Er der vækstkrise i Danmark? Sådan ser det ud lige nu, men Danmark står faktisk langt stærkere end mange andre lande til at tage imod fremtidens vækst.
Det var budskabet fra den tidligere overvismand Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet, da han åbnede andendagen af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) to-dages topmøde på Marienborg.
Et topmøde, der under navnet "Et stærkere Danmark - på vej mod 2025" skal give regeringschefen input til den økonomiske plan, der skal skrues sammen efter sommeren.
Sejt for dansk økonomi at komme ud af krise
"Et eller andet sted har vi gjort alt det, vi skulle, og alligevel har det været lidt sejt for dansk økonomi at komme ud af finanskrisen," lød det fra Torben M. Andersen, der også var formand for Velfærdskommissionen i 2005.
Den kommission lagde som bekendt grunden til Foghs velfærdsreform fra 2006, der gradvist hæver efterløns- og pensionsalder i takt med levetiden - og fører til ekstra strukturel beskæftigelse i omegnen af 250.000 personer i 2040. Især det med levetiden er ret unikt på internationalt plan.
"Vi har været i pit, mens de andre kører rundt derude endnu. Men de skal altså også i pit på et eller andet tidspunkt. Så før man gør stillingen op, skal man tage højde for de ting," siger Torben M. Andersen.
Nøglen er beskæftigelse
Han understreger, at nøglen til fremtidens vækst, velstand og holdbarhed er beskæftigelse.
"Det er i sig selv en målsætning, at flest muligt kan finde sig et job med en rimelig løn og forsørge sig selv. Men det er også afgørende for samfundets velstand og for de offentlige finanser," siger den tidligere vismand.
Han nævner som eksempel, at hvis én person i ét år hopper fra dagpenge over i et almindeligt LO-job, så flytter det 300.000 kr. i de offentlige finanser. Det er summen af de sparede dagpenge og den ekstra skat.
"Så kan man gange det med 10.000 eller 100.000"
"Så kan man jo gange det med 10.000 eller 100.000 i øget arbejdsudbud for at se, hvor meget der er i spil," siger Torben M. Andersen. Det bliver til henholdsvis 3 og 30 mia. kr. på de offentlige finanser.
Men selv om Danmark er nogenlunde fremtidssikret på det demografiske, er der alligevel masser af ting, der kan gøres bedre.
For eksempel er mange danskere på deltid, når man sammenligner med andre lande. Og alene at se på arbejdsudbuddet er også for snævert. Det er også vigtigt at se på, hvad vi så laver, når vi er på arbejde.
Grænser for arbejdsudbud
"Det med at øge arbejdsudbuddet er fint, men et eller andet sted er der også en grænse. Men hvis vi kan øge produktiviteten, kan vi blive ved med at løfte os," siger Torben M. Andersen.
Og på produktiviteten har Danmark et stort problem. I internationale sammenligninger er der kun to europæiske lande, Spanien og Italien, der har haft ringere udvikling i produktiviteten i løbet af de seneste årtier.
Som den tidligere svenske finansminister Anders Borg nævnte på topmødet i går, så har den danske produktivitet stået bomstille de seneste fem år.
Husk nuancerne
Torben M. Andersen er overordnet enig, men han mener dog, at der mangler nogle nuancer i debatten.
For det første har industrien haft nogenlunde medvind på væksten i produktiviteten, mens det især er handel og service, der har klaret sig dårligt.
"Nogle typer service har helt naturligt en dårlig udvikling i produktiviteten," siger Torben M. Andersen og nævner frisørbranchen og musikbranchen som eksempler.
"Det tager præcis lige så lang tid at spille en af Beethovens kvartetter i dag, som dengang de blev komponeret. Det giver ingen mening at sige til musikerne, at de skal spille dobbelt så hurtigt," siger Aarhus-professoren.
Måleproblemer
For det andet er der nogle måleproblemer, hvor der godt nok er en sløj udvikling i mængden af det, der bliver produceret. Men virksomhederne har på den anden side været i stand til at tage højere priser for det, der bliver produceret, så det æder lidt af forskellene til udlandet.
Men han medgiver, at der er muligheder for at forbedre produktiviteten. For eksempel har de bedste virksomheder i en branche dobbelt så høj en produktivitet som de dårligste, understreger Torben M. Andersen.
