Koldblodige udenlandske spekulanter, der jagter en hurtig gevinst ved at tvinge Nationalbanken så meget i knæ, at fastkurspolitikken opgives.
Sådan har udlægningen ofte været af de seneste ugers massive på den danske krone.
Det er imidlertid langtfra korrekt.
Sådan lyder meldingen fra Jacques Skovgaard, direktør for Finansielle Markeder i Alm. Brand.
"Debatten i Danmark har været ret ensidig i forhold til, hvad det præcist er, der foregår," siger han.
Som direktør for markedsafdelingen i Alm. Brand har han kunnet følge de konkrete handler på markederne, som har presset kronen op.
Og selv om det ganske rigtigt var internationale spekulanter, der startede det opadgående pres på kronen i kølvandet på det schweiziske farvel til loftet over franc-kursen og det store opkøbsprogram fra ECB - så er det blevet afløst af helt almindelige danske virksomheder og investorer, der ønsker at beskytte sig selv mod det næsten utænkelige, altså at båndet til til euroen kappes.
Startede med spekulation
"I mine øjne startede hele det her med en spekulation imod danske kroner. Men det, vi er kommet til nu, er den kommercielle afdækning. Det er virksomheder, der afdækker deres eksportindtægter. Det er kunder hos os, der trækker investeringer ud af udlandet. Og det er ikke for at spekulere med eller mod kronen, for den er der stor tillid til, men det er for at være forsigtige."
Hvordan sker den her risikoafdækning konkret?
"Tag en virksomhed, der har en eksportindtægt om tre måneder i euro. Normalt ville den ikke foretage nogen afdækning, fordi spændet er så snævert. Men i dag foretager virksomheden en afdækning af valutarisikoen. Virksomheden ønsker at sikre sig, at den valutakurs, der skal veksles på om tre måneder, bliver låst allerede i dag."
”På samme måde har vi en lang række af mine kunder, der har investeringer, obligationer og aktiver i udlandet. Eller institutionelle investorer, der har aktiver i udenlandske valutaer. Og en række af disse aktiver bliver enten afdækket eller direkte solgt for at komme ind i danske kroner. Der er en afdækning, der presser kronen opad, fordi den realiserer sig i et køb af kroner."
Så det, du siger, er, at det i starten var spekulanter, der pressede kronen op, men nu er det nærmest det modsatte – nemlig folk, der ønsker at afdække deres risiko?
"Det er rigtigt. Ja."
Stor tro på Nationalbanken
Presset mod kronen har indtil videre haft vidtrækkende konsekvenser for Nationalbankens ageren.
I januar måned måtte den således sælges kroner for en rekordsum på 106,3 mia. kr. for at holde kronekursen stabil over for euroen. Samtidig har Nationalbanken sat renten ned i tre omgange, så den ledende rente nu lyder på historisk lave minus 0,5 pct.
I sidste uge kom det så frem, at Nationalbanken sammen med Finansministeriet er blevet enige om et stop for udstedelse af nye statsobligationer. Noget som i mandags pressede de danske obligationsrenter ned på nye rekordlave niveauer.
Jacques Skovgaard pointerer, at Nationalbanken indtil videre har ageret helt efter bogen, og at han er sikker på, at vi ikke kommer til at slippe båndet til euroen. Det samme siger han er forventningen hos danske virksomheder og investorer.
"Det er ikke, fordi de har mistet tilliden til kronen. Det har jeg heller ikke selv. Men det er, fordi de ønsker at være forsigtige, at de foretager de her omlægninger."
Debat har ført til forsigtighed
Hvis de tror på kronen, hvorfor er virksomhederne så mere forsigtige end normalt?
"Fordi der er en debat om det. Hvis du er en virksomhed, så er det, du er fokuseret på, at producere dine varer. Det her er ikke kunder, der vil spekulere med eller mod kronen. De ønsker simpelthen bare at fjerne den her risiko. Selv en lille risiko ønsker de at fjerne. Og derfor ser vi det her kommercielle flugthul."
Hvis først alle begynder at gøre, som du skitserer, vil det så ikke mangedoble presset på kronen?
"Jo. Og derfor er jeg også sikker på, at Nationalbanken har godt styr på, hvordan den kan fjerne det her pres. Min forventning er derfor, at vi kommer til at se flere alternative tiltag for at genskabe roen."
Hvilke kundetyper er det, der lige nu presser kronen opad?
"Jeg vil ikke gå i detaljer om, hvem det er. Men det er bredt funderet på folk, der bliver lidt mere forsigtige. Og det er også vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen panik."
