"Det er jo ikke prangende, når man sammenligner med tidligere perioder. Det er faktisk ret beskedent for et opsving. Men der er fremgang."
Sådan starter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sin udlægning af rigets økonomiske tilstand - og den danske vækst - på formiddagens pressemøde, hvor regeringens nye Økonomiske Redegørelse blev præsenteret.
Finansministeren venter, at væksten vil lande på bare 1,1 pct. i år - men selv om det er lavt, er det faktisk i den klart øvre ende i forhold til andre økonomers bud.
Her er Hjorts vurdering af, hvordan de mange brikker i det danske vækstpuslespil ser ud:
Privatforbrug trækker
Det er især det private forbrug, der trækker væksten hjem i øjeblikket. Og det hænger sammen med, at flere og flere får job. Det private forbrug steg faktisk med hele 2 pct. sidste år, og det er den største stigning siden 2006.
"Når flere får et arbejde og tjener penge, så øger det den samlede indkomst i samfundet, og når det er nemmere at finde et nyt job, stiger trygheden. Det giver husholdninger mod på at omsætte de stigende indkomster i et større forbrug," siger Claus Hjort Frederiksen.
Til gengæld er han ikke imponeret af eksporten, der faldt med 1 pct. sidste år. Han understreger dog, at det ikke er hele historien.
Ringe eksport - men shipping forstyrrer
"En stor del af faldet skyldes eksporten af shippingydelser, og selv om et skib sejler rundt på verdenshavene under dansk flag, så er betydningen for den hjemlige beskæftigelse og produktion ikke så stor," siger Claus Hjort Frederiksen.
Han fortsætter:
"Det er noget andet, når udlandet køber medicin, maskindele eller rådgivning fra en dansk arkitekt. Eksporten af den type varer og tjenester steg sidste år, så eksporten faktisk bidrog positivt til bnp sidste år."
Jobvæksten bliver ved med at overraske positivt i lyset af, at der faktisk er meget lav vækst i Danmark.
83.000 flere i job på fire år
Siden vendingen i 2012 har 83.000 flere danskere - og udlændinge - fået job i den private sektor. Og i 2017 forventer regeringen, at der er yderligere 25.000 i job, selv om væksten stadig skraber bunden.
Det presser ledigheden nedad. Ledigheden er faktisk på sit laveste i 40 år, bortset fra 2007 og 2008, hvor dansk økonomi var overophedet.
Det betyder også, at det danske arbejdsmarked er ved at stramme til med udsigt til flaskehalse forude. Og der ville være massive flaskehalse allerede nu, hvis der ikke var blevet gennemført massive arbejdsmarkedsreformer de seneste ti år.
Reformerne knækker flaskehalse nu
"Uden reformerne ville der ikke være plads til yderligere vækst i beskæftigelsen. Uden reformerne ville vi nu se en udtalt mangel på arbejdskraft og tiltagende risiko for flaskehalse. Så reformerne sørger for, at opsvinget kan vare længere, end det ellers ville have været muligt," siger Claus Hjort Frederiksen.
Men allerede næste år er forskellen væk mellem den strukturelle og faktiske ledighed.
Det gør også, at Hjort vil blive ved med gradvist at stramme op på finanspolitikken, når han præsenterer regeringens udspil til en ny finanslov til august - dels for at få underskuddet på de offentlige finanser ned under det, der er tilladt i budgetloven, dels for at holde kapacitetspresset nede på arbejdsmarkedet.
"Vi strammer finanspolitikken gradvist og roligt, fordi det skal være afstemt efter fremgangen i dansk økonomi. Samtidig er råderummet til nye udgifter i de kommende år historisk stramt," siger Claus Hjort Frederiksen.
Olien skrumper råderum
I april nedjusterede V-regeringen sit råderum frem mod 2020 fra 15 til 10 mia. kr., især fordi de dykkende oliepriser graver milliarder ud af statens indtægter fra Nordsø-olien. Faktisk svarer de seneste tre års nedjusteringer af statens olieindtægter til omkring halvdelen af det, som det koster at drive den danske folkeskole.
Men også de stigende flygtningestrømme presser råderummet via højere udgifter. Senest viste et svar fra Hjort til Folketingets finansudvalg, at der samlet set ligger en ekstraregning til flygtninge på 6,5 mia. kr. frem mod 2020.
Hjort understreger, at det offentlige forbrug stadig er meget, meget højt - og et godt stykke over gennemsnittet for de seneste årtier.
531 mia kr til offentlig service
"Den lange periode vidner om, at det ikke er et forbigående problem, og at der er strukturelle årsager til det," siger Claus Hjort Frederiksen.
Problemet er ikke så stort i industrien, der følger meget godt med. I 1990'erne steg produktiviteten i industrien med 2,4 pct. om året, og tempoet fra årtusindskiftet og frem til nu er øget til 2,9 pct. om året.
Derimod er servicesektoren ramt af store problemer. Hvor vækstraterne var rimelige i 1990'erne med 1,8 pct. om året, er de styrtdykket til bare 0,5 pct. om året efter årtusindskiftet.
