Efter to år og fem afslag fik Aarhus-firma over 11 mio. fra EU – her er, hvad de lærte om at søge EU-penge

4. juni brummede telefonen i Mikkel Kongsfelts lomme, mens han stod og satte hylder op i sit køkken. Der var tikket en e-mail ind hos medstifteren og direktøren i virksomheden Radisurf.

“Jeg læste den på telefonen og var lige ved at falde ned ad stigen,” fortæller han.

For i mailen stod, at Radisurf havde fået en bevilling fra EU’s innovationsfond (EIC) på 1,5 mio. euro eller godt 11 mio. kr. plus en tilkendegivelse om, at EU ville investere i virksomheden, indtil den kunne finde privat finansiering.

Forud for den melding lå utallige timers arbejde med ansøgninger. For EU-midler er ikke noget, man trækker i en automat. Alligevel kan de være sliddet værd.

Radisurf, der blev stiftet af fire forskere fra Aarhus Universitet i 2015, har udviklet en ny form for “superlim”, der bl.a. kan bruges til at binde plastik sammen med andre materialer, f.eks. stål. Teknologien kan f.eks. bruges i bilproduktion, hvor plastik i stigende grad bruges til at gøre bilerne lettere og dermed mindre forurenende.

Men der er langt fra et laboratorium i Risskov nord for Aarhus til de store europæiske bilfabrikker.

“Hvis vi skal overbevise nogen kunder om, at de skal være de første i deres branche til at tage denne teknologi ind og bruge den i større skala, skal vi først vise, at det ikke bare kan lade sig gøre i vores laboratorie, men også når der skal spyttes 100.000 emner ud om ugen,” konstaterer Mikkel Kongsfelt.

“Så vi er nødt til selv at dokumentere og tage risikoen,” siger han.

Og det koster penge. Mange penge.

Radisurf har fra sin start i 2015 været vant til at søge puljer og bevillinger. Fra den første ansøgning til Innovationsfonden om en Innofounder –et forløb med kapital til iværksættere i de tidlige faser– har Mikkel Kongsfelt og hans kolleger lagt adskillige timer i at søge den ene støtteordning efter den anden.

“Du får penge til at nå til det næste skridt, og det kan så åbne nogle nye døre. Og så skal du sætte dig ned og planlægge, hvordan du får penge ind til næste skridt,” siger Radisurf-direktøren, der fortæller, at virksomheden gennem årene har været ved at løbe tør for penge flere gange.

“Det er svært at finde finansiering i Danmark, når du ikke satser på mediko eller tech eller har en forretning, der giver reelt afkast i løbet af et par år.”

Stifterne indså, at de havde brug for penge i en anden størrelsesorden end den, der var til rådighed i det danske finansieringslandskab. Så i 2017 søgte de en mindre bevilling gennem EU-programmet SME Instruments. Pengene var beregnet som et startbeløb, der skulle hjælpe til at udvikle en forretningsidé, som så kunne danne afsæt for en større ansøgning.

Allerede her gik det op for Radisurf, at de ikke kunne løfte ansøgningsprocessen selv. Gennem hjælp fra både erhvervshuse og private konsulenter fik de udarbejdet en ansøgning, og i december 2017 landede bevillingen på 50.000 euro, eller ca. 370.000 kr.

Herefter gik Radisurf videre med at søge den store pengepose på 1,5 mio. euro.

I samarbejde med flere konsulenter skrev Radisurf den første ansøgning og sendte den afsted til Bruxelles. Efter et par måneder modtog de svar fra EU. Med et afslag.

De ansøgte igen. Og fik endnu et afslag.

Processen gentog sig i alt fire gange, og Mikkel Kongsfelt og hans kolleger vidste, at det var svære odds, de forsøgte at forcere.

“Med denne type finansiering er succesraten i EU på mellem 1 og 2 pct. Så succesraten er lille, og ud over at man skal have en sindssygt god idé, skal man have en veldokumenteret forretning, og man skal være lidt heldig med dem, der evaluerer ansøgningen.”

Sideløbende med at der blev sendt ansøgninger fra Arresøvej i Risskov, søgte virksomheden derfor også midler fra Innovationsfonden og arbejdede benhårdt på at udbrede en model, hvor deres kunder var med til at finansiere udviklingen af Radisurfs produkt. Til gengæld for det kunne virksomhederne være de første i deres branche til at bruge teknologien.

I takt med at afslagene landede hos Radisurf, blev virksomheden klogere på EU’s spilleregler.

“Man får nogle rimeligt gode input til, hvad årsagen er til afslaget,” fortæller Mikkel Kongsfelt.

Ansøgningerne skulle bl.a. redegøre for produktets miljømæssige gevinster, for forretningens etik og naturligvis en grundig forklaring af teknologien og forretningspotentialet. Alt skulle dokumenteres nøje.

“Man skal gøre sig klart, at det er et bureaukrati, man kaster sig ind i,” siger Mikkel Kongsfelt.

I løbet af de to år, hvor Radisurf ansøgte, skiftede programmet navn tilEIC AcceleratorPilot, og i oktober 2019 blev det muligt også at søge en investering fra EU.

I foråret sendte Radisurf sin femte ansøgning. Og denne gang var der gevinst. Virksomheden blev inviteret til en online pitchsession. Mikkel Kongsfelt skulle i løbet af en ti minutters præsentation og en 20 minutter lang spørgesession overbevise om Radisurfs forretningspotentiale foran seks forretningskyndige EU-folk, der fra hvert deres hjemmekontor skulle vurdere, hvorvidt den lille danske virksomhed kvalificerede sig til en pengepose fra EU.

Der var mange kritiske spørgsmål.

Flere af EU-folkene havde stor erfaring inden for bilbranchen og syntes, det lød ambitiøst, at den lille danske startup skulle kunne få en fod indenfor dér. Nok havde Radisurfs teknologi potentiale, men hvad var virksomhedens strategi for at gå fra miniputstadiet til at være interessant som leverandør af kritiske produktionsled hos en europæisk bilgigant?

Mikkel Kongsfelt forklarede Radisurfs vækstmodel, der går ud på skridt for skridt at udvikle og bevise teknologien ved først at samarbejde med kunder, der producerer et mindre antal dyre produkter, dernæst med kunder, der måske producerer 10.000 emner månedligt til en lidt lavere pris – og så fremdeles. Virksomheden har p.t. pilotprojekter kørende hos 30 eksisterende kunder og er allerede nu godt i gang med at flytte de første projekter fra pilotstadiet til at indgå i produktionen.

Den model har virksomheden brugt til at fordoble sin omsætning i både 2019 og 2020, og det er med den drejebog, at Radisurf vil bygge sig op til at kunne træde ind og udgøre en kritisk del i en masseproduktion, f.eks. af biler.

Selvom Mikkel Kongsfelt havde svar til EU-repræsentanterne på rede hånd, vidste han, at kun få projekter klarede skærene, og at han var oppe i mod “sindssygt dygtige” konkurrenter.

Derfor loggede han efter spørgerunden af onlinemødet med en blanding af en god mavefornemmelse, men også med en stor grad af usikkerhed og nervøsitet for, om han havde gjort det godt nok.

“Hvordan har man det, når man lige har været til en eksamen, der, hvis du består, sikrer dit job og din virksomhed de næste to til fire år, og, hvis du dumper, sætter dig kniven for struben i forhold til at finde en anden vej til finansiering?” spørger han retorisk.

Den torsdag i juni, hvor Mikkel Kongsfelt havde udskiftet skrivebord og computerarbejde med boremaskine og vaterpas, landede så nyheden om, at Radisurf var blevet godkendt til bevillingen på 1,5 mio. euro. EU vurderede, at Radisurfs teknologi kan være et led i en grøn omstilling af EU’s bil- og flyindustri, og at det kan bidrage til at nå EU’s klimamål og den økonomiske genopretning efter coronakrisen.

“Den bevilling er af en helt anden størrelse end det, man kan få i Danmark. Noget af det bedste, man kan få her, er jo enInnobooster fra Innovationsfonden, og her kan du – hvis du virkelig presser citronen – få 5 mio. danske kr.,” siger Mikkel Kongsfelt og peger på, at Innovationsfonden finansierer op til 33 pct., mens EIC finansierer 70 pct. af udgifterne og et administrationsbidrag, som dækker f.eks. husleje, administration o.l.

Virksomheden kan desuden se frem til en investering fraEIC’s nyligt oprettede investeringsfond. Her går EU ind og køber en ejerandel på ca. 10-20 pct. i innovative startups, der allerede er en del af EIC Accelerator-programmet, og som har brug for kapital til at komme gennem de tidlige, risikofyldte stadier.

Mikkel Kongsfelt forventer at kunne fortsætte med at fordoble Radisurfs omsætning i både 2021 og 2022 på baggrund af EU’s investering i teknologien og de faciliteter, der skal gøre virksomheden i stand til at imødekomme en voksende efterspørgsel fra kunderne. Derudover håber Mikkel Kongsfelt, at han og de øvrige ni ansatte kan flytte i større lokaler, da der er ved at være trængt i laboratoriet på Arresøvej, og i 2022 er håbet, at de kan begynde at rejse private midler sammen med EU-investeringen.

Alt sammen er døre, der nu åbner sig med afsæt i det markante økonomiske EU-rygstød. Trods bøvl, bureaukrati og høje krav til vedholdenhed og optimisme mener Mikkel Kongsfelt derfor, at det har været det værd at bruge “langt over 100 timer” på ansøgninger og papirarbejde.

“Nåleøjet er som sagt meget lille, men mulighederne er også store.”