Foreløbigt er der ingen, der helt ved, hvad der de sidste timer er foregået med den danske krone.
Pludselig tog kronekursen, der ellers har ligget ganske stabilt over for euroen de seneste dage, et gevaldigt dyk - og prisen for en euro steg på kort tid fra 7,4440 til 7,4500.
Ifølge Jan Størup Nielsen, økonom i Nordea, kan den uventede svækkelse skyldes et nyt mønster fra Nationalbanken.
"Det eneste, jeg tænker på, er, hvis man tænker tilbage på sidste torsdag, så så man også det her mønster. Kronen blev svækket, og så vi fik vi en rentenedsættelse fra Nationalbanken," siger Jan Størup Nielsen.
Han påpeger dog, at han ikke aner, om det er Nationalbanken eller markedet, der handlede kronen ned. Siden er der dog sket en delvis styrkelse af kronen igen.
Vil sætte trumf på
Hvad kan være Nationalbankens ide med at gøre sådan?
"Det kunne være en måde simpelthen at sætte trumf på i forhold til at vise, hvor meget man forsvarer fastkurspolitikken. Det kunne være et statement til markedet."
Altså i stedet for at forsvare kursen, så går man simpelthen ud og angriber den?
"Ja, det kunne være en måde at gøre det på. Det virker også, som om de vil have den væk fra bunden af båndet. Troværdighed er altafgørende for dem."
Stort rentehug kan komme kl. 16
Efter den rekordstore stigning i valutareserven i januar måned har flere økonomer peget på, at det lugter af en ny og fjerde rentenedsættelse fra nationalbankdirektør Lars Rohde.
Hos Nordea forventer Jan Størup Nielsen, at renten bliver sat ned med 0,25 procentpoint, så den ledende rente kommer ned i minus 0,75 pct.
"Så er de nede på niveau med den schweiziske centralbank. Det kunne være det område, de kigger efter."
Normalt kommer renteændringer fra Nationalbanken enten torsdag eller fredag. Ud af de sidste rentenedsættelser er de to af dem kommet på en torsdag.
Ville det give mening at rentesænkningen kom allerede i dag?
”Vi kan se på nettostillingen, at det ligner, at der fortsat er et inflow til kroner. Tallene for nettostillingen er dog med lidt forsinkelse, men med de tal, vi har fået indtil videre, så ligner det, at der fortsat er inflow. Og den vej rundt giver det meget god mening at komme med yderligere rentenedsættelser."
Pludselig tog kronekursen, der ellers har ligget ganske stabilt over for euroen de seneste dage, et gevaldigt dyk - og prisen for en euro steg på kort tid fra 7,4440 til 7,4500.
Ifølge Jan Størup Nielsen, økonom i Nordea, kan den uventede svækkelse skyldes et nyt mønster fra Nationalbanken.
"Det eneste, jeg tænker på, er, hvis man tænker tilbage på sidste torsdag, så så man også det her mønster. Kronen blev svækket, og så vi fik vi en rentenedsættelse fra Nationalbanken," siger Jan Størup Nielsen.
Han påpeger dog, at han ikke aner, om det er Nationalbanken eller markedet, der handlede kronen ned. Siden er der dog sket en delvis styrkelse af kronen igen.
Vil sætte trumf på
Hvad kan være Nationalbankens ide med at gøre sådan?
"Det kunne være en måde simpelthen at sætte trumf på i forhold til at vise, hvor meget man forsvarer fastkurspolitikken. Det kunne være et statement til markedet."
Altså i stedet for at forsvare kursen, så går man simpelthen ud og angriber den?
"Ja, det kunne være en måde at gøre det på. Det virker også, som om de vil have den væk fra bunden af båndet. Troværdighed er altafgørende for dem."
Stort rentehug kan komme kl. 16
Efter den rekordstore stigning i valutareserven i januar måned har flere økonomer peget på, at det lugter af en ny og fjerde rentenedsættelse fra nationalbankdirektør Lars Rohde.
Hos Nordea forventer Jan Størup Nielsen, at renten bliver sat ned med 0,25 procentpoint, så den ledende rente kommer ned i minus 0,75 pct.
"Så er de nede på niveau med den schweiziske centralbank. Det kunne være det område, de kigger efter."
Normalt kommer renteændringer fra Nationalbanken enten torsdag eller fredag. Ud af de sidste rentenedsættelser er de to af dem kommet på en torsdag.
Ville det give mening at rentesænkningen kom allerede i dag?
”Vi kan se på nettostillingen, at det ligner, at der fortsat er et inflow til kroner. Tallene for nettostillingen er dog med lidt forsinkelse, men med de tal, vi har fået indtil videre, så ligner det, at der fortsat er inflow. Og den vej rundt giver det meget god mening at komme med yderligere rentenedsættelser."
