Danske virksomheder og deres medarbejdere er så dårlige til at gøre tingene smartere og mere effektivt, at det truer det økonomiske opsving.
Det viser nye choktal for produktiviteten, som Danmarks Statistik lige har offentliggjort.
Produktiviteten tog et fald på 0,3 pct. sidste år, og ser man på en fem-årig periode, står produktiviteten bomstille. Hvis man renser for landbrug og råstoffer, lander produktivitetsvæksten i et minus på 0,1 pct. sidste år.
Industrien klarer sig i et lille plus på 1,4 pct., mens handel og transport dykker med hele 2,7 pct.
"Vi har et alvorligt problem med produktiviteten. Aldrig før har produktiviteten udviklet sig så ringe over fem år som nu, og da det kommer i forlængelse af en lang periode med en svag dansk produktivitetsudvikling, er det gift for opsvinget," siger Kent Damsgaard, vicedirektør i Dansk Industri.
Han understreger, at høje vækstrater ser ud til at være lysår væk.
"Hvis ikke vi får mere gang i produktiviteten, rinder opsvinget ud i sandet. Med så dårlig en produktivitetsudvikling løber vi hurtigt ind i udbredt mangel på medarbejdere, og virksomhedernes konkurrenceevne bliver sat under pres, siger Kent Damsgaard.
Ifølge DI er det nødvendigt, at virksomhederne selv gør mere for at løfte produktiviteten, og DI har sat gang flere initiativer, der skal få den udvikling i gang. Men bolden ligger også på Christiansborg.
"Politikerne kan også understøtte højere produktivitet. Helt oplagt er det at få ført flere af de mange konkrete forslag fra både DI og Produktivitetskommissionen ud i livet, som stadig ligger og samler støv. Og så skal skatten på den sidst tjente krone være lavere, ligesom Danmark i endnu højere grad skal prioritere forskning og uddannelse, siger Kent Damsgaard.
Også i Dansk Erhverv er der stor bekymring at spore.
"Det er et kæmpe samfundsøkonomisk problem, at produktivitetsfremgangen er forsvundet. Vi bliver flere til at dele vores samfundsøkonomiske kage i disse år, og derfor skal kagen vokse, hvis vi ikke skal opleve decideret velstandstab. En større samfundsøkonomisk kage kræver produktivitetsvækst," siger Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Han vurderer, at selv om der ikke findes nogen mirakelkur, så er der stadig effektive håndtag, man kan dreje på. Især høje marginalskatter og kapitalskatter, der holder incitamenter og investeringer nede, er værd at tage fat på.
Men der kan også gøres meget inden for uddannelse og bedre konkurrence, vurderer Steen Bocian.
Her ligger han på linje med OECD, der satte fingeren på Danmarks ømme punkt i en ny landeanalyse i går.
De fleste prognosemagere regner med en dansk vækst i bnp på under 1 pct i år - efter et i forvejen sløvt 2015, hvor væksten landede på 1,2 pct., og hvor især andet halvår så trist ud.
Tænketanken Cepos advarer V-regeringen om, at der ikke er råd til at ignorere tallene.
"Dagens tal burde være et wake up call for de danske politikere. Øget produktivitet er kilden til øget velstand og løn i fremtiden. Og tallene er endnu en anledning for Løkke til at opstille en helt konkret produktivitetsmålsætning, lige som Thorning gjorde. Hvis der ikke er en konkret målsætning for, hvor meget nye reformer skal øge bnp, så er der risiko for, at der ikke handles på Christiansborg," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
Thorning havde et mål på 20 mia. kr. - og nåede konkret at øge produktiviteten for 12,5 mia. kr.
Det viser nye choktal for produktiviteten, som Danmarks Statistik lige har offentliggjort.
Produktiviteten tog et fald på 0,3 pct. sidste år, og ser man på en fem-årig periode, står produktiviteten bomstille. Hvis man renser for landbrug og råstoffer, lander produktivitetsvæksten i et minus på 0,1 pct. sidste år.
Industrien klarer sig i et lille plus på 1,4 pct., mens handel og transport dykker med hele 2,7 pct.
"Vi har et alvorligt problem med produktiviteten. Aldrig før har produktiviteten udviklet sig så ringe over fem år som nu, og da det kommer i forlængelse af en lang periode med en svag dansk produktivitetsudvikling, er det gift for opsvinget," siger Kent Damsgaard, vicedirektør i Dansk Industri.
Han understreger, at høje vækstrater ser ud til at være lysår væk.
"Hvis ikke vi får mere gang i produktiviteten, rinder opsvinget ud i sandet. Med så dårlig en produktivitetsudvikling løber vi hurtigt ind i udbredt mangel på medarbejdere, og virksomhedernes konkurrenceevne bliver sat under pres, siger Kent Damsgaard.
Ifølge DI er det nødvendigt, at virksomhederne selv gør mere for at løfte produktiviteten, og DI har sat gang flere initiativer, der skal få den udvikling i gang. Men bolden ligger også på Christiansborg.
"Politikerne kan også understøtte højere produktivitet. Helt oplagt er det at få ført flere af de mange konkrete forslag fra både DI og Produktivitetskommissionen ud i livet, som stadig ligger og samler støv. Og så skal skatten på den sidst tjente krone være lavere, ligesom Danmark i endnu højere grad skal prioritere forskning og uddannelse, siger Kent Damsgaard.
Også i Dansk Erhverv er der stor bekymring at spore.
"Det er et kæmpe samfundsøkonomisk problem, at produktivitetsfremgangen er forsvundet. Vi bliver flere til at dele vores samfundsøkonomiske kage i disse år, og derfor skal kagen vokse, hvis vi ikke skal opleve decideret velstandstab. En større samfundsøkonomisk kage kræver produktivitetsvækst," siger Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Han vurderer, at selv om der ikke findes nogen mirakelkur, så er der stadig effektive håndtag, man kan dreje på. Især høje marginalskatter og kapitalskatter, der holder incitamenter og investeringer nede, er værd at tage fat på.
Men der kan også gøres meget inden for uddannelse og bedre konkurrence, vurderer Steen Bocian.
Her ligger han på linje med OECD, der satte fingeren på Danmarks ømme punkt i en ny landeanalyse i går.
De fleste prognosemagere regner med en dansk vækst i bnp på under 1 pct i år - efter et i forvejen sløvt 2015, hvor væksten landede på 1,2 pct., og hvor især andet halvår så trist ud.
Tænketanken Cepos advarer V-regeringen om, at der ikke er råd til at ignorere tallene.
"Dagens tal burde være et wake up call for de danske politikere. Øget produktivitet er kilden til øget velstand og løn i fremtiden. Og tallene er endnu en anledning for Løkke til at opstille en helt konkret produktivitetsmålsætning, lige som Thorning gjorde. Hvis der ikke er en konkret målsætning for, hvor meget nye reformer skal øge bnp, så er der risiko for, at der ikke handles på Christiansborg," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
Thorning havde et mål på 20 mia. kr. - og nåede konkret at øge produktiviteten for 12,5 mia. kr.
