Skuffede topledere: Regeringen bad om hastehjælp, men nøler selv

Mens problemerne hober sig op for det danske elnet, der er afgørende for den grønne omstilling, tager en række erhvervsledere nu bladet fra munden. 

Alle har været en del af den nationale energikrisestab nedsat af regeringen, hvor erhvervsfolk, beslutningstagere fra det offentlige og organisationer brugte ni måneder på at udvikle og udpege specifikke løsninger til at sætte ekstra fut under blandt andet det haltende elnet, mens langt mere sol og vind på land skulle op at stå.

Erhvervsledere fra én af stabens tre arbejdsgrupper sår nu tvivl om, hvorvidt regeringen er klar til at handle med netop den fornødne hastighed og handlekraft, som var krisestabens udgangspunkt, når det kommer til gruppens forslag, som blev afleveret for henholdsvis ni og 12 måneder siden.

Forslagene fra gruppen på elnettet skulle sikre, at nettet fremover kan udvides hurtigt nok. Nu tårner forsinkelserne i elnettet sig imidlertid op, mens omkring halvdelen af udvalgets forslag endnu afventer politiske beslutninger. 

“Når man har lagt sin sjæl i sådan et arbejde, ser man jo gerne, at der sker noget med det samme. Vores første anbefalinger kom for et år siden, og vi afleverede de sidste i december,” siger Hanne Christensen, der er professionelt bestyrelsesmedlem, blandt andet i Cerius-Radius Elnet.

Bæredygtig

Virksomheder: Forsinkelser hos statsselskab sætter milliardinvesteringer på spil

Selskabet står for at bringe strømmen det sidste stykke ud til forbrugerne via det såkaldte distributionsnet, mens statsejede Energinet tager sig af rygraden i det danske elsystem med kabler og ledninger på tværs af landet, også beskrevet som elnettets motorveje. 

Repræsentanter for de to selskaber er blandt det såkaldte Nekst-udvalgs 11 medlemmer.

“Vi blev bedt om at arbejde hurtigt, så man kunne have hentet noget på, at der blev arbejdet hurtigere med det efterfølgende,” siger Hanne Christensen.

Samme oplevelse har hendes kollega i udvalget, vicedirektør i Energinet Marian Kaagh. 

“Man har nedsat en energikrisestab. Jeg havde håbet, at ordet krise betød, at der ville være noget hastighed i. Men der er ret langt tilløb fra idé til handling og videre til effekt,” konstaterer hun.

Energinet har de seneste uger været genstand for massiv kritik for netop de voldsomme forsinkelser af udbygningen af elnettet, hvor virksomheder skal vente i flere år på enten at kunne få koblet solceller eller vindprojekter på nettet. Samtidig venter andre på at kunne udnytte den grønne strøm og komme væk fra eksempelvis gas i fabriksapparatet. 

Bæredygtig

Giganter afskåret fra at sætte strøm til forretningen i Nordjylland

Ifølge et notat, som Klimaministeriet har udarbejdet til Børsen, er der i dag implementeret fire forslag af de i alt 34 anbefalinger fra udvalget.

Derudover er yderligere 13 besluttet enten politisk eller af branchen, men ikke implementeret endnu. Endelig venter yderligere 17 forslag på, at der bliver taget stilling til dem.

Hanne Christensen peger på, at nogle af de beslutninger, der i dag træffes på forsvarsområdet, viser, at der kan arbejdes hurtigt med den type tiltag, når det er nødvendigt. 

“Kritisk infrastruktur, såsom elnettet, kan også blive meget geopolitisk kritisk. Det skal op i fart. Det var jo også derfor, vi blev nedsat som udvalg,” konstaterer hun.

Formanden for udvalget er funktionschef i Novo Nordisk Kristina Lee. Netop Novo Nordisk er en af de virksomheder, der har brug for et elnet, som kan understøtte en massiv udvidelse af produktionen. Uden strøm til fabrikkerne kan produkterne ikke produceres, påpegede hun over for Finans, da udvalget begyndte sit arbejde.

I dag henviser Novo Nordisk til anbefalingerne og vil ikke kommentere på den nuværende situation.

Savner overblik

Flere medlemmer af udvalget peger på, at de har forståelse for, at der er tale om en “blandet buket” af forslag, som ikke alle kan implementeres lige hurtigt. Sådan formulerer Emil Vikjær-Andresen, vicedirektør i European Energy, det.

Derfor savner han gennemsigtighed over, om forslagene bliver forsøgt implementeret eller ej.

“Min forventning var, at man ville tage politisk stilling til forslagene relativt hurtigt og se, hvilke forslag man kunne skubbe på ad forskellige veje. Nogle forslag var enkle og andre mere komplekse, men jeg forventede en stillingtagen,” siger han.

Netop energiudviklere som European Energy er afhængige af, at elnettet er klar til at tage imod el fra deres projekter for, at de kan finansieres og gøres til virkelighed. For nylig måtte selskabet forkaste planen om et anlæg til grønt brændstof, blandt andet med henvisning til ventetid på elnettet.

Er det politisk realistisk at rykke hurtigere, end man har gjort?

“Det er et godt spørgsmål, for der er meget konkurrence om opmærksomheden på den politiske scene i dag. Men hvis man vil noget seriøst i forhold til at øge hastigheden af netudbygningen, så kan man godt lave en relativt hurtig afklaring,” vurderer Emil Vikjær-Andresen.

Kan ikke levere

Netop hastigheden er afgørende, påpeger et fjerde medlem af udvalget, funktionschef i Cerius-Radius Agga Hjortkjær.

