Den massive strøm af flygtninge, der ender med en opholdstilladelse i Danmark, får nu regeringen til at ændre markant på befolkningsprognoserne for de næste år.
I den kommende 2020-fremskrivning af dansk økonomi, som bliver lanceret sammen med Konvergensprogram 2016 i april, vil befolkningen være øget med omkring 97.000 personer i 2020 i form af flygtninge og familiesammenførte med opholdstilladelser.
Sådan lyder afsløringen fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et nyt svar til Folketingets finansudvalg. Det er første gang, regeringen sætter præcise tal på den forventede udvikling i de kommende år.
Øget med knapt 100.000 personer
"I den opdaterede befolkningsprognose ventes befolkningen at blive øget med knapt 100.000 personer frem mod 2020 i forhold til befolkningsprognosen fra maj (sidste år, red.)," skriver Claus Hjort Frederiksen i svaret.
Han fortsætter:
"Det afspejler alene ændringen i antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i perioden fra 2016-2019, således at antallet matcher forudsætningerne fra finansloven for 2016."
Regning gøres op i april
Finansministeren sætter ikke tal på, hvad det betyder for dansk økonomi og det råderum, som han har til skattelettelser og velfærd.
Men der kommer tal på i april, lover ministeren.
"Det skal bemærkes, at der i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram 2016 fremlægges en fuld vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser frem mod 2020. Her vil de nye forudsætninger, herunder betydningen af flygtningetilstrømningen, blive indarbejdet i vurderingen af de offentlige finanser og det finanspolitiske råderum," lyder det fra Claus Hjort Frederiksen.
Prognose forældet
Lige nu bygger regeringens økonomi på den befolkningsprognose fra maj sidste år, der altså er helt og aldeles forældet i lyset af efterårets massive flygtningestrømme.
I maj-prognosen vurderer DREAM og Danmarks Statistik, at antallet af nye indvandrere fra ikke-vestlige lande vil ligge på omkring 17.000 personer om året i snit frem mod 2020.
Og af den gruppe udgør asylansøgere og familiesammenførte kun omkring 4500 personer om året.
Regeringens bedste skøn lige nu er, at 25.000 flygtninge vil få opholdstilladelse alene i år.