Nationalbanken har den sidste måned kæmpet med næb og klør for at holde kronekursen stabil over for euroen.
Det afslører januars tal for valutareserven, hvor vi endelig er blevet klogere på, hvor hårdt kronen har været under pres de seneste uger.
Således voksede valutareserven med historiske 106,6 mia. kr. i januar måned.
Det er den største månedlige stigning nogensinde - og den samlede valutareserve lyder nu 564,1 mia. kr.
På forhånd havde bankøkonomerne forventet en stigning i valutareserven i omegnen af 100 mia. kr. Dermed er den hidtidige rekord på cirka 40 mia. kr. fra 2009 blevet slået eftertrykkeligt.
Ventet med spænding
Valutareserven er i løbet af de seneste uger blevet et varmt emne blandt landets økonomer efter flere uger med pres på den danske krone.
Ændringen i valutareserven er det endelige bevis på, hvor hårdt kronen har været under pres.
Det opadgående pres på kronen er taget til, efter Schweiz valgte at bryde francens bånd til euroen, og ECB-chef Mario Draghi annoncerede obligationsopkøb for 8500 mia. kr. over de kommende 18 måneder.
Det har sendt euroen ned og øget det opadgående pres på kronen, i takt med at udenlandske spekulanter håber, at Nationalbanken vil kopiere Schweiz og gøre op med det tætte bånd til euroen.
Nationalbanken har indtil videre reageret ved at sænke indskudsbevisrenten med 0,15 procentpoint over tre omgange, så den nu lyder på minus 0,50 pct.
I fredags meddelte Nationalbanken så et stop for udstedelsen af statsobligationer.
Det tilbageværende spørgsmål har så været, i hvor høj det allermest traditionelle værktøj i værktøjskassen har været brugt. Nemlig at sælge danske kroner i markedet for at svække kronekursen.
Med januars stigning er valutareserven nu på cirka 30 pct. af bnp
Til sammenligning svarede Schweiz' valutareserve til næsten 100 pct. af bnp, da landet besluttede at slippe båndet til euroen.
Mulighed for nye rentenedsættelser
Nordea skrev i en analyse tirsdag, at det er sandsynligt, at Nationalbanken kan blive tvunget til at sænke indskudsbevisrenten til minus 0,75 pct. for at forsvare kronekursen.
En tommelfingerregel siger, at Nationalbanken sænker renten, for hver gang valutareserven vokser med 15-20 mia. kr.
Det afslører januars tal for valutareserven, hvor vi endelig er blevet klogere på, hvor hårdt kronen har været under pres de seneste uger.
Således voksede valutareserven med historiske 106,6 mia. kr. i januar måned.
Det er den største månedlige stigning nogensinde - og den samlede valutareserve lyder nu 564,1 mia. kr.
På forhånd havde bankøkonomerne forventet en stigning i valutareserven i omegnen af 100 mia. kr. Dermed er den hidtidige rekord på cirka 40 mia. kr. fra 2009 blevet slået eftertrykkeligt.
Ventet med spænding
Valutareserven er i løbet af de seneste uger blevet et varmt emne blandt landets økonomer efter flere uger med pres på den danske krone.
Ændringen i valutareserven er det endelige bevis på, hvor hårdt kronen har været under pres.
Det opadgående pres på kronen er taget til, efter Schweiz valgte at bryde francens bånd til euroen, og ECB-chef Mario Draghi annoncerede obligationsopkøb for 8500 mia. kr. over de kommende 18 måneder.
Det har sendt euroen ned og øget det opadgående pres på kronen, i takt med at udenlandske spekulanter håber, at Nationalbanken vil kopiere Schweiz og gøre op med det tætte bånd til euroen.
Nationalbanken har indtil videre reageret ved at sænke indskudsbevisrenten med 0,15 procentpoint over tre omgange, så den nu lyder på minus 0,50 pct.
I fredags meddelte Nationalbanken så et stop for udstedelsen af statsobligationer.
Det tilbageværende spørgsmål har så været, i hvor høj det allermest traditionelle værktøj i værktøjskassen har været brugt. Nemlig at sælge danske kroner i markedet for at svække kronekursen.
Med januars stigning er valutareserven nu på cirka 30 pct. af bnp
Til sammenligning svarede Schweiz' valutareserve til næsten 100 pct. af bnp, da landet besluttede at slippe båndet til euroen.
Mulighed for nye rentenedsættelser
Nordea skrev i en analyse tirsdag, at det er sandsynligt, at Nationalbanken kan blive tvunget til at sænke indskudsbevisrenten til minus 0,75 pct. for at forsvare kronekursen.
En tommelfingerregel siger, at Nationalbanken sænker renten, for hver gang valutareserven vokser med 15-20 mia. kr.
