Der er stadig langt mellem forhandlerne til klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, på aftenen, hvor topmødet burde slutte. Flere hundrede milliarder dollar, faktisk.
Efter to ugers forhandlinger er det nemlig stadig pengene, der kommer imellem forhandlerne i forsøget på at finansiere omstillingen af de fattigste lande, som er mest udsatte for klimaforandringernes konsekvenser.
Et udkast til en aftale fremlagt fredag middag foreslår en aftale om en finansiering på 250 mia. dollar om året og et mål på 1300 mia. om året.
Selv om det er astronomiske beløb, slår det ikke an, lyder vurderingen fra udviklingslandene, der skal modtage beløbet. Her har forskellige beløb, alle over 1000 mia. dollar om året, været nævnt.
“Investeringsmålet er en brøkdel af de mindst 1300 mia. dollar, der er nødvendige for effektivt at beskytte vores verden fra de mest katastrofale effekter af klimaforandringer,” skriver forhandlingsgruppen Aosis, der omfatter verdens små østater eksempelvis i en pressemeddelelse.
Også klimaminister Lars Aagaard (M) genkender, at der ser ud til at være langt mellem parterne.
“Det (stigningen, red.) kan jeg høre fra nogle ulande, er til den fedtede side,” siger han til Ritzau og fortsætter:
“Men jeg må også bare sige, at jeg kan høre, at for nogle af de lande, der er udset til at være donorer, er det tal også udfordrende.”
Omvendt har vestlige lande været tilbageholdende med at nævne et beløb offentligt under forhandlingerne. Lars Aagaard henviser over for Ritzau til EU’s forhandlere, når snakken falder på beløbet.
Allerede i 2023 lød beregningen fra de anerkendte økonomer Nicholas Stern og Vera Songwe for FN, at behovet løber op i 2400 mia. dollar om året – eller hvad der svarer til 17.000 mia. kr. om året fra 2030.
Af forslaget fremgår også, at lande, der er klassificeret som udviklingslande i klimaforhandlingerne, godt kan bidrage til finansieringen uden at være forpligtet til det.
Det gælder lande som Kina og Saudi-Arabien, som blandt andre klimaminister Lars Aagaard (M) og andre vestlige ledere har villet afkræve bidrag. Også dette punkt splitter stadig landene.
Et punkt lader til at stå klart. Den finansielle sektors rolle i klimafinansiering kommer til at vokse.
“Uanset hvordan den endelige aftale ser ud, står det klart, at finanssektoren spiller en central rolle i klimafinansiering,” siger Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans, som er i Baku og følger forhandlingerne på netop dette område.
I praksis betyder det, at der vil blive stillet krav til de deltagende lande om, at der skal mobiliseres privat kapital til at nå målene for klimafinansiering.
“Men det er vigtigt at holde for øje, at det sjældent lykkes at skaffe private investeringer i lavindkomstlande og slet ikke i den størrelsesorden, man har brug for,” advarer hun og peger dermed på en af de centrale uenigheder, der har været om den finansielle sektors rolle i forhandlingerne.
Desuden ser aftalen ud til at stille grønne krav til centralbanker og til klimapåvirkningen af eksempelvis finanssektorens investeringer.
Det afhænger imidlertid stadig af den endelige aftale, som ingen endnu kender formuleringen af.
En mail fra ledelsen af topmødet, som Børsen har set, lover en version af aftalen fredag aften med “mindre justeringer”, efter alle har kunnet reagere på udkastet.
Lars Aagaard er imidlertid mindre optimistisk.
“Der er et stykke vej endnu, tror jeg, før vi er færdige,” siger han til Ritzau.
Der er dermed stor sandsynlighed for en forsinkelse af topmødet, der er planlagt til at slutte fredag. Forsinkelser har været normen for klimatopmøderne siden 1995. To gange er de sluttet rettidigt. En enkelt gang – i år 2000 – måtte forhandlere opgive og samles til et nyt topmøde.
Typisk har spørgsmål om finansiering været blandt de mest splittende på topmøderne, navnlig idet alle tilstedeværende lande skal kunne godkende aftalen i konsensus.
Traditionen for forsinkelse har tilmed fået det britiske specialmedie Carbon Brief til at starte et væddemål blandt over 200 forhandlere, medarbejdere og journalister, der dækker forhandlingerne. Her tror flest på en aftale natten til søndag.
Det officielle program lyder i skrivende stund, at den afsluttende afstemning finder sted fredag kl. 19 dansk tid.
