Halvvejs inde i klimatopmødet COP29 er forhandlingerne gået i stå, og det er op til forhandlingsleder Mukhtar Babayev at skubbe dem i gang igen.
Den såkaldte præsident for klimatopmødet er til daglig minister i værtslandet Aserbajdsjan med ansvar for miljø og naturressourcer – blandt andet landets betydelige olieindustri.
Og netop her har Mukhtar Babayev brugt størstedelen af sin karriere. Efter at have tjent i det sovjetiske militær og studeret i både Moskva og Baku begyndte han i 1994 at arbejde for det statslige olieselskab Socar. Her blev han blandt andet bæredygtighedschef.
I den periode stod han ifølge The Guardian blandt andet i spidsen for arbejdet med at afhjælpe olieboringernes problemer med forurenet jord.
Siden 2010 har han været politiker og beskæftiget sig med især miljø og naturressourcer – siden 2018 som minister for området.
Den erfarne minister er ikke bleg for at indrømme, at de strandede forhandlinger vil udfordre de ministre, der ankommer de kommende dage for at afslutte forhandlingerne.
“Vi har hørt et bredt udsnit af parter rejse bekymringer,” medgav Mukhtar Babayev blandt andet under et pressemøde mandag.
Baku, Aserbajdsjan er vært for årets klimatopmøde. Det væsentligste mål i år er at sikre finansiering af omstilling og tilpasning til klimaforandringer i verdens mest udsatte lande. Topmødet løber fra den 11.–22. november, men kan trække ud
Her lagde han vægt på, at ministrene har magten til at “handle og tage ansvar” i forhandlingerne. Samtidig opfordrede han verdens største økonomier, der netop nu er samlet til G20-tomøde i Brasilien, til at benytte lejligheden til at “udvise lederskab” på klimaområdet.
Det helt centrale mål for årets forhandlinger i Aserbajdsjans hovedstad Baku er at sætte et nyt mål for den finansiering, verdens rigeste lande skal levere til de fattigste lande, som er mest udsatte for klimaforandringernes konsekvenser. Behovet lyder ifølge økonomer på op mod 2400 mia. dollar årligt.
Indtil videre er de forhandlinger strandet i uenigheder om alt fra hvilke lande, der skal levere milliarderne, til hvad beløbet skal være.
Samtidig har en række stats- og regeringschefer sendt ansatte frem for at prioritere topmødet i egne kalendere. Hertil kommer, at Argentina helt har meldt afbud til årets topmøde og “genovervejer” landets deltagelse i klimaforhandlinger fremover.
Det er samtidig med, at Donald Trump har vundet det amerikanske valg og lovet, at USA er på vej ud af Paris-aftalen, grundlaget for topmøderne.
Det er på denne baggrund, at Mukhtar Babayev nu har til fredag – plus en mulig overtid i weekenden – til at nå frem til en aftale, som alle 198 deltagende lande kan godkende på topmødets sidste dag.
“Der er hårdt arbejde foran os. Vi opsøger alle parterne for at afslutte arbejdet inden for denne uge,” svarede Mukhtar Babayev, da en journalist under mandagens pressemøde spurgte, om man stadig kunne forvente en succes i forhandlingerne.
Aserbajdsjan bryster sig blandt andet af at være det første land i verden til at have en mekanisk olieboring, og olieindustrien har 178 år senere stadig en markant rolle i landet.
I dag står olieprodukter ifølge Det Internationale Energiagentur for over 90 pct. af eksporten i landet og en tredjedel af bruttonationalproduktet.
Når Mukhtar Babayevs baggrund i olieindustrien eller landets betydelige olieøkonomi fremhæves, er Aserbajdsjan imidlertid ikke sen til at afvise kritikken som irrelevant.
I en kritik af vestlige landes “politiske hykleri” kaldte Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev under topmødets åbning olie en “gave fra gud”, som landet ikke skulle straffes for at udnytte.
Det er imidlertid ikke første gang, at en oliestat har været i spidsen for de årlige klimatopmøder. Særligt i 2023 mødte topmødet i Dubai kritik, især i lyset af, at oliechef i Abu Dhabi National Oil Company, Sultan Al Jaber blev udnævnt til topmødets præsident.
Hvad ministeren og værtslandet ikke har i grønt omdømme, forsøger kommunikationen fra Aserbajdsjan at opveje med Mukhtar Babayevs erfaring i klimadiplomatiet.
procent eller mere af Aserbajdsjans eksportindtægter stammer fra olie, vurderer Det Internationale Energiagentur (IEA)
Han har ledt hjemlandets delegation på fem tidligere klimatopmøder, modsat nogle af de mest udskældte COP-præsidenter, der har måttet høre kritik for ikke at kende de indviklede regler i FN-forhandlingerne.
Eksempelvis kunne hans danske modstykke i 2009, Lars Løkke Rasmussen (M), læse i tyske Der Spiegel efter topmødet i København, at han var “lidt desorienteret i labyrinten af international klimapolitik”.