"Det er i servicesektoren, at der har været et meget drastisk fald i produktiviteten. Vi har ikke set noget tilsvarende i industrien, der er mere konkurrenceudsat på de globale markeder. Det er nærliggende at få en mistanke om, at mangel på konkurrence i dele af servicesektoren er årsag til det, vi ser her," siger finansministeren.
Også OECD og IMF har peget på de store problemer med alt for lille konkurrence i den danske servicesektor. Blandt andet detailhandel, liberale erhverv og byggeri har tiltrukket sig kritiske øjne.
Gør klar til skattereform
Hjort er klar til at jagte flere reformer, der kan øge arbejdsudbuddet. Der er stadig alt for mange, der er parkeret på sidelinjen uden for den officielle ledighedsstatistik.
"Der er gjort meget. Men der er ikke desto mindre 800.000, der stadig modtager offentlig forsørgelse, og det er endda uden at tælle pensionister med. Det er selvfølgelig ikke alle, der vil kunne træde ind på arbejdsmarkedet. Men vi ser et behov for, at det tal bliver bragt ned," siger Claus Hjort Frederiksen.
Det skal efterårets skattereform hjælpe til med.
"Deltagelse på arbejdsmarkedet afhænger jo blandt andet af den økonomiske gevinst ved at være i beskæftielse. For mange er den gevinst ikke ret stor," siger Claus Hjort Frederiksen.
300.000 personer får mindre end 20 pct. ekstra ud af job
Han henviser til, at sidste år var der 300.000 personer, der ville få mindre end 20 pct. ekstra ud af at gå fra ledighed til beskæftigelse. Og for 100.000 mennesker er jobgevinsten mindre end bare 2000 kr. om måneden."Gevinsten ved at gøre en ekstra indsats er for lille for mange skatteydere. Vi vil sænke skatten på arbejde, og det vil blive en del af regeringens udspil til en jobreform, der bliver en del af en ny 2025-plan for dansk økonomi," siger Claus Hjort Frederiksen.
Sådan starter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sin udlægning af rigets økonomiske tilstand - og den danske vækst - på formiddagens pressemøde, hvor regeringens nye Økonomiske Redegørelse blev præsenteret.
Finansministeren venter, at væksten vil lande på bare 1,1 pct. i år - men selv om det er lavt, er det faktisk i den klart øvre ende i forhold til andre økonomers bud.
Her er Hjorts vurdering af, hvordan de mange brikker i det danske vækstpuslespil ser ud:
Privatforbrug trækker
Det er især det private forbrug, der trækker væksten hjem i øjeblikket. Og det hænger sammen med, at flere og flere får job. Det private forbrug steg faktisk med hele 2 pct. sidste år, og det er den største stigning siden 2006.
"Når flere får et arbejde og tjener penge, så øger det den samlede indkomst i samfundet, og når det er nemmere at finde et nyt job, stiger trygheden. Det giver husholdninger mod på at omsætte de stigende indkomster i et større forbrug," siger Claus Hjort Frederiksen.
Til gengæld er han ikke imponeret af eksporten, der faldt med 1 pct. sidste år. Han understreger dog, at det ikke er hele historien.
Ringe eksport - men shipping forstyrrer
"En stor del af faldet skyldes eksporten af shippingydelser, og selv om et skib sejler rundt på verdenshavene under dansk flag, så er betydningen for den hjemlige beskæftigelse og produktion ikke så stor," siger Claus Hjort Frederiksen.
Han fortsætter:
"Det er noget andet, når udlandet køber medicin, maskindele eller rådgivning fra en dansk arkitekt. Eksporten af den type varer og tjenester steg sidste år, så eksporten faktisk bidrog positivt til bnp sidste år."
Jobvæksten bliver ved med at overraske positivt i lyset af, at der faktisk er meget lav vækst i Danmark.
83.000 flere i job på fire år
Siden vendingen i 2012 har 83.000 flere danskere - og udlændinge - fået job i den private sektor. Og i 2017 forventer regeringen, at der er yderligere 25.000 i job, selv om væksten stadig skraber bunden.
Det presser ledigheden nedad. Ledigheden er faktisk på sit laveste i 40 år, bortset fra 2007 og 2008, hvor dansk økonomi var overophedet.
Det betyder også, at det danske arbejdsmarked er ved at stramme til med udsigt til flaskehalse forude. Og der ville være massive flaskehalse allerede nu, hvis der ikke var blevet gennemført massive arbejdsmarkedsreformer de seneste ti år.
Reformerne knækker flaskehalse nu
"Uden reformerne ville der ikke være plads til yderligere vækst i beskæftigelsen. Uden reformerne ville vi nu se en udtalt mangel på arbejdskraft og tiltagende risiko for flaskehalse. Så reformerne sørger for, at opsvinget kan vare længere, end det ellers ville have været muligt," siger Claus Hjort Frederiksen.
Men allerede næste år er forskellen væk mellem den strukturelle og faktiske ledighed.
