Verbale overfald og ydmygelser: Ansatte fortæller om brutal DSV-topchef

Den danske transportkæmpe DSV er berømt og berygtet for sin hårde kultur, der i årtier har skabt resultater, som konkurrenterne i branchen kun kan drømme om. 

Men med Jens Lunds indtræden på posten som topchef i februar 2024 bliver koncernen nu ledet af en mand, der i adskillige situationer er trådt langt over medarbejderes grænser.

Det kan Børsen nu fortælle på baggrund af beretninger fra 14 nuværende og tidligere medarbejdere, de fleste af dem fra de øverste ledelseslag i DSV.

De fortæller om oplevelser, hvor Jens Lunds temperament er løbet af med ham til møder, hvor han har overfuset medarbejdere, har slået næverne i borde og vægge eller bagtalt, tilsvinet og ydmyget folk foran kollegaerne. 

“Alle er jo bange for Jens Lund. Det er vanvittigt,” lyder det fra en tidligere direktør i DSV. 

Dermed tegner der sig et billede af DSV’s topchef som en mand, der skaber frygt i geledderne. 

Hans benhårde stil og skarpe finanshjerne har været afgørende for de imponerende resultater hos verdens nu største speditør, hvis aktiekurs er steget med mere end 7700 pct., siden Jens Lund startede som finansdirektør i DSV i 2002. 

Men bag succesen ligger også fortællingen om en ledelsesstil, som får nøglemedarbejdere til at gå i en stor bue uden om ham, og som ikke tør sige ham imod, fortæller flere kilder til Børsen. 

Situationen er ifølge Børsens kilder kun blevet forværret, siden Jens Lund overtog posten som topchef sidste år. 

Kritikken fra medarbejderne kommer, mens Jens Lund står over for sin hidtil største opgave: at integrere over 85.000 nye medarbejdere i organisationen, efter at DSV i april overtog den tyske kæmpespeditør Schenker.

Jens Lund afviser selv at kommentere på kritikken over for Børsen. Samme melding lyder fra DSV’s presseafdeling. 

Giftigt miljø

Ti af Børsens kilder har været en del af de øverste ledelseslag i transportkæmpen. 

Mens nogle af dem er blevet fyret, har Jens Lunds opførsel ifølge Børsens oplysninger for fire af de 14 kilder været den direkte årsag til, at de har sagt farvel til en koncern, som de ellers har været en del af i årtier. 

Hvor hovedparten opfatter opførslen som uacceptabel, mener én af kilderne, at det er noget, man må finde sig i, når man er en del af ledelsen i en så stor en koncern som DSV. 

Børsen har også talt med tre tidligere medarbejdere, der modsat de 14 kilder ikke har oplevet overfusninger, og som ikke genkender det billede, som de øvrige tegner. 

Samtalerne har fundet sted på betingelse af anonymitet, men Børsen kender kildernes identitet.

“Hver gang du havde noget at gøre med Jens Lund, blev det ubehageligt. Han er en person, jeg ikke vil ønske for min værste fjende at skulle arbejde sammen med,” siger en tidligere ansat, der har været en del af de øvre ledelseslag i DSV. 

De mindste fejl eller afvigelser fra Jens Lunds holdning til problemstillinger kan antænde raseriet hos topchefen, fortæller flere kilder, og ifølge én “nærmest få blodet til at stå ud af øjnene”.

Dertil går beretninger om bredsider vedrørende folks uduelighed, og at de ikke har en fremtid i DSV, igen.

“Der er et giftigt miljø i DSV, og med Jens Lund er det blevet “management by fear”. Folk bliver svinet til konstant, og han ydmyger medarbejdere foran alle andre. Jeg tror, jeg har skrevet mellem 30 og 40 episoder ned, hvor han er flippet ud på medarbejdere. For det er så voldsomt, at man bagefter næsten ikke kan tro, hvad man har oplevet,” siger en tidligere direktør i DSV.

To fortæller uafhængigt af hinanden om et møde, hvor en deltager kiggede ned i sine notater. Det fik Jens Lund op i det røde felt, hvorpå han begyndte at råbe ad medarbejderen og skælde ham ud for ikke at se ham i øjnene.

Under en anden episode, som to kilder uafhængigt af hinanden beretter om, fik en direktør et tilsyneladende umotiveret møgfald af topchefen på en restaurant. 

“Jeg har været til møder, hvor jeg har tænkt, at den opførsel vil jeg ikke acceptere. Det vil jeg ikke finde mig i, og så fandt jeg på noget andet at lave. Man må ikke have en mening, som ikke er hans, og siger man ham imod, så er man i bad standing. Han er nedladende, og han kan råbe og skrige, hvis ikke man er enig med ham,” siger en. 

