Fordi Danmark mangler at indføre de sidste rester af EU's skatteundgåelsesdirektiv, der for længst er på plads i de andre EU-lande, og som skulle have været en del af dansk lov allerede i 2019.
CFC-reglerne har til formål at hegne selskabsskatter inde i de forskellige EU-lande, så pengene ikke siver ud til mildere skatteklimaer. Men efter en EU-dom i 2007 lavede Danmark sine helt egne regler, der i opbygning stikker af fra resten af Europa og er noget skrappere. Og med det nye forslag vil S-regeringen sætte flere værn ind, som direktivet slet ikke kræver.
I de andre EU-lande jagter man kun de kunstige selskaber – og ikke de rigtige driftsselskaber – via en såkaldt substanstest. Skatteministeren mener, at den danske statskasse så vil gå glip af milliarder med den model. CFC står for Controlled Financial Company. Reglerne skal beskytte statskassen mod skattetænkning via datterselskaber i lavskattelande.
Nej, siger sværvægtere som Ørsted, Danfoss og Novo suppleret af skatteeksperter fra universiteterne. Derimod vil det nye strammere forslag koste de store koncerner ekstra skatteregninger i milliardklassen.
Det er der heller ikke lige nu. De blå partier og De Radikale mener, at forslaget går for vidt og er en klar overimplementering af direktivet. Så enten skal skatteministeren vride armen rundt på f.eks. De Radikale eller Dansk Folkeparti for at finde et flertal. Eller også gør Bødskov klar til at æde et ændringsforslag fra De Radikale om en delvis substanstest, som Skatteministeriet selv har vurderet ikke vil koste dansk provenu.
Forslaget skal førstebehandles på tirsdag i næste uge. Så får vi et indblik i retningen.