Det gør også, at Hjort vil blive ved med gradvist at stramme op på finanspolitikken, når han præsenterer regeringens udspil til en ny finanslov til august - dels for at få underskuddet på de offentlige finanser ned under det, der er tilladt i budgetloven, dels for at holde kapacitetspresset nede på arbejdsmarkedet.
"Vi strammer finanspolitikken gradvist og roligt, fordi det skal være afstemt efter fremgangen i dansk økonomi. Samtidig er råderummet til nye udgifter i de kommende år historisk stramt," siger Claus Hjort Frederiksen.
Olien skrumper råderum
I april nedjusterede V-regeringen sit råderum frem mod 2020 fra 15 til 10 mia. kr., især fordi de dykkende oliepriser graver milliarder ud af statens indtægter fra Nordsø-olien. Faktisk svarer de seneste tre års nedjusteringer af statens olieindtægter til omkring halvdelen af det, som det koster at drive den danske folkeskole.
Men også de stigende flygtningestrømme presser råderummet via højere udgifter. Senest viste et svar fra Hjort til Folketingets finansudvalg, at der samlet set ligger en ekstraregning til flygtninge på 6,5 mia. kr. frem mod 2020.
Hjort understreger, at det offentlige forbrug stadig er meget, meget højt - og et godt stykke over gennemsnittet for de seneste årtier.
531 mia kr til offentlig service
"Vi bruger 531 mia. kr. årligt på service i den offentlige sektor. Dem skal vi altså sørge for, at vi bruger så effektivt som muligt. Vi skal hele tiden se på, om vi kan løse en række opgaver smartere, så vi får mere for pengene," siger finansministeren.
Med andre ord: Produktiviteten skal op i den offentlige sektor. Men det skal den sådan set også i den private sektor, hvor der er kæmpe udfordringer.
For det danske vækstpotentiale afhænger ikke bare af, hvor mange, der arbejder, og hvor lang tid, de arbejder. Det afhænger også af, hvor godt danskerne arbejder.
Kun Italien og Spanien er ringere
Og her ser udviklingen ualmindeligt sløj ud. De seneste fem år er udviklingen i produktiviteten næsten gået i stå - noget, som også den tidligere svenske finansminister Anders Borg udnævnte som et af de absolutte brændpunkter, hvis Danmarks skal fremad igen.
Siden 1995 er det kun Italien og Spanien, der har oplevet en ringere udvikling i produktiviteten end Danmark.
"Den lange periode vidner om, at det ikke er et forbigående problem, og at der er strukturelle årsager til det," siger Claus Hjort Frederiksen.
Problemet er ikke så stort i industrien, der følger meget godt med. I 1990'erne steg produktiviteten i industrien med 2,4 pct. om året, og tempoet fra årtusindskiftet og frem til nu er øget til 2,9 pct. om året.
Derimod er servicesektoren ramt af store problemer. Hvor vækstraterne var rimelige i 1990'erne med 1,8 pct. om året, er de styrtdykket til bare 0,5 pct. om året efter årtusindskiftet.
"Det er i servicesektoren, at der har været et meget drastisk fald i produktiviteten. Vi har ikke set noget tilsvarende i industrien, der er mere konkurrenceudsat på de globale markeder. Det er nærliggende at få en mistanke om, at mangel på konkurrence i dele af servicesektoren er årsag til det, vi ser her," siger finansministeren.
Også OECD og IMF har peget på de store problemer med alt for lille konkurrence i den danske servicesektor. Blandt andet detailhandel, liberale erhverv og byggeri har tiltrukket sig kritiske øjne.
Gør klar til skattereform
Hjort er klar til at jagte flere reformer, der kan øge arbejdsudbuddet. Der er stadig alt for mange, der er parkeret på sidelinjen uden for den officielle ledighedsstatistik.
"Der er gjort meget. Men der er ikke desto mindre 800.000, der stadig modtager offentlig forsørgelse, og det er endda uden at tælle pensionister med. Det er selvfølgelig ikke alle, der vil kunne træde ind på arbejdsmarkedet. Men vi ser et behov for, at det tal bliver bragt ned," siger Claus Hjort Frederiksen.
Det skal efterårets skattereform hjælpe til med.
"Deltagelse på arbejdsmarkedet afhænger jo blandt andet af den økonomiske gevinst ved at være i beskæftielse. For mange er den gevinst ikke ret stor," siger Claus Hjort Frederiksen.
300.000 personer får mindre end 20 pct. ekstra ud af job
Han henviser til, at sidste år var der 300.000 personer, der ville få mindre end 20 pct. ekstra ud af at gå fra ledighed til beskæftigelse. Og for 100.000 mennesker er jobgevinsten mindre end bare 2000 kr. om måneden."Gevinsten ved at gøre en ekstra indsats er for lille for mange skatteydere. Vi vil sænke skatten på arbejde, og det vil blive en del af regeringens udspil til en jobreform, der bliver en del af en ny 2025-plan for dansk økonomi," siger Claus Hjort Frederiksen.
