Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i eftermiddag skyder gang i sit økonomiske topmøde på Marienborg, sker det til en høj baggrundsmusik.
Der er nemlig lønfest i erhvervslivet, viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, og musikken er bare blevet højere og højere i år.
Danskernes lønninger på DA-området er steget 2,2 pct. i første kvartal sammenlignet med året før. Det er et ekstra nøk i forhold til gennemsnittet for sidste år, der lå på 1,9 pct.
Realløns-boom på næsten 2 pct.
Det er ekstremt meget mere end inflationen, der kun er steget med 0,3 pct. i perioden. Dermed er stigningen i reallønnen - og købekraften - oppe på næsten 2 procent.
"Det er paradoksalt, at reallønnen stiger kraftigt i en periode, hvor der er meget lav vækst i bnp. Det betyder, at lønmodtagernes del af indkomsten stiger kraftigt på bekostning af virksomhedernes overskud," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Han fortsætter:
"Det var ikke lige det, der var lagt op til, da arbejdsmarkedets parter lavede en overenskomst i 2014, som lagde op til beskedne lønstigninger."
Sløj produktivitet
Han understreger, at en del af forklaringen er, at inflationen bare har været meget lavere, end man havde regnet med under overenskomstforhandlingerne. Men selv om det er festligt for lønmodtagerne, så er der en bagside af medaljen.
Faktisk en ret så slem en, som vil være omdrejningspunktet på Løkkes topmøde: Nemlig den elendige udvikling i danskerne evne til at arbejde mere effektivt.
"I længden kan der kun være høj reallønsvækst, hvis der også er stor fremgang i produktionen per ansat, altså produktiviteten. Men den udvikler sig tværtimod meget sløjt for tiden, og derfor står vi givetvis over for en periode med meget lav fremgang i reallønnen i de kommende år, hvis det ikke lykkes at forbedre produktiviteten i Danmark. Enten kommer lønvæksten ned, eller også kommer prisvæksten op," siger Las Olsen.
Regning: Fyringer og færre job
Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, frygter, at regningen skal betales senere i form af fyringer og færre job, fordi det går ud over virksomhedernes konkurrenceevne.
"Selvom vi har en økonomi stort set uden produktivitetsvækst, så stiger reallønnen ganske meget, selv om løn og produktivitet på den lange bane bør følges ad i et vist omfang," siger Steen Bocian.
Han fortsætter:
"Det er naturligvis godt i forhold til udviklingen i det private forbrug, at reallønnen stiger så kraftigt, men vi må også sige, at der risikerer at blive bygget økonomiske ubalancer op på arbejdsmarkedet, som siden kan føre til nedgang i beskæftigelsen. Den flotte reallønsvækst risikerer at give os problemer nede af vejen."
For nyligt viste nye tal fra Danmarks Statistik, at danskernes værdiskabelse på jobbet faktisk slet ikke er steget, men derimod faldet på det seneste. Og udviklingen i produktiviteten har i årtier været en af de allerringeste i EU. Kun Italien og Spanien har gjort det dårligere end Danmark siden 1990'erne.
Der er nemlig lønfest i erhvervslivet, viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, og musikken er bare blevet højere og højere i år.
Danskernes lønninger på DA-området er steget 2,2 pct. i første kvartal sammenlignet med året før. Det er et ekstra nøk i forhold til gennemsnittet for sidste år, der lå på 1,9 pct.
Realløns-boom på næsten 2 pct.
Det er ekstremt meget mere end inflationen, der kun er steget med 0,3 pct. i perioden. Dermed er stigningen i reallønnen - og købekraften - oppe på næsten 2 procent.
"Det er paradoksalt, at reallønnen stiger kraftigt i en periode, hvor der er meget lav vækst i bnp. Det betyder, at lønmodtagernes del af indkomsten stiger kraftigt på bekostning af virksomhedernes overskud," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Han fortsætter:
"Det var ikke lige det, der var lagt op til, da arbejdsmarkedets parter lavede en overenskomst i 2014, som lagde op til beskedne lønstigninger."
Sløj produktivitet
Han understreger, at en del af forklaringen er, at inflationen bare har været meget lavere, end man havde regnet med under overenskomstforhandlingerne. Men selv om det er festligt for lønmodtagerne, så er der en bagside af medaljen.
Faktisk en ret så slem en, som vil være omdrejningspunktet på Løkkes topmøde: Nemlig den elendige udvikling i danskerne evne til at arbejde mere effektivt.
"I længden kan der kun være høj reallønsvækst, hvis der også er stor fremgang i produktionen per ansat, altså produktiviteten. Men den udvikler sig tværtimod meget sløjt for tiden, og derfor står vi givetvis over for en periode med meget lav fremgang i reallønnen i de kommende år, hvis det ikke lykkes at forbedre produktiviteten i Danmark. Enten kommer lønvæksten ned, eller også kommer prisvæksten op," siger Las Olsen.
Regning: Fyringer og færre job
Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, frygter, at regningen skal betales senere i form af fyringer og færre job, fordi det går ud over virksomhedernes konkurrenceevne.
"Selvom vi har en økonomi stort set uden produktivitetsvækst, så stiger reallønnen ganske meget, selv om løn og produktivitet på den lange bane bør følges ad i et vist omfang," siger Steen Bocian.
Han fortsætter:
"Det er naturligvis godt i forhold til udviklingen i det private forbrug, at reallønnen stiger så kraftigt, men vi må også sige, at der risikerer at blive bygget økonomiske ubalancer op på arbejdsmarkedet, som siden kan føre til nedgang i beskæftigelsen. Den flotte reallønsvækst risikerer at give os problemer nede af vejen."
For nyligt viste nye tal fra Danmarks Statistik, at danskernes værdiskabelse på jobbet faktisk slet ikke er steget, men derimod faldet på det seneste. Og udviklingen i produktiviteten har i årtier været en af de allerringeste i EU. Kun Italien og Spanien har gjort det dårligere end Danmark siden 1990'erne.
