Virksomheder: Forsinkelser hos statsselskab sætter milliardinvesteringer på spil

Der er større ting på spil end et halvt eller et helt års forsinkelse. 

Sådan lyder det fra flere virksomheder i sagen om de omfattende forsinkelser på udbygningen af elnettet, der skal styrkes over hele landet til at håndtere den grønne omstilling: Til de nye sol- og vindparker, til varmepumper og fabrikkerne og til elbilernes ladestandere. 

De store skred i tidsplanerne fra den statslige virksomhed Energinet og ikke mindst manglen på information skaber lige nu dybe panderynker i branchen. Det risikerer, ifølge flere af de berørte virksomheder, at ramme investorernes lyst til at sende den nødvendige kapital mod projekter, der skal udbygge energien fra sol og vind på land.

“Der er tale om milliardinvesteringer, hvor vi risikerer ikke at kunne levere effektive projekter, som vi skal som privat virksomhed og aktør i et marked, hvor vi skal udvikle og sælge profitable projekter,” siger Mathias Aarup Berg, markedsreguleringschef i energiudvikleren European Energy.

Mediet Zetland afslørede i marts, at Energinet sammen med Klimaministeriet sidste år tilbageholdte oplysninger om store forsinkelser for offentligheden. Siden har erhvervsmediet Finans sat nye tal på forsinkelserne, der ifølge mediet nu omfatter fire ud af fem projekter hos det statslige selskab Energinet.

Bæredygtig

Endnu flere projekter er skredet for Energinet

Børsen har fået aktindsigt i dokumenter, der giver indblik i nogle af de situationer, som flere virksomheder lige nu sidder i. Det drejer sig blandt andre om store såvel som små energiudvikleres dialoger med Energinet.

Børsen har været i kontakt med en række virksomheder fra materialet og fra branchen i øvrigt. Mange afviser at tale om forsinkelserne, færre vil fortælle anonymt om deres oplevelser, og ganske få vil tale åbent om dem.

Én virksomhed – som ikke vil nævnes – fremhæver, at forsinkelserne gør det svært at lave en troværdig forretningsplan for et projekt, hvis der lige pludselig tikker en mail ind, der udskyder hele processen.

“Forsinkelser og lange ventetider betyder, at vi risikerer, at vores aftaler med andre aktører og leverandører bliver udfordret og skal genforhandles,” supplerer Mathias Aarup Berg fra European Energy.

Han peger på, at det blandt andet gælder lokalplaner og byggetilladelser hos kommuner, aftaler med lodsejere, der lægger jord til projekterne eller med leverandører.

Energinet har som ene selskab ansvaret for at drive og udbygge den del af det danske elnet, som forbinder kraftværker, store vedvarende energiprojekter og knytter landsdele og udlandsforbindelser sammen – det såkaldte transmissionsnet, der også kaldes elnettets motorveje. Det er blandt andet dette netværk, der kan fragte strøm fra vindmøller i Vestjylland til fabrikker i Øst og på denne vis skal muliggøre den elektrificering af samfundet, som i disse år er sakket bagefter planen.

På den store klinge handler det om energisikkerhed, om uafhængighed fra russisk gas, om at blive selvforsynende med energi i Danmark og Europa, påpeger Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi og miljø i organisationen Dansk Erhverv, som varetager ca. 18.000 danske selskabers interesser.

“Derfor er det supervigtigt, at du kan regne med, hvordan nettet drives,” siger han.

Hos Energinet medgiver driftsdirektør Søren Dupont Kristensen, at realismen i Energinets planer er væsentlig for virksomhederne.

“Det forstår jeg godt. Alt andet lige er der et tab, når man ikke har mulighed for at levere energi så hurtigt, som man havde forventet. Det ligger mig meget på sinde, at vi kommer hen til et sted, hvor vi i langt højere grad kan holde, hvad vi lover,” siger han.

Det er langtfra første gang, at udfordringerne med at få udbygget elnettet, koblet energiprojekter til og sikret strøm til de mange virksomheder, der vil skifte væk fra fossil energi, bliver fremhævet. 

