Det er hverken ulovligt eller for den sags skyld moralsk forkasteligt.
Sådan lyder budskabet fra nationalbankdirektør Lars Rohde om de udenlandske såvel som danske spekulanter og investorer, der lige nu køber op i kronen og derved tvinger ham selv og resten af Danmarks Nationalbank i forsvarsposition.
"Det er fuldstændig legitimt at tage en position både den ene vej og den anden vej," siger han.
Vil kende positionerne
I går kom det ellers frem, at Lars Rohde har sendt et brev til direktørerne i de forskellige forsikrings- og pensionsselskaber. Her beder han om at få indgående viden om deres samlede valutaeksponering.
Men det betyder ikke, at de pågældende selskaber skal føle sig som landsforrædere, hvis de er blandt dem, der lige nu opkøber kroner - og dermed hører til Lars Rohdes direkte modstandere i kampen om at holde kronekursen over for euroen.
"Det er ikke udtryk for en eller anden moralsk fordømmelse eller noget tilsvarende. Men vi har en interesse i at vide, hvad det er for et flow, og hvad det er for nogle beholdninger, der ligger i de dele af det finansielle system. Også ud fra en risikobetragtning,” siger han og pointerer, at det stadig er investorernes afgørelse, om de vil gå med eller mod kronen.
Bugnende valutareserve
I januar steg valutareserven med 106,6 mia. kr., så den lyder på mere end 564 mia. kr. Begge dele er rekorder i størrelse. Det anslås desuden, at Nationalbanken de seneste dage har solgt yderligere kroner for 20-30 mia. kr.
Selvom operationen sker udelukkende for at svække kronen, så er det også en god forretning for Nationalbanken, fordi den sælger kronen og opkøber valuta, hvor renten er højere end herhjemme.
Af samme grund insisterer Rohde også på, at Nationalbanken kan blive, så længe det skal være.
"Vi vil i al stilfærdighed sige, at en af grundene til, at vi kan opbygge en i princippet uendelig stor valutareserve, er, at det ikke koster os noget. Tværtimod tjener Nationalbanken penge i den aktuelle situation ved en større valutareserve, fordi kronerne låner vi i anførselstegn billigt og placerer dem dyrt via valutamarkedet," siger han.
Skyder sig i foden
Af samme grund skyder de investorer, der går den modsatte vej, også sig selv i foden, pointerer Rohde.
"Dem, der har den modsatte position, vil over tid tabe penge. Alene af den grund burde sektoren have en egeninteresse i ikke at være den vej i markedet.”
Det anslås, at Nationalbanken siden nytår har solgt kroner for omkring 130 mia. kr. Samtidig er renten blev sænket over fire omgange, så den ledende rente nu lyder på minus 0,75 pct. Desuden er der meldt et stop for udstedelse af statsobligationer. Alt sammen i forsøget på at svække kronen, så det opadgående pres ikke fører til, at kursbåndet til euroen bliver brudt.