Er der pensionsselskaber iblandt?
"Det har jeg ikke nogen kommentarer til."
Sådan har udlægningen ofte været af de seneste ugers massive på den danske krone.
Det er imidlertid langtfra korrekt.
Sådan lyder meldingen fra Jacques Skovgaard, direktør for Finansielle Markeder i Alm. Brand.
"Debatten i Danmark har været ret ensidig i forhold til, hvad det præcist er, der foregår," siger han.
Som direktør for markedsafdelingen i Alm. Brand har han kunnet følge de konkrete handler på markederne, som har presset kronen op.
Og selv om det ganske rigtigt var internationale spekulanter, der startede det opadgående pres på kronen i kølvandet på det schweiziske farvel til loftet over franc-kursen og det store opkøbsprogram fra ECB - så er det blevet afløst af helt almindelige danske virksomheder og investorer, der ønsker at beskytte sig selv mod det næsten utænkelige, altså at båndet til til euroen kappes.
Startede med spekulation
"I mine øjne startede hele det her med en spekulation imod danske kroner. Men det, vi er kommet til nu, er den kommercielle afdækning. Det er virksomheder, der afdækker deres eksportindtægter. Det er kunder hos os, der trækker investeringer ud af udlandet. Og det er ikke for at spekulere med eller mod kronen, for den er der stor tillid til, men det er for at være forsigtige."
Hvordan sker den her risikoafdækning konkret?
"Tag en virksomhed, der har en eksportindtægt om tre måneder i euro. Normalt ville den ikke foretage nogen afdækning, fordi spændet er så snævert. Men i dag foretager virksomheden en afdækning af valutarisikoen. Virksomheden ønsker at sikre sig, at den valutakurs, der skal veksles på om tre måneder, bliver låst allerede i dag."
”På samme måde har vi en lang række af mine kunder, der har investeringer, obligationer og aktiver i udlandet. Eller institutionelle investorer, der har aktiver i udenlandske valutaer. Og en række af disse aktiver bliver enten afdækket eller direkte solgt for at komme ind i danske kroner. Der er en afdækning, der presser kronen opad, fordi den realiserer sig i et køb af kroner."
Så det, du siger, er, at det i starten var spekulanter, der pressede kronen op, men nu er det nærmest det modsatte – nemlig folk, der ønsker at afdække deres risiko?
"Det er rigtigt. Ja."
Stor tro på Nationalbanken
Presset mod kronen har indtil videre haft vidtrækkende konsekvenser for Nationalbankens ageren.
I januar måned måtte den således sælges kroner for en rekordsum på 106,3 mia. kr. for at holde kronekursen stabil over for euroen. Samtidig har Nationalbanken sat renten ned i tre omgange, så den ledende rente nu lyder på historisk lave minus 0,5 pct.
I sidste uge kom det så frem, at Nationalbanken sammen med Finansministeriet er blevet enige om et stop for udstedelse af nye statsobligationer. Noget som i mandags pressede de danske obligationsrenter ned på nye rekordlave niveauer.
Jacques Skovgaard pointerer, at Nationalbanken indtil videre har ageret helt efter bogen, og at han er sikker på, at vi ikke kommer til at slippe båndet til euroen. Det samme siger han er forventningen hos danske virksomheder og investorer.
"Det er ikke, fordi de har mistet tilliden til kronen. Det har jeg heller ikke selv. Men det er, fordi de ønsker at være forsigtige, at de foretager de her omlægninger."
Debat har ført til forsigtighed
Hvis de tror på kronen, hvorfor er virksomhederne så mere forsigtige end normalt?
"Fordi der er en debat om det. Hvis du er en virksomhed, så er det, du er fokuseret på, at producere dine varer. Det her er ikke kunder, der vil spekulere med eller mod kronen. De ønsker simpelthen bare at fjerne den her risiko. Selv en lille risiko ønsker de at fjerne. Og derfor ser vi det her kommercielle flugthul."
Hvis først alle begynder at gøre, som du skitserer, vil det så ikke mangedoble presset på kronen?
"Jo. Og derfor er jeg også sikker på, at Nationalbanken har godt styr på, hvordan den kan fjerne det her pres. Min forventning er derfor, at vi kommer til at se flere alternative tiltag for at genskabe roen."
Hvilke kundetyper er det, der lige nu presser kronen opad?
"Jeg vil ikke gå i detaljer om, hvem det er. Men det er bredt funderet på folk, der bliver lidt mere forsigtige. Og det er også vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen panik."
Er der pensionsselskaber iblandt?
"Det har jeg ikke nogen kommentarer til."
