For tre uger siden var økonomerne ikke i tvivl: Der er ikke en ærlig chance for, at Danmark vil kunne blive tvunget til at opgive fastkurspolitikken.
Siden er imidlertid fulgt et historisk drama, som kun de færreste kunne have forestillet sig, i kølvandet på at Schweiz droppede francens bånd til euroen - og internationale investorer fik øjnene op for en hurtig gevinst i Danmark ved at presse nationalbankdirektør Lars Rohde til at kopiere sine kollegaer i alpelandet.
Alene siden midten af januar, hvor presset begyndte at tage til, har Nationalbanken ifølge Nordea interveneret for omkring 160 mia. kr. for at at holde kronen ned over for euroen, og valutareserven har aldrig været større, end den er i dag, med sine 560 mia. kr.
Kan være toppen af isbjerget
Samtidig er renten blevet sænket over fire omgange - fra minus 0,05 pct. til minus 0,75 pct. - hvilket giver Danmark den laveste rente i verden sammen med Schweiz - alt imens nationalbankdirektør Lars Rohde har taget den store tur rundt i mediemøllen for at forsikre, at det er spild af penge at spekulere mod Nationalbanken og den danske krone.
Indtil videre uden en synlig effekt.
Og så kan det nuværende pres vise sig kun at være toppen af isbjerget. Får de internationale investorer for alvor øjnene op for den potentielle gevinst ved at spekulere mod kronen, vil det kunne mangedoble det pres, som er blevet observeret indtil videre.
Spørgsmålet er derfor, om det stadig er fuldstændig skåret i granit, at Nationalbanken vinder kampen mod spekulanterne.
Spørger man de danske økonomer er dog fortsat ikke i tvivl: De seneste ugers drama har ikke ændret en tøddel, og Nationalbanken vil med garanti trække sig sejrrigt ud af tvekampen.
”Jeg er fuldstændig lige så sikker som for tre uger siden," siger Jan Størup Nielsen, senioranalytiker i Nordea.
Samme holdning gælder økonomerne i Sydbank, Danske Bank og Carnegie Bank.
"Det er vigtigt at understrege, at det ikke kommer til at ske, at fastkursen droppes," siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.
To fordele til Rohde
Når økonomerne fortsat er så skråsikre, skyldes det først og fremmest to forhold.
At fastkurspolitikken er politisk bestemt til at være Nationalbankens vigtigste arbejdsopgave, og at der er tale om et såkaldt omvendt kronepres - forstået på den måde, at kronen bliver presset op i værdi - og ikke ned som i mere traditionelle valutakriser.
Det gør det langt nemmere for Nationalbanken, da den forsvarer det stigende pres ved at sælge danske kroner i markedet. Danske kroner, som banken selv kan blive ved med at trykke nye af.
"De har jo uendelig med ammunition, så de løber aldrig tør," siger Las Olsen.
Han bakkes op af Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie Investment Bank.
"Nationalbanken kan bare bruge seddelpressen, alt det den vil, så længe den har et politisk mandat. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at Helle Thorning-Schmidt ændrer det mandat i et valgår," siger han.
Valutareserven kan vokse og vokse
Når Nationalbanken sælger kroner i markedet, vokser valutareserven. I øjeblikket er den på cirka 30 pct. af bnp. I Schweiz er den på omkring 80 pct.
Nationalbankdirektør Lars Rohde har tidligere været ud og pointere, at der ikke er nogen øvre grænse for valutareserven.
Men hvad nu, hvis der pludselig er investorer og spekulanter, der køber kroner for 3-4000 mia. kr. Hvad kan Nationalbanken så gøre?
"De kan jo trykke det modsvarende beløb i kroner,” siger Peter Bojsen Jakobsen, økonom i Sydbank.
Men så får vi jo en valutareserve på flere hundrede procent af bnp?
”Ja. Men jeg tror sådan set ikke, at der er nogen øvre grænse for, hvor stor vores valutareserve kan blive. Det er jo også et af de signaler, Lars Rohde er ude at sende.”
Skal bare finde ligevægten
Hos Nordea hæfter Jan Størup Nielsen sig ved, at Lars Rohde har været ude at sige, at det er spild af penge, hvis virksomhederne begynder at afdække deres risiko i danske kroner.
"Det er et ekstremt stærkt statement af ham.”
Er det ikke bare, hvad han er tvunget til at sige?
”Det er også det. Men han kunne jo godt have formuleret det på en anden måde. Det er et stærkt statement at sige, at det dybest set er spild af penge,” siger Nordea-økonomen.
Stor global historie
Indtil videre har kronepresset stået på i lidt over tre uger. I de internationale medier som Financiel Times og Wall Street Journal er det blevet en stor historie.
Derfor kan kronepresset også blive endnu kraftigere, end det vi har oplevet indtil videre.
”Der er selvfølgelig et eller andet element med, at jo længere tid den her historie kører, jo større sandsynlighed er der for, at der er flere og flere, som får øje på Danmark,” siger Jan Størup Nielsen.
Men selv om alle verdens spekulanter og investorer skulle øjnene op for en mulig gevinst ved at gå imod Nationalbanken, så er det stadig fuldstændig urealistisk, at de skulle få held med projektet, mener Jan Størup Nielsen.
”Det er jo ikke, fordi de her investorer vil Danmark noget ondt. Det er en iskold beregning af, hvad der er af sandsynlighed for, at Nationalbanken ikke kan holde ganget mod, hvad det koster at lave den her investering. I det øjeblik, at det bliver for dyrt i forhold til den lille sandsynlighed, der er, så vil man jo ikke gøre det. Så Nationalbanken skal bare have fundet den ligevægt,” siger han.