Andre fortæller om vandflasker, der kastes over mødebordet i raseri og tekøkkenskabe samt kontormøbler, der bliver hamret i og smækket med i frustration. 

Skærmer medarbejdere 

En nuværende ansat i DSV beskriver Jens Lunds ledelsesstil som tyranniserende, nedgørende, mobbende og uden meget tillid til de ansatte.

Ansatte i DSV er i høj grad bekymrede for at skulle til møder eller lignende, da verbale angreb fra Jens Lunds side ikke forekommer sjældent, fortæller flere kilder. 

Og netop den konsekvens fremhæves af flere som særligt skadelig for DSV. 

Flere tidligere direktører fortæller, hvordan de har været nødt til at skærme deres medarbejdere for at mødes direkte med Jens Lund af frygt for, at de ville blive verbalt overfaldet. 

“Jeg har haft mange projekter, hvor Jens Lund har svinet os til for at være uduelige, hvor jeg har måttet gå i vejen for medarbejdere, der er blevet overfuset. Nogle gange kan det være svært at forstå, hvad han vil, men ingen tør spørge ham og indrømme, at de ikke har forstået, hvad han siger. Så bliver folk jo gjort til idioter, fordi de ikke tør spørge, og det er jo et alvorligt sygdomstegn,” siger en tidligere direktør.

Børsen har delt medarbejderberetningerne med Winni Johansen, der er professor i kommunikation og ledelse på Aarhus Universitet, og hun mener, at der tegner sig et billede af en topchef, som ikke kan styre sit temperament.

“Langt de fleste mennesker vil jo sige, at grænsen er nået, hvis 14 mennesker råber op. Det er alt for mange. Hvis der er noget, der peger på, at Jens Lund har et problem, som kan virke forstyrrende for ledelsen af forretningen eller for den strategiske retning, så bør der gøres noget,” siger hun.

Yin og yang

Jens Lund blev ansat som finansdirektør i DSV i 2002 og kørte indtil sidste år parløb med den daværende adm. direktør Jens Bjørn Andersen. Lige så længe har Jens Lunds opførsel over for medarbejdere været ubehagelig, lyder det fra flere sider. 

Men Jens Bjørn Andersen kunne dengang nedtone adfærden og begrænse Jens Lunds vredesudbrud.

“Jeg kaldte dem yin og yang. De var gode til at udligne hinanden, hvor Jens Bjørn kunne lægge en dæmper på Jens Lund, og Jens Lund omvendt kunne piske gang i nogle ting, når der var brug for det,” lyder det fra en tidligere direktør, mens to andre fortæller, at de to direktørers temperament skabte en god balance.

I februar 2024 rykkede Jens Lund frem og overtog posten som adm. direktør. 

Udskiftningen af Jens Bjørn Andersen vakte stor overraskelse blandt analytikere og frustration blandt aktionærer, efter den tidligere topchef havde spillet en hovedrolle i DSV’s vækstsucces i knap 36 år, de sidste 15,5 år som topchef. 

“Jens Bjørn ville gerne have, at tingene skulle være på en bestemt måde, men det blev altid gjort på en ordentlig måde, og han respekterede fagligheden. Det gør Jens Lund ikke. Han ved alene bedst selv,” siger en tidligere leder.

Hylder kulturen

Som Børsen for nyligt har beskrevet, er DSV’s kultur præget af en hård tone, hvor resultaterne er i fokus, og de bløde værdier fortoner sig.

Den kultur har også været opskriften på den mærkbare væksthistorie, som DSV og de ansatte gennem de seneste årtier har været en del af. Og netop den konkurrenceprægede vinderkultur er også en af årsagerne til, at størstedelen af Børsens kilder har lange karrierer i DSV med mere end et årti i koncernen. 

Til trods for grænseoverskridende oplevelser hylder de samstemmende virksomheden.

“Jeg synes jo, at DSV som selskab har været fantastisk at være en del af. Det at være med til at lave integrationer af den kaliber i Danmark, er der jo ikke mange, der får lov til. Men det er klart, at jeg hele tiden har været bevidst om, at jeg ikke skulle have for meget med Jens Lund at gøre,” siger en tidligere medarbejder.

En nuværende medarbejder oplever Jens Lunds ledelsesstil som et angreb på, hvad DSV er for en organisation; især i forhold til de interne og mere bløde værdier, som de ansatte i høj grad ønsker at værne om, men som bliver nedprioriteret under Jens Lund. 

