Det seneste år har forsinkelser i massevis trukket overskrifter. Nu kan nye udfordringer spænde ben for flere danske virksomheders grønne omstilling og projekter.
Som situationen ser ud lige nu, står det så grelt til, at nogle store virksomheder med strømslugende projekter på tegnebrættet ikke kan få adgang til det danske elnet.
For kapaciteten i det såkaldte transmissionsnet, som ofte omtales som strømmens motorveje, er i stigende grad blevet “en knap ressource” flere steder i landet.
Og sådan vil det være i en årrække. Det skriver det statslige selskab Energinet, der er ansvarligt for udbygningen af transmissionsnettet, i en meddelelse fredag formiddag.
Det sker på et tidspunkt, hvor listen over storforbrugende virksomheder, datacentre og energiparker, der vil tilsluttes det danske elnet, vokser og vokser, lyder det. Elektrificeringen af tung transport og industri spiller en nøglerolle i at nå regeringens klimamål for 2030 og 2050.
Kim Willerslev Jakobsen, direktør i afdelingen for systemansvar, uddyber over for Børsen, at selskabet har arbejdet på at nedbringe ventetiderne. Men indsatsen har ikke været tilstrækkelig, erkender han.
“Ventetiderne er der fortsat, og der er en risiko for, at de bliver stigende, hvis vi ikke agerer nu,” siger han.
Situationen er så alvorlig, at vi har kendskab til flere virksomheder og kunder, som har fået nej til at skifte fra gas til el
Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark
Derudover bekræfter han, at nogle selskaber ikke har kunnet få et tilsagn om at få tilsluttet deres projekter.
“De lokale elnetselskaber har ikke følt sig klar til på basis af den tilgængelige information at tilslutte sig flere kunder. Det har fået dem til at introducere en pause i tilslutningen, indtil de har et bedre overblik,” siger han.
I Energinets øjne er der altså ikke tale om afslag på at tilslutte projekter, men om at der ikke kan gives tilsagn fra elnetselskaberne i øjeblikket.
Alvorlig situation
Med andre ord indrømmer Energinet nu, at de er kommet bagud med at udbygge transmissionsnettet i Danmark, lyder det fra Kristian Jensen, adm. direktør for brancheorganisationen Green Power Denmark. Og situationen er ifølge ham alvorlig:
“Dermed kan man ikke tilslutte alle de kunder, som gerne vil skifte over til at bruge mere strøm. Det er jo et kæmpe problem for de virksomheder, der gerne vil fri af gassen, og for de fjernvarmeselskaber, som gerne vil lave varme ud af billig grøn strøm,” siger han og fortsætter:
“Situationen er så alvorlig, at vi har kendskab til flere virksomheder og kunder, som har fået nej til at skifte fra gas til el, fordi Energinet ikke kan levere den transmissionskapacitet, der skal til.”
Det danske elnet er delt op i et transmissionsnet, som også omtales som strømmens motorveje, og et distributionsnet, som distribuerer strømmen ud direkte til kunderne.
Transmissionsnettet er ejet af det offentlige selskab Energinet og transporterer strøm fra produktionssteder til distributionsnettet og til og fra udlandet.
Mangler afklaring
Når der er udfordringer med transmissionsnettet, forplanter det sig ifølge Energinet sig til de lokale distributionsnet. Distributionsnettet ejes og drives af 44 elnetselskaber, som bl.a. er dem, som Green Power Denmark repræsenterer.
En af dem er de sjællandske netselskaber Cerius og Radius, der dækker adgangen til strøm på Sjælland.
Adm. direktør Jens Fossar Madsen er tilfreds med den klarhed, der nu er lagt frem fra Energinet. For den manglende kapacitet sætter sig direkte hos elnetselskabets mulighed for at tilslutte kunder i deres del af nettet.
“Det er alvorligt, at der er kunder, som gerne vil have adgang til elektricitet, som vi må sige, at vi ikke kan tilslutte med det behov, de har, og på den lokalitet, de ønsker,” siger han.