Bæredygtig

Giganter afskåret fra at sætte strøm til forretningen i Nordjylland

Men den nuværende situation er nu så grel, at en række ordførere kræver en redegørelse og har kaldt klimaminister Lars Aagaard (M) i samråd for at få en forklaring, skrev Finans i denne uge.

Fem måneders tavshed

For én virksomhed, som Børsen har været i kontakt med, har udsigten til at blive tilsluttet elnettet rykket sig to gange. 

Første gang blev selskabet først orienteret om forsinkelsen, fem måneder efter at beslutningen var en realitet hos Energinet, mens den seneste blev overleveret mundtligt, fortæller en kilde og peger på de store omkostninger forbundet med projektet, der nu står til at blive sluttet til elnettet om to til tre år.

Dels er der blevet stillet milliongarantier for at sikre midler til at kunne betale omkostningen for at komme på elnettet. Dels er der blevet bestilt udstyr, som nu står og samler støv. I alt drejer det sig om et stort tocifret millionbeløb. 

Frem mod tilslutningen til elnettet skal selskabet betale en række omkostninger til at forlænge garantier og kontrakter og til opbevaring af udstyr. Alt sammen omkostninger, som selskabet ikke kan få dækket, lyder indvendingen.

De fem måneders manglende orientering om forsinkelse for et projekt er ikke fremmed for Ulrich Bang fra Dansk Erhverv, hvor særligt to typer medlemmer er ramt af problemerne. 

Bæredygtig

Dansk Erhverv rejser tvivl om statsejet selskabs pengebrug

Dem, der gerne vil producere strøm og har projekter med sol og vind i gang eller på vej. Og virksomheder, som gerne vil bruge strøm og er afhængige af, at elnettet kan transportere el hen til eksempelvis en fabrik eller et større antal ladestandere.

“Vi har hørt fra en del, at man får meget sent besked,” siger han med henvisning til særligt energiudviklerne.

“Det er jo virksomheder, der sidder med trecifrede millionbeløb i investeringer. De timer, hvornår de skal være klar til at købe ind og binde kapital, i forhold til den tidslinje, de har fået fra Energinet.”

Hos Energinet understreger Søren Dupont Kristensen, at det ikke er normal praksis, at der skal gå fem måneder, før virksomheder får besked om forsinkelser.

“Vi tager det meget alvorligt, når der er optræk til en forsinkelse og forsøger at mitigere den, så vi kan afbøde effekten. Tit finder vi en løsning, og kunden hører slet ikke fra os,” siger han og peger på denne proces som en mulig forklaring.

Han peger på, at han ikke kan gå ind i den konkrete sag, blandt andet fordi Børsen holder navnet på virksomheden anonymt.

“Vi har en klar praksis om, at når der er en forsinkelse, så melder vi den ud med det samme til netkunden. Men hvornår er der en forsinkelse? Er det, når man tror, at der er en forsinkelse, eller når man har undersøgt, om det er muligt at mitigere den?” spørger han.

Standsede storstilet satsning

En lignende situation findes hos European Energy, der for nylig måtte trække stikket på selskabets planlagte power-to-x-anlæg i Padborg, blandt andet på grund af forsinkelser med nettilslutningen.

“I dag må vi sande, at det ikke kunne lade sig gøre inden for den tidsramme, som vi var bundet af, hvis vi skulle have et power-to-x-anlæg op at køre. Det havde fået støtte fra Energistyrelsen og skulle overholde visse deadlines,” siger Mathias Aarup Berg og peger på, at selskabet nu er gået videre med sit projekt ved Kassø i stedet.

Den manglende orientering og transparens fra Energinet er en stor bekymring, understreger den virksomhed, der i fem måneder ikke fik besked om en forsinkelse. Det giver blandt andet tvivl om, hvornår arbejdet med at anlægge en sol- eller vindpark skal sættes i gang.

