Ekstra skatteregninger i milliardklassen og tabte ordrer. Det kan blive rigtigt dyrt for internationale danske koncerner, at skatteminister Morten Bødskov (S) nu vil gå EU-solo på selskabsskatten med et nyt lovforslag om såkaldt CFC-skat.
Sådan lyder den kontante advarsel fra erhvervsorganisationer og flere store koncerner som Ørsted og Danfoss.
Alene i energigiganten Ørsted kan det nye lovforslag udløse regninger i milliardklassen.
“Den meromkostning skal vi jo lægge ind i vores bud, men det skal ingen af vores konkurrenter gøre
Karl Berlin, skattechef, Ørsted
“Det vil skade vores internationale konkurrenceevne. For eksempel kan en havvindmøllepark i Storbritannien blive omfattet af dansk CFC-skat, og det kan give os en meromkostning på helt op til 1 mia. kr. over projektets levetid,” siger Karl Berlin, skattechef i Ørsted.
Han tilføjer:
“Den meromkostning skal vi jo lægge ind i vores bud, men det skal ingen af vores konkurrenter gøre. Og hvis vi begynder at tabe buddene på de udenlandske vindprojekter, får det en direkte effekt på beskæftigelsen i Danmark.”
Problemet er et nyt forslag fra S-regeringen, der skal indføre resterne af et EU-direktiv i dansk lov, men som gør det på en anden måde end i resten af Europa.
Helt kort: CFC-regler skal forhindre, at en koncern kan placere et datterselskab i et land med lav skat, pumpe penge ind og derefter lade selskabet låne penge ud til at finansiere koncernens drift i andre lande.
mia. kr. i ekstra skat kan ramme Ørsted i kommende vindprojekter, hvis nyt forslag bliver vedtaget
På den måde ville koncernen slippe med lav skat på renteindtægter, mens renteudgifterne kunne trækkes fra i lande med høj skat. Og på samme måde ville der være en skattefordel i at overføre patenter og varemærker til lavskattelande, mens omkostninger til forskning og udvikling bliver trukket fra i højskattelande.
EU-direktivets jagt går kun på de datterselskaber i udlandet, der kun er lavet for at flytte skat, og hvor der ikke er reel økonomisk substans – altså f.eks. personale, lokaler, udstyr og aktivitet. Derfor har de andre EU-lande indført en substanstest, hvor man lader de rigtige selskaber være.
S-regeringens forslag fanger derimod alle danske koncerners døtre i alle EU-lande, og da kriterierne samtidig bliver strammet, havner flere helt almindelige selskaber i skattenettet.
“Jeg har svært ved at tro, at det har været intentionerne med lovgivningen, men det er konsekvensen. Det er heldigvis muligt at justere lovforslaget, så det lukker potentielle huller uden at ødelægge konkurrenceevnen,” siger Karl Berlin.
Bødskov fremsatte et næsten identisk forslag for et år siden, men han fandt aldrig et flertal i Folketinget. Derfor undrer det DI, at man nu prøver igen uden større justeringer.
“Vi vil meget gerne have robuste regler og effektiv skattekontrol. Men det skal være på en måde, der ikke skader danske virksomheders konkurrenceevne. Hvis dette forslag ikke lander ordentligt, er der mange virksomheder, der kan komme i klemme,” siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI.
Skatteminister Morten Bødskov mener dog, at der er god balance.
“Det her lovforslag handler helt grundlæggende om, at der skal betales skat i det land, hvor indkomsten reelt skabes. Vi har lempet lovforslaget på enkelte områder sammenlignet med forslag, der blev fremsat af VLAK-regeringen, og jeg synes, at vi har fundet en god balance i vores forslag, som i øvrigt ligger meget tæt op af den anbefaling, som OECD har på området,” siger Morten Bødskov i et skriftligt svar.