Bæredygtig

Energinet skruer ned for afgifter i fire år

“Det går langsomt i dag, og jeg ønsker mig, at der kommer noget mere hastighed på, fordi vi er også fuldstændig afhængige af, at Energinet får udbygget transmissionskapaciteten. Ellers kan vi ikke levere som netselskab.”

“Allerede nu er der situationer, hvor vi ikke kan levere til de store kunder i vores net. På sigt kan det blive et tiltagende problem, også i forhold til de mindre kunder,” advarer hun.

Mens elnettet i mange år har haft ekstra kapacitet, og fokus ret ensidigt var på at holde omkostningerne nede af hensyn til kundernes pris, har forudsætningerne ændret sig i dag, hvor udbygningen ikke kan gå hurtigt nok, påpeger Agga Hjortkjær.

“Hele verden er i gang med en elektrificering, men vi er stadigvæk underlagt de samme omfattende og komplekse miljøregler og udbudsregler som for 20 år siden. Og vi er underlagt omfattende bureaukratiske tilsyn og godkendelser,” konstaterer hun.

Da klima,- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) den forgangne uge skulle gøre rede for forsinkelserne af projekter i elnettet over for Folketinget, fremhævede han imidlertid netop Nekst som redskab.

“Allerede med regeringsgrundlaget annoncerede vi, at vi ville nedsætte energikrisestaben Nekst, som skulle sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer, herunder på elnettet. For det er selv sagt et stort problem, at netudbygningen er langsom, og at der er forsinkelser i energinets projekter,” sagde han.

Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview om, hvor langt implementeringen er nået med arbejdsgruppens anbefalinger. Gennem ministeriets presseafdeling skriver han:

“Jeg er helt enig i, at der skal være pres på at få gennemført tiltag. Vi har arbejdet efter at implementere nogle af de anbefalinger først, der har den største effekt for udbygningen af elnettet. Og der er allerede ved at blive implementeret 17 tiltag under et år efter, at NEKST har afleveret deres sidste anbefalinger.”

Han peger samtidig på, at nogle tiltag skal løftes af kommuner eller brancherne selv.

Ministeriet fremhæver, at der har været fokus på at fremme forslagene om at gøre ekspropriation lettere i projekter, der knytter sig til elnettet og at fritage jordkabler og stationer for screeningspligt – forslag, der i ministeriets vurdering har den størst mulige effekt på myndighedsbehandlingen. 

Har gjort forskel

Netop de forslag er blandt dem, som medlemmerne fremhæver som positive resultater af arbejdet.

Hanne Christensen fremhæver derudover ændringer i reglerne om erstatningsnatur, og at netselskaber nu skal oplyse deres tilslutningstider for at skabe transparens på området.

Men hastighed er også væsentlig for de vedtagne forslag, påpeger Marian Kaagh.

Hun forventer at kunne gøre brug af flere af dem, når de træder i kraft. Det gælder for eksempel regler, der fritager nogle installationer til elnettet fra screeningspligt.

Men ventetiden er ærgerlig, indvender hun.

“Nogle af forslagene ville kunne få rigtig stor effekt for os i Energinet, men fra arbejdsgruppen har givet anbefalingerne, til de første træder i kraft, går der over et år. Og det er først efter det, at effekten kommer,” påpeger hun.

Medlemmerne føler generelt, at de har fået noget ud af deres tid i udvalget – også selv om det ikke nødvendigvis giver sig udslag i, at mange af de konkrete forslag bliver til virkelighed. Marian Kaagh fremhæver eksempelvis samarbejdet på tværs af sektorer og roller. For Emil Vikjær-Andresen er det endnu uklart, om det har været tiden værd.

“Ja, hvis vi inden for en kort periode får overblikket over, hvilke forslag der bliver taget med videre, og hvilke der ikke gør. Hvis man aldrig nogensinde gør det, så har det været spildte kræfter på de mange forslag, som der ikke tages stilling til,” svarer han.

Han mener, at det er en rimelig forventning at have overblikket inden årets udgang.

“Det handler om at smede, mens jernet er varmt, og alle forslagene er jo født ind i en kontekst sidste år, så de kan have en udløbsdato,” siger Emil Vikjær-Andresen.

Græsset er ikke grønnere

Selv om fremskridtet fra politisk side ikke har imponeret Marian Kaagh, er der trøst at finde, lyder det spøgefuldt fra hende.

“På en sort dag, hvor det er lidt træls, kan jeg finde på at kigge mod de andre arbejdsgrupper. Der kan man se, at det faktisk er med vores anbefalinger, der er sket mest,” siger hun og betegner det som en ringe trøst.

Bæredygtig

Endnu flere projekter er skredet for Energinet

Her henviser hun til de to andre udvalg i Nekst, hvor kritikken af implementeringen også har lydt, særligt fra adm. direktør i Vestas Henrik Andersen, der har bidraget til udvalget om mere sol og vind på land.

“Vi har en klar vej frem med Nekst-anbefalingerne, og derfor burde det skabe selvransagelse i Danmark, at mens vi blot har implementeret et fåtal af anbefalingerne og markedet fortsat står stille, så har Tyskland samtidig sat handling bag ordene og tredoblet antallet af projekttilladelser,” skriver han i en mail til Børsen. 

Eller som han for nylig formulerede det mindre diplomatisk på Dansk Erhvervs årsdag, hvor han kritiserede, at kun ét af hans udvalgs 27 forslag var implementeret:

“Hvis lyset går ud på fredag, så garanterer jeg for, at alle tingene bliver gennemført mandag morgen.”