En dag senere end planlagt har verdens lande indgået mindre delaftaler, men den centrale opgave til årets klimatopmøde står uløst tilbage:
Der er ikke aftalt finansiering af omstillingen for de lande, der er mest udsatte for konsekvenserne af klimaforandringer.
Mindre centrale dele af forhandlingerne er vedtaget lørdag aften. Mange var imidlertid af formel karakter og vil normalt først vedtages, når den centrale aftale er faldet på plads.
Lederen af mødet, Aserbajdsjans miljø- og råstofminister Mukhtar Babayev, kom under aftenens møde med en bøn til deltagerne:
“Øg jeres engagement for at bygge bro over de resterende kløfter.”
Planen fra værtslandet er, at forhandlingerne kan lukkes senere i aften.
Klimaminister Lars Aagaard peger over for Ritzau på, at splittelsen på topmødet skyldes “elendig involvering” af verdens fattigste lande, som valgte at udvandre af eftermiddagens forhandlinger. Han påpeger, at det er hans første klimatopmøde som minister.
“Men jeg hører andre lande sige, at de har svært ved at huske noget lignende. Det siger det måske meget godt,” siger han til Ritzau, adspurgt om formandskabet i Aserbajdsjan har været opgaven voksen.
Dermed nærmer en langstrakt og kaotisk forhandling sig sin afslutning på klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjans hovedstad Baku. Her er afslutningen af årets klimatopmøde udskudt flere gange, efter den oprindeligt var planlagt til fredag.
Den centrale beslutning ved årets topmøde er planlagt til at være et mål om at finansiere omstillingen i de fattigste lande med et milliardbeløb.
Pengene er nødvendige for at fremme omstillingen af landene samt at forberede dem – eksempelvis udsatte østater – på effekterne af global opvarmning.
Udskydelsen er den foreløbige kulmination på en dramatisk forhandling, hvor en del af de lande, der står til at skulle modtage finansieringen, udvandrede i protest. For at forstå den reaktion må man se på milliardbeløbene i centrum for forhandlingerne.
Mens økonomer tidligere har vurderet et behov på 2400 mia. dollar årligt, og udviklingslande foreslog et beløb på 1300 mia. dollar, har vestlige lande været tilbageholdende med milliardbeløbene.
I et udkast til en aftale fredag lød forslaget på 250 mia., hvilket udviklingslande affejede som “latterligt”. Efter at have konsulteret vestlige regeringer natten igennem foreslog blandt andre EU og USA lørdag at øge beløbet til 300 mia. dollar.
Det fik blandt andre EU’s klimakommissær Wopke Hoekstra til at advare om, at der ikke nødvendigvis vil komme en aftale på plads på topmødet.
I forsøget på at redde aftalen fortsatte forhandlingerne lørdagen igennem, men flere grupper af udviklingslande valgte at forlade forhandlingerne “midlertidigt”.
Aftalen skulle have erstattet den aftale, som kom på plads under klimatopmødet i København i 2009 om 100 mia. dollar årligt, leveret fra 2020 – en aftale, som landene først levede op til med to års forsinkelse.
I skyggen af valget af Donald Trump i USA og hans løfte om – for anden gang – at trække USA ud af Paris-aftalen har årets topmøde været præget af usikkerhed om selve det system, der nu gennem 29 møder har sat rammerne om klimalovgivning i hele verden.
Argentina har valgt helt at blive væk fra COP29, men har siden meddelt, at landet fortsat vil være tilsluttet Paris-aftalen. Derudover savnede topmødet opbakning fra stats- og regeringschefer fra en række vestlige lande, som dog sendte embedsmænd i deres sted.
Det har næret frygten for, at årets topmøde ville blive nedprioriteret i en tid med såvel internationale spændinger i Mellemøsten og i Ukraine som vestlige landes fokus på deres konkurrenceevne.
En enkelt gang er klimatopmødet blevet afsluttet uden en aftale. I år 2000 måtte diskussionen på topmødet afsluttes den efterfølgende sommer.
Det er almindelig kutyme, at dele af dagsordenen kan udskydes, men ikke den centrale aftale. Ved årets topmøde har flere parter udtrykt bekymring for en manglende aftale, fordi den nuværende aftale om klimafinansiering udløber ved årsskiftet.
Hertil kommer, at Donald Trump ventes at trække USA ud af klimaaftalen, før der bliver mulighed for at indgå en ny, hvis det ikke sker på dette topmøde.
