Regningen for det stigende antal flygtninge og migranter i Danmark løber op i 6,5 mia. kr. i ekstra offentlige udgifter frem mod 2020.
Det fremgår af et nyt svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Folketingets finansudvalg.
Som Børsen skrev i marts - før regeringens konvergensrapport i april - forventer regeringen, at befolkningen vokser med omkring 100.000 personer mere frem til 2020, end regeringen tidligere har kalkuleret med. Og det er primært i form af asylansøgere, der ender med at få en opholdstilladelse.
Men hvad betyder det egentlig for de offentlige finanser?
Ifølge Hjorts svar lægger det et ekstra pres på de offentlige finanser i form af stigende udgifter til indkomstoverførsler, øgede udgifter til indkvartering og integrationsprogrammer, og en højere efterspørgsel efter almindelige offentlige serviceydelser som sundhed og undervisning.
Træk på offentligt forbrug stiger
Finansministeriet vurderer, at de stigende udgifter til indkomstoverførsler går nogenlunde op med skatteindtægter fra de, der kommer i job inden 2020.
Men der sker noget på den offentlige service, og hvis man måler på det såkaldte demografiske træk - altså hvad det koster at holde servicen per dansker uændret - så er trækket på det offentlige forbrug løftet fra 0,5 til 0,8 pct.
Det betyder, at der fra 2017 til 2012 er en ekstra regning på 6,5 mia. kr. at betale.
Finansministeriet har dog en masse forbehold for sit eget regnestykke. For eksempel tager beregningen ikke højde for, at der kan være "faldende marginalomkostninger", når der kommer flere brugere af den offentlige service.
Og det er også en mulighed, at den offentlige sektor kan gøre tingene smartere og høste nogle produktivitetsgevinster, understreger Finansministeriet.
På længere sigt kan de mange flygtninge dog blive en økonomisk gevinst for statskassen, har Finansministeriet tidligere beregnet.
Det fremgår af et nyt svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Folketingets finansudvalg.
Som Børsen skrev i marts - før regeringens konvergensrapport i april - forventer regeringen, at befolkningen vokser med omkring 100.000 personer mere frem til 2020, end regeringen tidligere har kalkuleret med. Og det er primært i form af asylansøgere, der ender med at få en opholdstilladelse.
Men hvad betyder det egentlig for de offentlige finanser?
Ifølge Hjorts svar lægger det et ekstra pres på de offentlige finanser i form af stigende udgifter til indkomstoverførsler, øgede udgifter til indkvartering og integrationsprogrammer, og en højere efterspørgsel efter almindelige offentlige serviceydelser som sundhed og undervisning.
Træk på offentligt forbrug stiger
Finansministeriet vurderer, at de stigende udgifter til indkomstoverførsler går nogenlunde op med skatteindtægter fra de, der kommer i job inden 2020.
Men der sker noget på den offentlige service, og hvis man måler på det såkaldte demografiske træk - altså hvad det koster at holde servicen per dansker uændret - så er trækket på det offentlige forbrug løftet fra 0,5 til 0,8 pct.
Det betyder, at der fra 2017 til 2012 er en ekstra regning på 6,5 mia. kr. at betale.
Finansministeriet har dog en masse forbehold for sit eget regnestykke. For eksempel tager beregningen ikke højde for, at der kan være "faldende marginalomkostninger", når der kommer flere brugere af den offentlige service.
Og det er også en mulighed, at den offentlige sektor kan gøre tingene smartere og høste nogle produktivitetsgevinster, understreger Finansministeriet.
På længere sigt kan de mange flygtninge dog blive en økonomisk gevinst for statskassen, har Finansministeriet tidligere beregnet.