FAKTA
Det danske elnet
- Er delt op i et transmissionsnet og et distributionsnet. Transmissionsnettet er ejet af det offentlige selskab Energinet.
- Transmissionsnettet transporterer strøm fra produktionssteder til distributionsnettet og til og fra udlandet. Distributionsnettet ejes og drives af 44 elnetselskaber.
- Regeringen har siden december 2022 godkendt investeringer i elnettet for 6,1 mia. kr. Energinet venter investeringer i transmissionsnettet på ca. 41 mia. kr. fra 2023 til 2026.
“Det er jo selvfølgelig en utilfredsstillende situation, som vi skal have løst så godt som muligt. Der er nogle få kunder, få store kunder, som det her kan få betydning for, men det synes jeg også, er rigeligt.”
Har I sagt nej til ansøgninger fra virksomheder?
“Vi har sagt til virksomheder, som har bedt om at blive tilsluttet nu, at vi bliver nødt til at få klarhed over, hvad kapaciteten er i transmissionsnettet, før vi kan give dem et endeligt svar,” siger Jens Fossar Madsen.
“Der er kunder, som ønsker at blive tilsluttet, hvor vi har sagt, at det kommer i hvert fald ikke til at kunne lade sig gøre, fordi transmissionsnettet i de næste mange år ikke vil være klar i det område, hvor de gerne vil tilsluttes.”
Hvor mange kunder taler vi om?
“Lige nu i vores område er det omkring seks-otte kunder, som vi har dialog med, og som vi normalt ville have lavet en aftale med, men som må afvente. Over de næste måneder vil der være nogle af de 20 virksomheder, som også venter på den her afklaring.”
Ifølge direktøren drejer det sig om meget store batterianlæg, datacentre og nogle enkelte store virksomheder, som vil omstille til el fra nogle andre typer af brændsler.
Scenariet ved at sige for tidligt ja til projekterne er i værste fald mangel på strøm i stikkontakten, påpeger Jens Fossar Madsen. Derfor kan netselskabet heller ikke sige ja, når der er usikkerhed om den præcise kapacitet.
“Det her kommer efter min bedste overbevisning ikke til at få betydning for den almindelige husholdning og for den almindelige virksomhed. Det skal vi gøre alt for at sikre, at det kan fortsætte præcis, som det er gjort hidtil.”
Et andet elnetselskab, N1, der forsyner over 800.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm, har ikke sagt nej til henvendelser endnu, men kalder situationen “alvorlig” i et skriftligt svar. Den manglende kapacitet i transmissionsnettet kan få konsekvenser for, hvad N1 kan levere, skriver de.
“Utilstedeligt”
Hos Cerius og Radius håber Jens Fossar Madsen, at der inden for uger og ikke måneder vil være klarhed over, hvor meget kapacitet elnetselskabet har til rådighed. Men det vil overordnet ikke løse problemet, for det tager tid at udbygge transmissionsnettet.
“Så den her udfordring med for lidt kapacitet i transmissionsnettet vil vi være i mange år fremover,” siger han.
Sådan ser billedet ud flere steder i erhvervslivet, påpeger vicedirektør Ulrich Bang fra Dansk Erhverv.
Situationen er “ekstremt alvorlig,” vurderer han. Han peger på, at organisationen har gjort opmærksom på problemerne “i årevis”.
“Vi hører fra virksomheder, der skulle være tilsluttet næste år, men som kan blive det en gang i 2030’erne. Det er utilstedeligt og ekstremt alvorligt,” siger han og fortsætter:
“Der er for eksempel virksomheder, som gerne vil elektrificere tung transport og opstille en megalader. Det kan de ikke få,” påpeger Ulrich Bang og understreger, at det står i vejen for omstilling i den enkelte virksomhed.