Medarbejderen ser i høj grad, at DSV er bygget op om lokalt ejerskab og entreprenørskab, og det bliver nedprioriteret under Jens Lunds dikterende ledelsesstil til stor utilfredshed hos de ansatte.

Da Børsen fangede Jens Lund på telefonen for at spørge ham ind til anklagerne, var svaret klart. 

“Vi har ingen kommentarer til alle de der historier, som I har, fordi vi ønsker ikke at være en del af dem. Det er det, jeg kan sige til dig,” siger han. 

Når du hører, at så mange fortæller, at du har været grænseoverskridende …

“Som sagt, så har vi ingen kommentarer til de der historier. I må køre jeres historier, uden at vi deltager i dem.”

Gør det ikke indtryk på dig?

“Vi har ingen kommentarer til jeres historie overhovedet.”

Også selvom der er så mange, der fortæller om det?

“Vi har ikke rigtig nogen kommentarer til jeres historie. Vi vil ikke være en del af den.”

Gyldne håndjern

Intern konkurrence og belønning for personlige resultater har været en del af DSV fra starten. I dag er mere end 2000 ledende DSV-medarbejdere med i aktieoptionsprogrammet, og arbejdsgangene er spækket med incitamenter til at gøre det godt. 

Flere kilder omtaler de incitamenter som “gyldne håndjern”, der har været med til at gøre nogle af de ledende medarbejdere, der har været i koncernen i mange år, hovedrige. 

“Rigtig mange sidder med nogle virkelig gode aktieoptionsprogrammer. Så jeg tror, de gyldne håndjern gør, at man nok finder sig i mere, end man burde finde sig i, hvis man tog sit mentale helbred seriøst,” siger en tidligere direktør. 

Virksomheder

Tre forlod DSV’s bestyrelse efter magtkamp

Leverer resultater

DSV er siden begyndelsen i 1976 vokset i højt tempo gennem en stribe opkøb. Det var også et opkøb, der startede Jens Lunds karriere i DSV. Den revisoruddannede nuværende topchef hjalp dengang, som rådgiver i Carnegie, DSV med opkøbet af DFDS Dan Transport i 2000.

Få år efter blev Jens Lund hentet ind som finansdirektør i DSV, og siden har han spillet en central rolle i opkøb for samlet knap 200 mia. kr.

“Jens Lund har jo været med til at drive og hakke nogle ting i form. Han har gjort organisationen mere skalerbar og spillet en stor rolle i at øge indtjeningsevnen og evnen til at integrere virksomheder. Det kan man jo ikke tage fra manden. Men hans måde at gøre det på, hans personlighed og den måde, han behandler folk på, den er brutal,” siger en. 

“Den mand har leveret flere resultater end nogen anden i hele verden. Man skal ikke tage fejl af, at han er pisseintelligent,” siger en anden.

En tredje mener, at man må tolerere Jens Lunds aggressive fremfærd, hvis man vil være med til at lede så stor en virksomhed.

“Han har en særlig aura omkring sig, og ja, han har da noget temperament, men han er nødt til at sætte sig igennem og træffe nogle beslutninger, når han har ansvaret for så stor en koncern med så høj en markedsværdi,” siger en tidligere topdirektør i DSV. 

En af de tre ledere, som ikke har oplevet at blive svinet til af Jens Lund, nægter at tro, at det er et generelt billede af topchefen, som de 14 kilder tegner. 

“Der er sikkert nogen, der har haft ørene i maskinen, men jeg er sikker på, at der er mange, der har det som mig.”

Definerende opgave 

Fordi Jens Lund har været garant for koncernens uovertrufne resultater, er det svært at skille sig af med ham, er oplevelsen fra flere sider.

Det er succesen med benhårde integrationsprocesser og tårnhøje synergier, der giver Jens Lund beføjelserne til at opføre sig mere eller mindre, som han vil, mener kilderne. 

“Så længe det kører, er mange villige til at se igennem fingre med rigtig mange ting. Det er ufatteligt, hvad du kan slippe afsted med, når resultaterne leveres, men den dag, det ikke kører længere, så falder der også brænde ned,” siger en tidligere leder. 

Nu står topchefen over for en opgave, der bliver definerende for både ham og DSV. Han skal integrere tyske Schenker, som DSV har købt for 107 mia. kr. i en af danmarkshistoriens største virksomhedshandler. 

Et opkøb, som Jens Lund har lovet, vil skabe synergier for 9 mia. kr. om året. 

“Han er typen, der er fuldstændig afhængig af at levere, og det kommer han til med Schenker-opkøbet. Spørgsmålet er så, om organisationen kan holde til det,” siger en tidligere direktør.