andet skal understøtte solceller, vindmøller, elbiler og virksomheders elektrificering de kommende år.

Bæredygtig

Massive problemer med elnettet: Virksomheder får afslag på store projekter

“Med det pres, der er på elnettet, får vi behov for at kunne prioritere hårdere,” konstaterer han i dag.

Han fortæller, at han først er blevet gjort opmærksom på problemet i januar, efter Energinet i december oplyste, at selskabet selv var på vej med principper for at prioritere bedre.

“Men jeg er bange for, at det ikke rækker. Og jeg mener, at det er en ejerbeslutning, hvis vi skal til at sige, at nogle typer virksomheder skal vente til fordel for nogle andre. Det er ikke rimeligt, at den beslutning skal tages i Energinets bestyrelse,” siger Lars Aagaard, med henvisning til at det er klimaministeren, der repræsenterer staten som ejer af Energinet.

Meldingen fredag fik blandt andre Dansk Erhverv til at reagere. Her kaldte vicedirektør Ulrich Bang situationen “utilstedelig”, og de sjællandske netselskaber Cerius og Radius angav, at de allerede havde måttet afvise seks til otte kunder i december på baggrund af usikkerheden om elnettet. 

Ingen “tornerosesøvn”

Behovet for prioritering har Lars Aagaard talt for tidligere. På ministerens tidligere post som direktør for den daværende brancheforening Dansk Energi talte han ofte for en rettidig udvidelse af elnettet.

“Hvis ikke vi handler, kan elnettet reelt blive en showstopper for hele den grønne omstilling, så politikerne skal tage stilling til, hvad elnettet skal kunne rumme i fremtiden. Det haster, for elselskaberne skal i gang,” sagde Lars Aagaard ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Energi i 2019. 

Dansk Energi er efter en fusion blevet til Green Power Denmark, der har gået forrest i kritikken af Energinet efter fredagens meddelelse.

I dag vil ministeren ikke afvise, at han kunne have fulgt sit eget råd og gjort prioriteringen i elnettet til et politisk valg tidligere.

“Det kunne man sikkert. Jeg reagerer nu på de udfordringsbilleder, jeg får ind som minister. Det er ikke sådan, at der ikke er reageret. Da jeg blev minister, nedsatte jeg Nekst (arbejdsgruppe med erhvervslivet, red.) for hurtigere netudbygning, og vi har ændret en hel del ting omkring rammerne for Energinet,” argumenterer Lars Aagaard i dag.

Han fremhæver eksempelvis, at der er indført særlige zoner, hvor tilladelser kan gå hurtigere igennem, og at miljøgodkendelsesprocessen for projekterne er flyttet fra Miljøstyrelsen til Energistyrelsen.

“Det er ikke, fordi jeg har brugt de første tre år af min ministertid på ikke at gøre noget. Det ville være helt urimeligt at male et billede af, at jeg har siddet på hænderne eller først efter nytår er vågnet af min tornerosesøvn,” siger han.

Flere medlemmer af netop Nekst-grupperne kritiserede dog i sensommeren, at det gik alt for langsomt med at komme videre med de mange anbefalinger, som blandt andre erhvervsfolk i samarbejdet med andre interessenter på eksempelvis elnettet. På daværende tidspunkt var fire ud af 34 anbefalinger trådt i kraft. 

Selskaber skal afvises

Selv om der har været fokus på problemet, har noget alligevel forandret sig, mener Lars Aagaard. Det skyldes blandt andet datacentre, som ventes at bruge markant mere energi i Danmark de kommende år.

“Jeg frygter, at det betyder et markant øget behov for at sortere i kunderne de kommende år,” konstaterer ministeren.

Hårdere prioritering betyder vel også afvisninger og yderligere ventetid for nogle?

“Ja, det ligger i at tage ansvar. Når det er svært, kan man ikke sige ja til alle. Når kapaciteten er begrænset, betyder det, at der vil være nogle virksomheder, hvor vi må sige ‘senere’ eller ‘slet ikke’. Men der kan også findes mere sofistikerede svar,” mener klimaministeren.

Han henviser til, at der eksempelvis i Irland har været en pause i godkendelser som følge af datacentrenes indtog, mens man i USA har krævet af teknologivirksomhederne bag datacentre, at de selv kan levere el til datacentrene uden belastning af elnettet. Her har nogle af datacentrene imidlertid fået kritik for at sikre deres elforsyning med gas- og dieselgeneratorer til gene for naboerne.

I Lars Aagaards øjne er det i netop datacentrene, at man skal kigge efter årsagen til det pressede elnet.

“Der er sket en markant udvikling, hvor blandt andet datacentre er begyndt at shoppe rundt efter ledig kapacitet. Og det er meget energi, de potentielt bruger,” konstaterer Lars Aagaard.

Perspektiv

Vilde tal: AI vil sluge enorme mængder strøm i Danmark

Forventningerne til forbruget i landets datacentre er da også opjusteret betragteligt de kommende år. 

I 2023 vurderede Energistyrelsen, at datacentres strømforbrug ville femdobles frem mod 2030. Siden er det blevet justeret til en ottedobling frem mod 2030. Fra omkring 2040 ventes datacentrenes elforbrug at være sammenligneligt med det samlede øvrige forbrug i Danmark.

Regeringen har hidtil været positivt stemt over for etableringen af datacentre i Danmark. Lars Aagaard understreger da også, at det ikke er en dårlig idé at etablere datacentre i Danmark og sammenligner datacentre med rødvin.

“Et glas er godt, men for mange kommer med en eftervirkning,” konstaterer ministeren og uddyber:

“Det er ikke en krigserklæring mod datacentre. Det kan være, at der er steder i det danske elnet, hvor der sagtens kan være datacentre, mens de andre steder vil tømme den ledige kapacitet ud af elnettet.”

“Ingen kommentarer”

Indtil videre stiger elforbruget imidlertid langsommere, end Energistyrelsens fremskrivninger har forventet. Alligevel er eltransmissionsnettet “i stigende grad en knap ressource”, erkender Energinet i fredagens meddelelse. 

Klimaministeren peger på, at balancen for Energinet handler om at sikre en tilstrækkelig udbygning uden at belaste elkunderne med for store udgifter til unødige udvidelser.

Bæredygtig

Virksomheder: Forsinkelser hos statsselskab sætter milliardinvesteringer på spil

Er opgaven løst godt nok hos Energinet?

“Jeg er ikke færdig med at kigge på, om der skal gøres mere. Det er ikke passende som ejer at sidde og sende dartpile i nogle retninger, men jeg er ikke færdig med at kigge på, hvad vi kan gøre for at få fremdrift i udviklingen af det danske elnet.”

Kan det også betyde ændringer i Energinet?

“Ingen kommentarer,” svarer Lars Aagaard, men uddyber alligevel, at det er et “umuligt spørgsmål” at besvare.

Han fremhæver, at han først og fremmest vil “kigge dybt” i muligheden for at prioritere mellem projekter.

“Er det så nok? Det tror jeg ikke, men hvad der følger, det vil jeg så annoncere på det tidspunkt, hvor det er klar til at blive annonceret. Jeg har tillid til Energinets bestyrelse, så det vil selvfølgelig ske i samarbejde med dem,” siger han.