“Når man disponerer nogle midler for tidligt, så ryger de jo af hænde til andre ting. Det skal man huske på. Og hvis man gør det på flere projekter, og man så lige pludselig bliver ramt af noget tredje, så er det klart, så kan bunden simpelthen gå ud af et selskab over night,” lyder det.

“Mindst lige så vigtigt er det, at det påvirker vores og vores investorers investeringsvillighed på alle kommende projekter, at vi ikke kan regne med Energinets tidsplaner,” siger vedkommende.

Den bekymring deler Ann Mette Lysbech Kleis. Hun er adm. direktør for Windestate, der udvikler særligt vindparker i Danmark og uden for landets grænser og følger udviklingen for det danske elnet tæt. 

“Hvis vi ikke sikrer den her forudsigelighed og robusthed i udviklingen af grøn energi i Danmark, så kommer det ikke til at ske. Så vil ingen investere i landet,” siger hun.

Windestate har i skrivende stund ingen projekter, som er kommet “decideret i klemme” på grund af forsinkelser, understreger hun.

“Energinet har en nøgleposition i at få omstillingen til grøn energi til at ske, og som kan og skal bruges positivt. Det vigtige er, at den plan, der bliver lagt ud, er troværdig og holder. Så må den hellere love mindre, men holde det, den lover,” siger hun og efterspørger endnu mere åbenhed om udviklingen.

Det gælder både økonomiske faktorer for fremtidige omkostninger til at slutte et projekt til elnettet, løbende tariffer og udsigterne tidsmæssigt for, hvornår selskabets projekter kan få adgang til elnettet.

“Ret imponerende”

At elnettet bliver udbygget hurtigere, er kritisk for den grønne omstilling. Skal verdens klimamål fastholdes, skal 80 mio. kilometer elnet skiftes ud inden 2040, har Det Internationale Energiagentur, IEA, tidligere beregnet. 

Over hele Europa og i USA forsøger man i øjeblikket at udbygge elnettet. Også her er det svært, og på den måde er den danske situation ikke uhørt, påpeger en virksomhed over for Børsen.

“Men mængden af forsinkelser i projekterne, den er faktisk ret imponerende.”

Mængden af forsinkelser skal imidlertid også ses i sammenhæng med mængden af projekter generelt, lyder en indvending fra Energinet.

Søren Dupont Kristensen henviser til, at Energinet i foråret udarbejdede en fremskrivning over, hvor meget ny vedvarende energi, der er sluttet til elnettet i 2030. Den viste ikke et fald i løbet af det år, hvor antallet af forsinkelser er steget. Tværtimod er forventningen steget fra 6 til 10 GW.

Virksomheder

Opstilling af vindmøller på land er næsten gået i stå

“Mens nogle projekter forsinkes eller falder fra, kommer andre til. Så overordnet set er det ikke vores oplevelse, at investeringslysten er forsvundet,” siger han.

Han understreger dog, at Energinet er opmærksomme på risikoen for, at forsinkelser går ud over finansieringsmuligheder og leverandøraftaler.

“Det er nogle mekanismer, der er almindelige i erhvervslivet. Man venter på hinanden, og det får nogle konsekvenser. Men jeg vil ikke negligere de konsekvenser, det har for de projekter, der bliver ramt, når vi ikke kan holde det, vi stiller i udsigt,” siger han.

Han peger på, at en væsentlig del af forsinkelserne skyldes faktorer uden for Energinets kontrol. Af dokumenterne fra Energinet fremgår det eksempelvis, at et selskab bag en solcellepark ikke havde bestilt de nødvendige hovedkomponenter med 1,5 års ventetid, hvorfor tilslutningen til elnettet blev udskudt. 

Andre forsinkelser skyldes ventetid i kommuner, ændrede lokalplaner og langstrakte miljøgodkendelser, der skal sikre, at natur og miljø ikke tager skade ved et projekt, fremgår det af materialet. Endelig vælger nogle virksomheder selv at udskyde projekter, påpeger Søren Dupont Kristensen.

“Men det er vores opgave at bidrage til at binde det sammen og lave mere retvisende planer. Det har vi et fuldstændigt commitment til,” understreger han.