DSV’s øverste ledergrupper møder hver mandag ind til en mail i indbakken, som for flere af Børsens kilder ofte er grænseoverskridende.
Det er topchefen Jens Lunds berygtede ugebrev, hvor han ifølge Børsens oplysninger analyserer på resultaterne fra DSV’s afdelinger, og hvorvidt de lever op til målene. Ofte ledsaget af en kras kritik af dem, der underpræsterer.
“Han kan godt lide at sige officielt, at folk skal have et rødt kort eller et gult kort i en fælles besked til medarbejdere. Det er ligesom i fodbold, hvis du får to gule, så får du nok et rødt,” siger en tidligere direktør.
Børsen har talt med 14 nuværende og tidligere medarbejdere med ledende poster i DSV om ugebrevet, og langt størstedelen finder fællesmailens indhold og tone problematisk.
Og så er det et af flere eksempler på den ledelsesstil, som Jens Lund driver DSV med, og som ifølge Børsens kilder er brutal.
Børsen kunne onsdag på baggrund af en stribe medarbejderes beretninger fortælle, hvordan Jens Lunds temperament ifølge medarbejderne er løbet af med ham til møder. Her skulle han have overfuset medarbejdere, slået næverne i borde og vægge eller bagtalt, tilsvinet og ydmyget folk foran kollegaerne.
En kritik, som DSV afviser at kommentere, og transportkæmpen vil heller ikke kommentere kritikken af ugebrevet.
I ugebrevet er Jens Lund ikke bleg for at hænge afdelinger ud, hvis de halter bagefter med resultaterne, lyder det fra flere sider.
“Hvis det ikke går godt, så er det ikke så sjovt at blive nævnt i ugebrevet. Man bliver nævnt med afdelingen og også sådan noget med, ‘vi må se i næste uge, om de stadigvæk er her’. Hvis ikke du er i grøn, så er der allerede en risiko for, at du eller din afdeling kan blive nævnt i ugebrevet,” siger en anden tidligere direktør.
Børsen har forsøgt at få et eksempel på Jens Lunds ugebrev at se. Ingen af kilderne har ønsket at dele en udgave af frygt for, at det kan afsløre deres identitet.
Ikke acceptabelt
DSV er kendt for sin resultatorienterede vinderkultur, som er med til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Intern konkurrence, omfattende brug af kpi’er og det at måle resultater i afdelingerne op mod hinanden er kerneværktøjer til at vedligeholde kulturen.
Det betyder også, at alle afdelinger op igennem geledderne hver fredag skal indlevere en oversigt over ugens nøgleaktiviteter og udeståender, fortæller Børsens kilder.
SAGEN KORT
DSV’s frontmand
- Med Jens Lunds indtræden på posten som topchef i februar 2024 bliver koncernen nu ledet af en mand, der, ifølge Børsens kilder, i adskillige situationer er trådt langt over medarbejderes grænser. Det kan Børsen nu fortælle på baggrund af beretninger fra 14 nuværende og tidligere medarbejdere i DSV.
- De fortæller om oplevelser, hvor Jens Lunds temperament er løbet af med ham til møder, hvor han har overfuset medarbejdere, har slået næverne i borde og vægge eller bagtalt, tilsvinet og ydmyget folk foran kollegaerne.
- Ti af kilderne har været en del af de øverste ledelseslag i transportkæmpen. Mens nogle er blevet fyret, har Jens Lunds opførsel for fire af de 14 kilder været den direkte årsag til, at de har sagt farvel til en koncern, som de ellers har været en del af i årtier.
- Børsen har også talt med tre tidligere medarbejdere, der ikke har oplevet overfusninger, og som ikke genkender det billede, som de øvrige tegner.
- Jens Lund afviser selv at kommentere på kritikken over for Børsen. Samme melding lyder fra DSV’s presseafdeling.
Herefter bliver de indsamlet og konsolideret, hvilket giver ledelsen et grundigt og løbende indblik i forretningen.
Ifølge kilderne går ugebrevet i første omgang ud fra Jens Lund til den udvidede koncernledelse, der består af omkring 20 personer. Derefter kan hver leder vælge, hvilket indhold der skal sendes videre ned igennem systemet.
Mere pisk end gulerod
En genistreg, som mange af Børsens kilder grundlæggende bifalder. Til gengæld er den måde, Jens Lund bruger de interne data på, ifølge dem kritisabel.
Af samme grund er det ifølge Børsens oplysninger blevet kaldet stasi-rapporten.
“Det var Jens Lunds opsummering af, hvad der var kommet ind fra alle hans undersåtter,” siger en tidligere leder i DSV og fortsætter:
“Jeg har selv haft eksempler, hvor jeg måtte sige, at det, der var skrevet eller konkluderet, var forkert, for man bliver jo udleveret. Det er bare ikke acceptabelt at udlevere folk på den måde.”
En anden tidligere direktør stemmer i.
“Det gør man ikke. Man udleverer og ydmyger ikke ansatte offentlig, der underpræsterer. Så må man tage samtalen i enrum. Det er intimidering.”
Ifølge Winni Johansen, der er professor i kommunikation og ledelse på Aarhus Universitet, kan ugentlige opdateringer om forretningens ve og vel være et ganske fint ledelsesværktøj.
Det er også noget, hun er bekendt med bliver brugt i andre organisationer til at skabe gennemsigtighed og fremme konkurrencen internt.
“Intentionen er god nok, men det er måden, det bliver gjort på, der er afgørende. Der er jo ingen grund til at intimidere folk. Det er ikke rart at ikke præstere og blive hængt ud for det, og spørgsmålet er, om det er den rigtige ledelsesstil. Det minder mere om pisk end om gulerod, og det kan virke demotiverende,” siger hun.