Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) strikker en ny skattereform sammen til efteråret, så er det en rigtigt dårlig idé at bruge løs af den pengekasse, der ligger i det nuværende, såkaldte økonomiske råderum frem til 2025.
Sådan lyder signalet fra overvismand Michael Svarer på statsministerens to-dages topmøde på Marienborg, "Et stærkere Danmark - på vej mod 2025".
"Hvis man laver en skattereform, er det meget vigtigt, at den er fuldt finansieret. Og finansieringselementerne skal være konkret specificerede. Vi skal ikke gamble med den offentlige saldo," sagde Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, på topmødet.
Stor usikkerhed om saldoen
Senere på topmødet tilføjede overvismanden, at der er stor usikkerhed om den offentlige saldo netop nu, blandt andet på grund af øgede udgifter til flygtninge og færre indtægter fra olien.
Regeringstoppen har ellers netop udskudt skattereformen til efteråret, for at den kunne blive tænkt ind i den 2025-fremskrivning, der skal laves efter sommeren.
Løkke har tidligere sagt, at 2025-fremskrivningen vil kunne gøre skattereformen mere ambitiøs, fordi der er flere penge til rådighed. Og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) foreslog allerede sidste efterår, at man kunne dele det råderum, der nu er, salomonisk op, så halvdelen gik til højere velfærd og halvdelen til lavere skatter.
Tre veje til at finansiere skattereform
Økonomerne er ret enige om, at der er tre grundlæggende veje, når man skal finansiere en ny skattereform: Nye reformer af især arbejdsmarkedet, lavere offentlige udgifter eller en stigning i andre skatter end dem, der skal lettes i reformen.
I regeringsgrundlaget afviser V-regeringen at hæve skatter og afgifter, og reformer af arbejdsmarkedet er en temmeligt afgnavet størrelse efter tsunamien af arbejdsmarkedsreformer de seneste ti år.
Så hvis en skattereform skal lægges ind under 2025-paraplyen, kræver det formentlig, at regeringen skaber et større råderum i 2025-planen ved at sænke de offentlige udgifter - og at regeringen helt konkret specificerer krone for krone, hvordan regnestykket går op år for år, hvis de skal have overvismandens blå ansvarligheds-stempel.
Og det skal vel at mærke gøres på en måde, der matcher teknikken i budgetloven.
Aflys skattestoppet
Overvismanden var iøvrigt skarp på skattestoppet på dagens topmøde.
"Jeg synes, at man skal aflyse skattestoppet. Som økonom er der ikke ret meget fornuftigt at sige om det," sagde Michael Svarer.
Og hvis man vil lave en skattereform til efteråret, så er det mere end oplagt at slagte skattestoppet på boligskatten og så bruge pengene derfra på at sænke skatten på arbejde.
"Hvis man på den måde reducerer skatter, der er hæmmende for produktiviteten og væksten, så kan man få et samfund, som - hvis man er heldig - leverer mere vækst. Det er en meget lavthængende frugt, som det vil være dumt ikke at tage imod," siger Michael Svarer.
Sådan lyder signalet fra overvismand Michael Svarer på statsministerens to-dages topmøde på Marienborg, "Et stærkere Danmark - på vej mod 2025".
"Hvis man laver en skattereform, er det meget vigtigt, at den er fuldt finansieret. Og finansieringselementerne skal være konkret specificerede. Vi skal ikke gamble med den offentlige saldo," sagde Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, på topmødet.
Stor usikkerhed om saldoen
Senere på topmødet tilføjede overvismanden, at der er stor usikkerhed om den offentlige saldo netop nu, blandt andet på grund af øgede udgifter til flygtninge og færre indtægter fra olien.
Regeringstoppen har ellers netop udskudt skattereformen til efteråret, for at den kunne blive tænkt ind i den 2025-fremskrivning, der skal laves efter sommeren.
Løkke har tidligere sagt, at 2025-fremskrivningen vil kunne gøre skattereformen mere ambitiøs, fordi der er flere penge til rådighed. Og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) foreslog allerede sidste efterår, at man kunne dele det råderum, der nu er, salomonisk op, så halvdelen gik til højere velfærd og halvdelen til lavere skatter.
Tre veje til at finansiere skattereform
Økonomerne er ret enige om, at der er tre grundlæggende veje, når man skal finansiere en ny skattereform: Nye reformer af især arbejdsmarkedet, lavere offentlige udgifter eller en stigning i andre skatter end dem, der skal lettes i reformen.
I regeringsgrundlaget afviser V-regeringen at hæve skatter og afgifter, og reformer af arbejdsmarkedet er en temmeligt afgnavet størrelse efter tsunamien af arbejdsmarkedsreformer de seneste ti år.
Så hvis en skattereform skal lægges ind under 2025-paraplyen, kræver det formentlig, at regeringen skaber et større råderum i 2025-planen ved at sænke de offentlige udgifter - og at regeringen helt konkret specificerer krone for krone, hvordan regnestykket går op år for år, hvis de skal have overvismandens blå ansvarligheds-stempel.
Og det skal vel at mærke gøres på en måde, der matcher teknikken i budgetloven.
Aflys skattestoppet
Overvismanden var iøvrigt skarp på skattestoppet på dagens topmøde.
"Jeg synes, at man skal aflyse skattestoppet. Som økonom er der ikke ret meget fornuftigt at sige om det," sagde Michael Svarer.
Og hvis man vil lave en skattereform til efteråret, så er det mere end oplagt at slagte skattestoppet på boligskatten og så bruge pengene derfra på at sænke skatten på arbejde.
"Hvis man på den måde reducerer skatter, der er hæmmende for produktiviteten og væksten, så kan man få et samfund, som - hvis man er heldig - leverer mere vækst. Det er en meget lavthængende frugt, som det vil være dumt ikke at tage imod," siger Michael Svarer.