Han peger på, at det blandt andet er virksomheder, der opstiller ladere til ellastbiler, store batterier eller vedvarende energianlæg, som bliver ramt blandt organisationens medlemmer.
Til gengæld fremhæver han, at det er positivt, at klimaministeren vil gå ind i sagen.
“Det er nye toner fra ministeren. Det er rigtig positivt, for situationen er ekstremt kritisk,” siger han.
Energinet: Skal agere nu
Gennem en årrække har det stået klart, at elnettet skulle udbygges i stor hastighed for at følge med efterspørgslen fra eksempelvis datacentre, elbiler og vedvarende energi. Det er i sig selv ikke en overraskelse, medgiver Kim Willerslev Jakobsen fra Energinet.
Hastigheden, som de planlagte projekter kommer med, er imidlertid uventet stor, påpeger han.
FAKTA
Energinet
Det statslige selskab Energinet ejer og udbygger landets centrale elnet, som forbinder landsdele og kraftværker med hinanden. Den øvrige del af elnettet drives af lokale elnetselskaber.
Derudover er Energinet ansvarlig for flere andre typer infrastruktur og er blandt andet ansvarlig for at anlægge brintrøret til Tyskland.
Energinet driver en række anlægsprojekter, bl.a. for at kunne udvide elnettet. I 2020 havde selskabet 66 verserende projekter, hvilket i 2024 blev næsten tredoblet til 181 stk.
Virksomheder såvel som private forbrugere betaler afgifter til Energinet – såkaldte tariffer – for at betale for drift og fortsat udvidelse af elnettet.
Han fremhæver, at ansøgertallet stiger voldsomt år for år. Energinet har siden 2020 oplevet en stigning på 600 pct., ligesom de lokale elnetselskaber har oplevet stigninger.
“Med den voldsomhed, som de her tilslutningsanmodninger kommer ind, så er det svært at forestille sig, at vi kan bygge det væk på den korte bane,” siger han.
Energinets vurdering er, at elnettet vil være en “knap ressource i en årrække”.
“Så vidt vi kan se, vil det tage lang tid, inden udbud og efterspørgsel på elnettet vil møde et kryds,” konstaterer Kim Willerslev Jakobsen.
Energinet peger på, at den øgede koordinering mellem dem og elnetselskaberne kan være med til at løse den “manglende transparens”, som ligger bag nogle af virksomhedernes manglende svar. Det er nemlig netop i snitfladen mellem lokale elnetselskaber og Energinet, at der kan opstå flaskehalse, lyder vurderingen fra organisationen.
Problemerne med det danske elnet har i løbet af de senere år fået kritikken mod Energinet til at rejse sig fra både politikere og også fra virksomheder og erhvervslivets interesseorganisationer.
Nødvendig prioritering
Sidste år kom det frem, at de allerede kendte forsinkelser med at kunne koble projekter til elnettet var langt større, end først meldt ud.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) skriver om situationen, at hans ministerium er i gang med at sikre muligheden for, at man politisk kan prioritere, “hvad vi bruger nettet til, der hvor kapaciteten er knap”.
“For mig må danske virksomheder og almindelige elkunder have forrang,” skriver han på Linkedin.
I dag bliver projekter til elnettet prioriteret efter først til mølle-princippet, og at der er behov for at se på, hvorvidt projekterne kan prioriteres anderledes fremover, er Jens Fossar Madsen fra Cerius og Radius enig i.
“Det er klart, at hvis det virkelig skal bære, så skal det jo gå lidt hurtigt med at få de ting til at ske, fordi det er nu, kunderne står og venter på afklaring.”
Og dem er der nok af. De sidste år har Cerius og Radius tredoblet investeringerne i deres del af nettet med el. Jens Fossar Madsen kalder det for et kæmpe skift i behovet for at blive tilsluttet.
“Jeg oplever, at elektrificeringen buldrer derudad, og det er jo så også det, der måske har overhalet Energinet, at skiftet faktisk er sket så hurtigt.”
