De svenske og danske skatter på iværksætteri - og især den høje skat på den sidst tjente krone - er dybt forældede midt i den globale kamp om at tiltrække talenter.
Sådan lød beskeden fra Anders Borg, tidligere finansminister i den svenske Reinfeldt-regering, der siden midten af 2000'erne har skabt lidt at et vækstmirakel i Europa - og har givet Danmark baghjul på væksten i årevis.
Det sker på det to-dages topmøde på Marienborg, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop har skudt i gang,
"Vi er nødt til at se på skatten. Høje marginalskatter er farlige for iværksætteri. Når vi vil tiltrække globalt talent til Sverige er vores beskatning dybt forældet. Og jeg gætter på, at det også er rigtigt for Danmark," siger Anders Borg.
Succesrig, men ekstremt udfordret
Ifølge Anders Borg har den skandianaviske model været meget succesrig, men den er ekstremt udfordret i dag, blandt andet fordi produktiviteten er under pres, uden at det sætter sig i mere afdæmpede lønstigninger - og i Danmark er mismatchet allerstørst.
"Vi har brug for mere iværksætteri og hurtigt voksende virksomheder. Vi er nødt til at være hurtigere på teknologi og at skabe flere arbejdspladser her, så vi kan genoprette konkurrenceevnen med højere produktivitet," siger Anders Borg.
Han understreger, at Danmark har haft en stigning i produktiviteten på kun 0,2 pct. over de seneste 5 år. Finland har minus 0,1 pct., mens Sverige ligger bedst i den sammenligning med en stigning på 1 pct.
Går glip af kæmpe gevinst
Hvis Danmark holder sin nuværende vækst i produktiviteten de næste 20 år, så vil reallønnen kun stige med 2 pct. Hvis man i stedet har noget, der minder om den svenske produktivitetsvækst på 1 pct. om året, så vil levestandarden stige med 22 pct. i samme periode.
"Og hvis vi når op på en vækst i produktiviteten på 2,5 pct. om året, så vil reallønnen (og købekraften, red) stige med mere end 60 pct. Så den eneste måde at øge velstanden og velfærden på det lange sigt er at øge produktiviteten. Det er den eneste løsning," siger Anders Borg.
Store strukturelle ændringer i de kommende 20 år
Han forudser, at de nordiske lande står over flere og større strukturelle ændringer i de næste 10-20 år, end de har haft de seneste 10-20 år. Blandt andet på grund af digitaliseringen, der vil disrupte mange brancher, der hidtil har levet et mere beskyttet liv.
"3,2 mia mennesker lever i samfund, der har mere end 6 pct. vækst om året netop nu. Så det er ret klart, at globaliseringen kører videre, og at det er en udfordring for de nordiske lande. Der er en stor risiko for, at lønningerne underminerer produktiviteten i de nordiske samfund, og at de derfor taber på længere sigt," siger Anders Borg.
Sådan lød beskeden fra Anders Borg, tidligere finansminister i den svenske Reinfeldt-regering, der siden midten af 2000'erne har skabt lidt at et vækstmirakel i Europa - og har givet Danmark baghjul på væksten i årevis.
Det sker på det to-dages topmøde på Marienborg, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop har skudt i gang,
"Vi er nødt til at se på skatten. Høje marginalskatter er farlige for iværksætteri. Når vi vil tiltrække globalt talent til Sverige er vores beskatning dybt forældet. Og jeg gætter på, at det også er rigtigt for Danmark," siger Anders Borg.
Succesrig, men ekstremt udfordret
Ifølge Anders Borg har den skandianaviske model været meget succesrig, men den er ekstremt udfordret i dag, blandt andet fordi produktiviteten er under pres, uden at det sætter sig i mere afdæmpede lønstigninger - og i Danmark er mismatchet allerstørst.
"Vi har brug for mere iværksætteri og hurtigt voksende virksomheder. Vi er nødt til at være hurtigere på teknologi og at skabe flere arbejdspladser her, så vi kan genoprette konkurrenceevnen med højere produktivitet," siger Anders Borg.
Han understreger, at Danmark har haft en stigning i produktiviteten på kun 0,2 pct. over de seneste 5 år. Finland har minus 0,1 pct., mens Sverige ligger bedst i den sammenligning med en stigning på 1 pct.
Går glip af kæmpe gevinst
Hvis Danmark holder sin nuværende vækst i produktiviteten de næste 20 år, så vil reallønnen kun stige med 2 pct. Hvis man i stedet har noget, der minder om den svenske produktivitetsvækst på 1 pct. om året, så vil levestandarden stige med 22 pct. i samme periode.
"Og hvis vi når op på en vækst i produktiviteten på 2,5 pct. om året, så vil reallønnen (og købekraften, red) stige med mere end 60 pct. Så den eneste måde at øge velstanden og velfærden på det lange sigt er at øge produktiviteten. Det er den eneste løsning," siger Anders Borg.
Store strukturelle ændringer i de kommende 20 år
Han forudser, at de nordiske lande står over flere og større strukturelle ændringer i de næste 10-20 år, end de har haft de seneste 10-20 år. Blandt andet på grund af digitaliseringen, der vil disrupte mange brancher, der hidtil har levet et mere beskyttet liv.
"3,2 mia mennesker lever i samfund, der har mere end 6 pct. vækst om året netop nu. Så det er ret klart, at globaliseringen kører videre, og at det er en udfordring for de nordiske lande. Der er en stor risiko for, at lønningerne underminerer produktiviteten i de nordiske samfund, og at de derfor taber på længere sigt," siger Anders Borg.