Det var budskabet fra den tidligere overvismand Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet, da han åbnede andendagen af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) to-dages topmøde på Marienborg.
Et topmøde, der under navnet "Et stærkere Danmark - på vej mod 2025" skal give regeringschefen input til den økonomiske plan, der skal skrues sammen efter sommeren.
Sejt for dansk økonomi at komme ud af krise
"Et eller andet sted har vi gjort alt det, vi skulle, og alligevel har det været lidt sejt for dansk økonomi at komme ud af finanskrisen," lød det fra Torben M. Andersen, der også var formand for Velfærdskommissionen i 2005.
Den kommission lagde som bekendt grunden til Foghs velfærdsreform fra 2006, der gradvist hæver efterløns- og pensionsalder i takt med levetiden - og fører til ekstra strukturel beskæftigelse i omegnen af 250.000 personer i 2040. Især det med levetiden er ret unikt på internationalt plan.
"Vi har været i pit, mens de andre kører rundt derude endnu. Men de skal altså også i pit på et eller andet tidspunkt. Så før man gør stillingen op, skal man tage højde for de ting," siger Torben M. Andersen.
Nøglen er beskæftigelse
Han understreger, at nøglen til fremtidens vækst, velstand og holdbarhed er beskæftigelse.
"Det er i sig selv en målsætning, at flest muligt kan finde sig et job med en rimelig løn og forsørge sig selv. Men det er også afgørende for samfundets velstand og for de offentlige finanser," siger den tidligere vismand.
Han nævner som eksempel, at hvis én person i ét år hopper fra dagpenge over i et almindeligt LO-job, så flytter det 300.000 kr. i de offentlige finanser. Det er summen af de sparede dagpenge og den ekstra skat.
"Så kan man gange det med 10.000 eller 100.000"
"Så kan man jo gange det med 10.000 eller 100.000 i øget arbejdsudbud for at se, hvor meget der er i spil," siger Torben M. Andersen. Det bliver til henholdsvis 3 og 30 mia. kr. på de offentlige finanser.
Men selv om Danmark er nogenlunde fremtidssikret på det demografiske, er der alligevel masser af ting, der kan gøres bedre.
For eksempel er mange danskere på deltid, når man sammenligner med andre lande. Og alene at se på arbejdsudbuddet er også for snævert. Det er også vigtigt at se på, hvad vi så laver, når vi er på arbejde.
Grænser for arbejdsudbud
"Det med at øge arbejdsudbuddet er fint, men et eller andet sted er der også en grænse. Men hvis vi kan øge produktiviteten, kan vi blive ved med at løfte os," siger Torben M. Andersen.
Og på produktiviteten har Danmark et stort problem. I internationale sammenligninger er der kun to europæiske lande, Spanien og Italien, der har haft ringere udvikling i produktiviteten i løbet af de seneste årtier.
Som den tidligere svenske finansminister Anders Borg nævnte på topmødet i går, så har den danske produktivitet stået bomstille de seneste fem år.
Husk nuancerne
Torben M. Andersen er overordnet enig, men han mener dog, at der mangler nogle nuancer i debatten.
For det første har industrien haft nogenlunde medvind på væksten i produktiviteten, mens det især er handel og service, der har klaret sig dårligt.
"Nogle typer service har helt naturligt en dårlig udvikling i produktiviteten," siger Torben M. Andersen og nævner frisørbranchen og musikbranchen som eksempler.
"Det tager præcis lige så lang tid at spille en af Beethovens kvartetter i dag, som dengang de blev komponeret. Det giver ingen mening at sige til musikerne, at de skal spille dobbelt så hurtigt," siger Aarhus-professoren.
Måleproblemer
For det andet er der nogle måleproblemer, hvor der godt nok er en sløj udvikling i mængden af det, der bliver produceret. Men virksomhederne har på den anden side været i stand til at tage højere priser for det, der bliver produceret, så det æder lidt af forskellene til udlandet.
Men han medgiver, at der er muligheder for at forbedre produktiviteten. For eksempel har de bedste virksomheder i en branche dobbelt så høj en produktivitet som de dårligste, understreger Torben M. Andersen.
