Dårligt har Schweiz kapituleret i den internationale valutakamp, før investorerne igen lugter blod.
Og denne gang forventes menuen at befinde sig længere mod nord.
Således beretter flere medier, at internationale investorer nu spekulerer i, at det samme kan ske i Danmark - sådan som det i går skete i Schweiz, hvor båndet til euroen i går blev brudt efter mere end tre års parløb.
”Det er klart, at der er nogen, der har tjent rigtig, rigtig gode penge i går på det, der skete i Schweiz. Kan du lave samme nummer i Danmark, så er det selvfølgelig attraktivt, hvis nu presset på Nationalbanken bliver så stort, at de ikke er i stand til at holde fastkurspolitikken. Så vil du kunne se den danske krone springe 10-15 pct., som det skete med schweizerfrancen,” siger Jan Størup Nielsen, senioranalytiker i Nordea.
Schweizerfrancen er siden i går steget med over 15 pct., og det betyder, at de investorer, der var i landet, på blot et enkelt døgn har tjent mere, end hvad der normalt kan hentes hjem på et helt år.
Ingen gang på jorden
Det rejser spørgsmålet, om der kan være samme gevinst at hente i Danmark, hvis der skulle komme så meget pres på, at Nationalbanken vælger at opgive fastkurspolitikken.
Men til dem, der forventer det, er der ikke andet end en lang næse.
For det kommer aldrig til at ske. Det vurderer økonomerne i Danske Bank, Handelsbanken og Nordea.
"Det er helt, helt, helt urealistisk. Det er typisk markedssladder. Der er jo en kæmpe forskel på Schweiz og Danmark. I Danmark har vi en tradition for fastkurspolitik siden i hvert fald 1930'erne, og en meget stringent fastkurspolitik har vi som bekendt haft siden 1982," siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, og påpeger, at schweizerne indførte deres loft, da markederne gik amok under finans- og gældskrisen.
"Husk i øvrigt på, at fastkurspolitikken er politisk bestemt. Den kan ikke bare opgives af nationalbanken, fordi de synes, at den er træls. Hvilket de i øvrigt ikke synes. Fastkurspolitikken er indbygget i hele det politiske system, og det gælder også i forhold til arbejdsmarkedet parter med videre. Det er med andre ikke bare en add-on til den økonomiske politik. Det er helt i kernen af den økonomiske politik," siger han videre.
ECB vil hjælpe Danmark
Hos Handelsbanken påpeger cheføkonom Jes Asmussen, at der i ERM-ll - som er det tekniske navn for Danmarks fastkurspolitik - ligger en passus, der siger, at ECB skal hjælpe til, hvis der for alvor kommer pres på kronen, og Nationalbanken begynder at blive magtesløs.
"Det er meget, meget urealistisk med et brud med euroen. Selv i den situation, hvor der kommer et stort spekulativt pres på kronen, så har vi i den slags situationer bare set, at udsvingsbåndet er blevet udvidet.
Både Jes Asmussen og påpeger Jan Størup Nielsen påpeger, at presset ikke er i nedadgående retning, hvor man kan løbe tør for udenlandsk valuta til at forsvare med.
Det betyder, at Nationalbanken i værste fald bare trykke flere kroner, som der så kan bruges til at købe udenlandsk valuta for, så presset bliver lettet på kronen.
"Man skal huske, at det er kronen, der bliver styrket. Så det er i princippet bare et spørgsmål om at trykke nogle flere danske kroner. Det er ikke sådan, at man skal frygte, at Nationalbanken løber tør for instrumenter og lige pludselig ikke kan gøre noget. De har alle de værktøjer, de skal bruge," siger Jan Størup.
Og denne gang forventes menuen at befinde sig længere mod nord.
Således beretter flere medier, at internationale investorer nu spekulerer i, at det samme kan ske i Danmark - sådan som det i går skete i Schweiz, hvor båndet til euroen i går blev brudt efter mere end tre års parløb.
”Det er klart, at der er nogen, der har tjent rigtig, rigtig gode penge i går på det, der skete i Schweiz. Kan du lave samme nummer i Danmark, så er det selvfølgelig attraktivt, hvis nu presset på Nationalbanken bliver så stort, at de ikke er i stand til at holde fastkurspolitikken. Så vil du kunne se den danske krone springe 10-15 pct., som det skete med schweizerfrancen,” siger Jan Størup Nielsen, senioranalytiker i Nordea.
Schweizerfrancen er siden i går steget med over 15 pct., og det betyder, at de investorer, der var i landet, på blot et enkelt døgn har tjent mere, end hvad der normalt kan hentes hjem på et helt år.
Ingen gang på jorden
Det rejser spørgsmålet, om der kan være samme gevinst at hente i Danmark, hvis der skulle komme så meget pres på, at Nationalbanken vælger at opgive fastkurspolitikken.
Men til dem, der forventer det, er der ikke andet end en lang næse.
For det kommer aldrig til at ske. Det vurderer økonomerne i Danske Bank, Handelsbanken og Nordea.
"Det er helt, helt, helt urealistisk. Det er typisk markedssladder. Der er jo en kæmpe forskel på Schweiz og Danmark. I Danmark har vi en tradition for fastkurspolitik siden i hvert fald 1930'erne, og en meget stringent fastkurspolitik har vi som bekendt haft siden 1982," siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, og påpeger, at schweizerne indførte deres loft, da markederne gik amok under finans- og gældskrisen.
"Husk i øvrigt på, at fastkurspolitikken er politisk bestemt. Den kan ikke bare opgives af nationalbanken, fordi de synes, at den er træls. Hvilket de i øvrigt ikke synes. Fastkurspolitikken er indbygget i hele det politiske system, og det gælder også i forhold til arbejdsmarkedet parter med videre. Det er med andre ikke bare en add-on til den økonomiske politik. Det er helt i kernen af den økonomiske politik," siger han videre.
ECB vil hjælpe Danmark
Hos Handelsbanken påpeger cheføkonom Jes Asmussen, at der i ERM-ll - som er det tekniske navn for Danmarks fastkurspolitik - ligger en passus, der siger, at ECB skal hjælpe til, hvis der for alvor kommer pres på kronen, og Nationalbanken begynder at blive magtesløs.
"Det er meget, meget urealistisk med et brud med euroen. Selv i den situation, hvor der kommer et stort spekulativt pres på kronen, så har vi i den slags situationer bare set, at udsvingsbåndet er blevet udvidet.
Både Jes Asmussen og påpeger Jan Størup Nielsen påpeger, at presset ikke er i nedadgående retning, hvor man kan løbe tør for udenlandsk valuta til at forsvare med.
Det betyder, at Nationalbanken i værste fald bare trykke flere kroner, som der så kan bruges til at købe udenlandsk valuta for, så presset bliver lettet på kronen.
"Man skal huske, at det er kronen, der bliver styrket. Så det er i princippet bare et spørgsmål om at trykke nogle flere danske kroner. Det er ikke sådan, at man skal frygte, at Nationalbanken løber tør for instrumenter og lige pludselig ikke kan gøre noget. De har alle de værktøjer, de skal bruge," siger Jan Størup.