Siden er imidlertid fulgt et historisk drama, som kun de færreste kunne have forestillet sig, i kølvandet på at Schweiz droppede francens bånd til euroen - og internationale investorer fik øjnene op for en hurtig gevinst i Danmark ved at presse nationalbankdirektør Lars Rohde til at kopiere sine kollegaer i alpelandet.
Alene siden midten af januar, hvor presset begyndte at tage til, har Nationalbanken ifølge Nordea interveneret for omkring 160 mia. kr. for at at holde kronen ned over for euroen, og valutareserven har aldrig været større, end den er i dag, med sine 560 mia. kr.
Kan være toppen af isbjerget
Samtidig er renten blevet sænket over fire omgange - fra minus 0,05 pct. til minus 0,75 pct. - hvilket giver Danmark den laveste rente i verden sammen med Schweiz - alt imens nationalbankdirektør Lars Rohde har taget den store tur rundt i mediemøllen for at forsikre, at det er spild af penge at spekulere mod Nationalbanken og den danske krone.
Indtil videre uden en synlig effekt.
Og så kan det nuværende pres vise sig kun at være toppen af isbjerget. Får de internationale investorer for alvor øjnene op for den potentielle gevinst ved at spekulere mod kronen, vil det kunne mangedoble det pres, som er blevet observeret indtil videre.
Spørgsmålet er derfor, om det stadig er fuldstændig skåret i granit, at Nationalbanken vinder kampen mod spekulanterne.
Spørger man de danske økonomer er dog fortsat ikke i tvivl: De seneste ugers drama har ikke ændret en tøddel, og Nationalbanken vil med garanti trække sig sejrrigt ud af tvekampen.
”Jeg er fuldstændig lige så sikker som for tre uger siden," siger Jan Størup Nielsen, senioranalytiker i Nordea.
Samme holdning gælder økonomerne i Sydbank, Danske Bank og Carnegie Bank.
"Det er vigtigt at understrege, at det ikke kommer til at ske, at fastkursen droppes," siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.
To fordele til Rohde
Når økonomerne fortsat er så skråsikre, skyldes det først og fremmest to forhold.
At fastkurspolitikken er politisk bestemt til at være Nationalbankens vigtigste arbejdsopgave, og at der er tale om et såkaldt omvendt kronepres - forstået på den måde, at kronen bliver presset op i værdi - og ikke ned som i mere traditionelle valutakriser.
Det gør det langt nemmere for Nationalbanken, da den forsvarer det stigende pres ved at sælge danske kroner i markedet. Danske kroner, som banken selv kan blive ved med at trykke nye af.
"De har jo uendelig med ammunition, så de løber aldrig tør," siger Las Olsen.
Han bakkes op af Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie Investment Bank.
"Nationalbanken kan bare bruge seddelpressen, alt det den vil, så længe den har et politisk mandat. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at Helle Thorning-Schmidt ændrer det mandat i et valgår," siger han.
Valutareserven kan vokse og vokse
Når Nationalbanken sælger kroner i markedet, vokser valutareserven. I øjeblikket er den på cirka 30 pct. af bnp. I Schweiz er den på omkring 80 pct.
Nationalbankdirektør Lars Rohde har tidligere været ud og pointere, at der ikke er nogen øvre grænse for valutareserven.
Men hvad nu, hvis der pludselig er investorer og spekulanter, der køber kroner for 3-4000 mia. kr. Hvad kan Nationalbanken så gøre?
"De kan jo trykke det modsvarende beløb i kroner,” siger Peter Bojsen Jakobsen, økonom i Sydbank.
Men så får vi jo en valutareserve på flere hundrede procent af bnp?
”Ja. Men jeg tror sådan set ikke, at der er nogen øvre grænse for, hvor stor vores valutareserve kan blive. Det er jo også et af de signaler, Lars Rohde er ude at sende.”
Skal bare finde ligevægten
Hos Nordea hæfter Jan Størup Nielsen sig ved, at Lars Rohde har været ude at sige, at det er spild af penge, hvis virksomhederne begynder at afdække deres risiko i danske kroner.
"Det er et ekstremt stærkt statement af ham.”
Er det ikke bare, hvad han er tvunget til at sige?
”Det er også det. Men han kunne jo godt have formuleret det på en anden måde. Det er et stærkt statement at sige, at det dybest set er spild af penge,” siger Nordea-økonomen.
Stor global historie
Indtil videre har kronepresset stået på i lidt over tre uger. I de internationale medier som Financiel Times og Wall Street Journal er det blevet en stor historie.
Derfor kan kronepresset også blive endnu kraftigere, end det vi har oplevet indtil videre.
”Der er selvfølgelig et eller andet element med, at jo længere tid den her historie kører, jo større sandsynlighed er der for, at der er flere og flere, som får øje på Danmark,” siger Jan Størup Nielsen.
Men selv om alle verdens spekulanter og investorer skulle øjnene op for en mulig gevinst ved at gå imod Nationalbanken, så er det stadig fuldstændig urealistisk, at de skulle få held med projektet, mener Jan Størup Nielsen.
”Det er jo ikke, fordi de her investorer vil Danmark noget ondt. Det er en iskold beregning af, hvad der er af sandsynlighed for, at Nationalbanken ikke kan holde ganget mod, hvad det koster at lave den her investering. I det øjeblik, at det bliver for dyrt i forhold til den lille sandsynlighed, der er, så vil man jo ikke gøre det. Så Nationalbanken skal bare have fundet den ligevægt,” siger han.
