ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg: Revisorkrig er part of the game

I den optrappede revisorkrig er Carlsberg indtil videre den eneste virksomhed, der har meldt sig som ny storkunde i KPMG-netværkets nye danske firma KPMG 2014. Det er en god løsning, forsikrer bryggeriets kassemester.

Efter KPMG Danmark med 48 partnere i spidsen har meldt sig ud af det internationale KPMG-netværk for at gå sammen med EY, er flere af landets store virksomheder tvunget til at vælge.

Enten skal de gå med udbryderne og skifte revisornetværk internationalt, eller de skal skifte til det nystiftede KPMG 2014 og forblive i KPMG-netværket.

Carlsberg har som den eneste virksomhed valgt det sidste.

Virksomheder
Udbrydere fra KPMG fører i revisorkamp om storkunder
"Vi taler med og har ganske længe talt med KPMG International, faktisk siden fusionen blev offentliggjort. Vi er blevet fuldt betrygget i, at den løsning, der er, også fremover for KPMG i Danmark bliver en god løsning," forklarer Jørn P. Jensen, der er finansdirektør i Carlsberg om baggrunden for valget.

Nu bliver vi

Valget af KPMG 2014 er ikke en kortsigtet løsning, forsikrer han.

"Levering af revisionsydelser kommer i udbud fra tid til anden, men vi har ingen planer om et udbud. Nu er det KPMG, vi bliver hos," siger Jørn P. Jensen.

Hvor meget fylder det pludselig at skulle skifte revisor i Danmark?


"Der er ikke rart og ikke lige det, man har lyst til at bruge ressourcer på. Men på den anden side er det ikke noget, vi bruger kolossalt store ressourcer på, og så påvirker det trods alt kun os i Danmark."

"Det er bare sådan, der er. Det er part of the game."

Carlsberg lægger årligt sammenlagt 42 mio. kr. til revision og andre ydelser hos KPMG.

Flere den anden vej

Hvor bryggerigiganten er gået med KPMG 2014 er blandt andet Danske Bank, DSV og GN Store Nord gået med KPMG-udbryderne over til EY.

Virksomheder
Danske Bank vælger side i revisorkrig
Dermed står den indtil videre 5-1 til det nye EY, hvis globale topledelse sætter alt ind på at kæmpe sig til en plads i front på det danske marked efter fusionen.

Omvendt skal KPMG 2014 forsøge at genetablere KPMG-netværket efter 1400 ansatte og omsætning for 1,5 mia. kr. forsvinder over til rivalen.

Formanden for det internationale KPMG, Michael Andrew, forventer officielt, at den danske forretning vil være i fulde omdrejninger om fem til ti år og i top fire af de største revisionsselskaber herhjemme.

Men den selskabets nyslåede direktør, Thomas Hofman-Bang, lover fuld styrke før.

"Jeg er utålmodig og meget fokuseret på at skabe resultater - også på en væsentligt kortere bane end fem til ti år. Vi bliver ikke blandt de fire største på en forårsdag, det kommer til at tage nogle år," har Thomas Hofman-Bang tidligere udtalt til Børsen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis