ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

KPMG kaprer skarpe skattehjerner fra udbrydere

Det internationale KPMG-netværk, der lige nu kæmper for at genetablere sig på det danske marked, har via omveje kapret nogle af de skarpeste hjerner fra modstanderens lejr.

Med en eksklusiv licens til Accura Tax vil det nystiftede KPMG i Danmark, som går under navnet KPMG 2014, sætte en fod inden for på det lukrative område for skatterådgivning.

Netop i Accura Tax sidder en række af de mest erfarne folk fra skatteafdelingen i KPMG Danmark – der ellers med adm. direktør Jesper Koefoed i spidsen er brudt ud af netværket for at gå sammen med rivalerne fra EY.

Passer rigtig godt ind

Virksomheder
Udbrydere fra KPMG fører i revisorkamp om storkunder
"Vi er et flertal i Accura Tax, der har mange års erfaring fra KPMG. Derfor er vi blevet enige om, at vi passer rigtig godt ind i KPMG-netværket," siger Ria Falk, der er leder af Acurra Tax, og var med til at stifte selskabet i januar 2012.

"Vi træder ind som medlemsfirma i KPMG, og kommer til at arbejde meget tæt sammen med KPMG Audit&Advisory fremover, som var vi en decideret skatteafdeling i KPMG 2014."

Ria Falk er tidligere partner med ejerskab i KPMG Danmark (der altså snart hedder EY) og medlem af ledelsen i KPMG Danmarks skatteafdeling, hvorfra hun sammenlagt har 20 års erfaring.

200 års erfaring
Accurra Tax tæller mindst 16 mennesker pr. 1. marts og her af har 10 været mere end 12 år i KPMG Danmark.

Virksomheder
Revisorkrig: De kæmper om kunder for over en halv milliard kroner
Med sammenlagt 200 års skatteerfaring samlet på disse nøglepersoner bliver det en af de stærkeste spillere i markedet i Danmark, mener Ria Falk.

"Vi har nu krumtappen i KPMG's EIS-team, som tager sig af de internationale kunder på skatteområdet. De rejste allerede i efteråret og har nu overstået deres opsigelsesvarsler."

Hvorfor tror du, at flere fra KPMG Danmark har valgt at gå med dig til Accura og nu til KPMG igen?

"Det er jo nogle af dem, der har allerlængst erfaring på området, og det er mennesker, der har et meget tæt netværk i KPMG. De har måske ikke haft lyst til at gå med over til EY. Det tror jeg er meget naturligt."

Flere vil følge

Hun forudser, at flere KPMG loyale skattefolk vil følge over til Accura Tax, når KPMG Danmark og EY går sammen.

Virksomheder
KPMG-udbryder kigget over skulderen i nyt EY
"Der er jo også en skatteafdeling i EY, så der vil nok ske en yderligere deling i forbindelse med fusionen, hvor nogle vil gå med til EY og andre til KPMG," siger Ria Falk, der i øvrigt er gift med Stig Due, der som tidligere adm. direktør i KPMG Danmark er Jesper Koefoeds forgænger.

Antallet af opgaver er ikke fast i et revisionshus, når det kommer til skatterådgivning. Det afhænger af, hvor de dygtige mennesker sidder.

Med andre ord: Hvis de mennesker, som går fra det gamle KPMG Danmark gik med til EY, ville EY have det mere at lave, forklarer Ria Falk.

"Det er klart, at i og med at jeg var hos KPMG i 20 år, kender mange af de rigtig erfarne og dygtige mennesker fra KPMG, det jeg står for. Og det er nogle af dem, som har ønsket en fremtid i i Accura Tax. Da KPMG-netværket så spurgte kunderne, hvem der kan løfte opgaven inden for skatteområdet, har de peget på os."

Del af et netværk

KPMG International eller populært KPMG-netværket er den internationalesammenslutning af KPMG -firmaer fra alle lande, formand er australske Michael Andrew.

Det nyetablerede bud på en genetablering af revisionsvirksomheden  i Danmark hedder KPMG 2014 og har tidligere NKT-chef Thomas Hofman-Bang i spidsen.

Derudover har KPMG International udstedt licens med ret til at levere ydelser under KPMG-brandet til Accura Tax, der altså er ledet af Ria Falk, som selv har en fortid hos KPMG Danmark.

Aftalen mellem KPMG 2014 og Acurra Tax om at gå sammen blev underskrevet ultimo januar.

Virksomheder
KPMG-partner i Rusland: Rystet over dansk udbrud
Virksomheder
Carlsberg: Revisorkrig er part of the game


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis