“Det store potentiale for bioenergi ligger i steder som Afrikaog måske endda i Indien.”
Sådan lyder det fra Jakob Andersen, adm. direktør i Mash Energy, en fem år gammel virksomhed, der har opfundet en maskine, som kan omdanne affald til bæredygtig energi. Jakob Andersen har særligt set sig varm på vækstmarkederne i Afrika, f.eks. Kenya, hvor mange bruger forurenende dieselmotorer til at skabe varme og energi.
Stiftet i 2015 som en spin-out-virksomhed fra DTU af Jakob Andersen, Thomas Howard, Jon Skovgaard Petersen, Krishna Hara Selskabets stiftere er en international gruppe, der har kørt prototypeudvikling og test Adm. direktør: Jakob Andersen. Antal ansatte: Fem i Danmark, 20 i Indien. Er finansieret af bl.a. DFDS, der ejer en
Chakravaty og Simon Strøm.
i Indien. Derudfra har det kommercielle fokus udviklet sig til primært at rette sig mod Indien og forskellige udviklingslande.
femtedel.
Men skal Mash Energy have hul på det afrikanske marked, har virksomheden brug for at sætte sine maskiner op i Afrika og udvikle på teknologien, så den bliver tilpasset lokalmiljøet. Og det er ikke billigt.
Derfor har Jakob Andersen søgt hjælp i det offentlige finansieringssystem, hvor han tidligere har fået hjælp fra bl.a. Innovationsfonden. Men her har han mødt en mur på vejen til sit Afrika-eventyr.
“Jeg tror faktisk overordnet, at det danske finansieringsøkosystem er ret godt. Men ligeså snart du skal have noget op at køre uden for Danmark, så løber du ind i problemer,” siger han og tilføjer, at der fra tid til anden kan være enkeltstående undtagelser f.eks. ifm. bilaterale aftaler mellem Danmark og Indien, Sydkorea og lignende.
Udfordringen er altså, at de offentlige støtteordninger målrettet mindre virksomheder er centreret om at drive forretning i Danmark, men de støtteordninger, der retter sig mod udviklingslande, bl.a. Danida og IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande, primært fokuserer på større virksomheder eller på rent humanitære projekter.
Mash Energy står ikke alene med den udfordring ifølgeen analyse fra organisationen Acces2innovation, der peger på, at smv-virksomheder med fokus på udviklingslande ofte er udfordrede af et fragmenteret offentligt finansieringssystem.
Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) understreger, at Udenrigsministeriet har fokus på smv’erne i de udviklingsprojekter, der laves i regi af f.eks. Danida.
“Vi ved, at det er der, der nogle gange er den største nytænkning og noget friskhed og frækhed. Så vi er meget, meget optagede af at invitere smv’erne med indenfor,” siger han og peger bl.a. på, at 50 pct. af de virksomheder, der deltager i Danidas Market Development Program (DMDP), er smv’er.
Ifølge Acces2innovations analyse er DMDP dog svært at deltage i for mange startups og smv’er, fordi der ikke er nogen kontant støtte til virksomhedernes udvikling og deltagelse i projektet.
Rasmus Prehn understreger, at det kan være en stor mundfuld for mindre virksomheder at starte eksport til udviklingslande.
“Jeg har mødt nogle af de små virksomheder, der kaster sig ud i de her eventyr, og nogle af dem har altså brændt fingrene lidt. For der kan godt være et rigtig spændende marked, og der kan også være et kæmpe potentiale. Men man risikerer også bare, at man løber ind i noget, hvor der er ørkesløst bureaukrati og langsommelighed og hajfyldt farvand,” siger han.
Udviklingsministeren anbefaler derfor mindre virksomheder at teame op med andre virksomheder eller med en større virksomhed med mere robusthed og flere “penge på kistebunden”.
Og så understreger han, at det er svært at lave et program, der gør alle glade.
“Vi har kun det ønske at gøre det bedre. Men jeg tror også, at man realistisk set må sige, at når man har faciliteter som dem her, så vil der altid være nogen, der godt kunne ønske sig endnu mere,” siger han, men tilføjer, at han og kollegerne i Udenrigsministeriet er lydhøre over for virksomhedernes udfordringer med at få finansiering i de tidlige faser.
