Debatten omkring manglende arbejdskraft er i den grad blusset op herhjemme, hvor Børsen har bragt artikler om manglende hænder ibyggebranchen,industrien,restaurationsbranchenog senestmedicinalindustrien.
I sidste uge til Folketingets afslutningsdebat meldte statsminister Mette Frederiksen (S) sig på banen ogpræsenterede de store linjer i en tiårsplan, der skal sikre, at det danske erhvervsliv ikke mangler hænder på sigt, samt en indsats for at opkvalificere og uddanne danskerne til de brancher, der vil mangle medarbejdere.
Men erhvervslivet råber allerede op om manglende arbejdskraft lige nu og frygter store tab i omsætningen, hvilket kan ende med at sætte sig som tab af vækst og velfærd herhjemme.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) svarer her på spørgsmål om regeringens planer for arbejdsmarkedet på den korte bane og dens holdning til virksomhedernes opråb:
Vi hører fra byggebranchen, industrien, restaurationsbranchen og nu også fra medicinalindustrien, at de mangler hænder. Og det er til mange forskellige slags job.Anerkender du, at mangel på arbejdskraft er et problem lige nu på det danske arbejdsmarked?
“Jeg tror først og fremmest, at det er vigtigt at sige, at vi stadigvæk er i en situation, hvor mange, som er blevet ledige under coronakrisen, stadigvæk går rundt og er ledige. Så der er stadigvæk en reserve at rekruttere fra. Der hvor vi kan have en udfordring, det er ved regionale og lokale forskydninger. Nogle af de steder, hvor man måske mangler hænder i bestemte typer af brancher, og der hvor der så er overskud af hænder, det er i nogle helt andre dele af landet, og det skal vi prøve i videst muligt omfang at matche.”
“Men der, hvor vi har en grundlæggende udfordring, det er jo, at vi mangler kloge hænder. Vi mangler faglært arbejdskraft. Og det er derfor, at vi har sat turbo på opkvalificeringen og uddannelse til vores ledige – især mange ufaglærte, som er blevet arbejdsløse i løbet af den her coronakrise. Men der er altså stadig mange derude, som er blevet arbejdsløse inden for det sidste år, også efter at have været i fast arbejde i mange år, og som går rundt og leder efter arbejde. Så der vil jeg jo opfordre virksomheder til at kontakte de lokale a-kasser og i det hele taget slå stillingerne op, inden man begynder at lede efter den manglende arbejdskraft i enten Østeuropa eller i lande uden for EU.”
Så helt overordnet skal det ikke være lettere at ansætte udenlandsk arbejdskraft, selvom det er, hvad de fleste brancher efterspørger netop nu?
“Vi har gode muligheder for at ansætte udenlandsk arbejdskraft i Danmark, vi har bare en række betingelser, der sikrer, at den udenlandske arbejdskraft, der bliver rekrutteret, ikke bliver underbetalt og heller ikke bliver brugt til at trykke lønninger og arbejdsvilkår ned for danskere i samme brancher. Og jeg synes egentlig, at det er nogle ret beskedne vilkår, der bliver sat op for at undgå social dumping, og heldigvis respekterer langt de fleste virksomheder det. Og i det omfang, det bliver respekteret, så vil vi selvfølgelig også fra regeringens side altid gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vi har den arbejdskraft, som virksomhederne har brug for.”
“Statsministeren var i sin tale til afslutningsdebatten inde på, at Danmarks helt store problem fra nu af og frem mod 2030 bliver mangel på faglært arbejdskraft. Og vi kan ikke regne med, at vi nødvendigvis kan blive ved med at rekruttere vores manglende faglærte i enten Østeuropa eller Sydeuropa – vi er nødt til at gøre mere for at uddanne de kloge hænder, som vi selv har brug for.”
Kan du genkende medicinalbranchens udfordringer med mødet med “bureaukrati” og “administrativt bøvl”, når de henter udenlandsk arbejdskraft hertil?
“Det er jo vigtigt for regeringen, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og det er jo sådan, at der fortsat er muligheder for at rekruttere fra andre EU-lande uden at være underlagt alt muligt bureaukrati. Men vi er opmærksomme på, at sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI,red.) er for høj, men jeg ved også, at der arbejdes på højtryk for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. For det skal selvfølgelig ikke være bureaukrati, der står i vejen for, at man kan få en specifik videnstung medarbejder, som er vigtig for ens produktion, til Danmark, hvis man i øvrigt også opfylder de betingelser og betaler den løn, som man skal.”
SIRI er netop en af de steder, medicinalbranchen peger på, at der er problemer. De nævner også det krav, der er omkring en dansk lønkonto for de udenlandske medarbejdere – at de ofte har svært ved at oprette en dansk lønkonto. Er det noget, du kan genkende?
“Kravet om en dansk lønkonto er jo noget, der er blevet indført med åbne øjne, fordi vi desværre har set alt, alt, alt for mange grove eksempler på udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Så det har jo været en nødvendighed for at begrænse social dumping, at det er blevet indført. Men helt grundlæggende lytter vi selvfølgelig altid gerne til de udfordringer. Vi er heller ikke interesseret i, at det er bureaukrati, som står i vejen. Men kravet om en dansk lønkonto handler grundlæggende om at mindske grov underbetaling af udenlandsk arbejdskraft med henblik på at trykke lønninger og arbejdsvilkår ned for danske lønmodtagere.”
Kunne regeringen forestille sig at gøre det midlertidigt lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark – en midlertidig lempelse af kravene?
“Vi har ikke for nuværende nogen planer om at ændre i beløbsordningen, men vi lytter jo altid til de behov og ønsker, der måtte være, og så må man tage drøftelserne derfra.”
Er du bekymret for, at problematikken omkring manglende arbejdskraft over en bred kam af brancher kommer til at medføre et omsætningstab i virksomhederne, ligesom de selv peger på, og dermed vil betyde tab af vækst og velfærd for Danmark?
“Vi følger udviklingen tæt og lytter selvfølgelig meget, meget nøje til de brancher, som hæver stemmen i den her diskussion. Jeg vil samtidigt også sige, at vi har et stort ansvar for at sørge for, at sagsbehandlingstiden bliver nedbragt i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, men virksomhederne har jo i øvrigt også et ansvar for at sørge for at forsøge at rekruttere bredt til de stillinger, som man mangler. Fordi vi har stadig mange, som har mistet deres arbejde i løbet af coronakrisen, som går rundt derude og leder efter arbejde.”
Men du er ikke bekymret for, at manglen på arbejdskraft kommer til at sætte sig i et tab af vækst, og at vi måske misser noget af et opsving?
“Man skal være bekymret over alle parametre i både opture og nedture, men jeg vil starte med at sige, at det er under et halvt år siden, at man også på lederplads i din avis (Børsen,red.) advarede om, at vi kiggede i retningen af en langvarig nedtur. Der var ikke særlig mange, der havde turdet håbe på, at kombinationen af krisehåndtering for så vidt angår at holde pandemien på afstand og den meget aktive finanspolitik ville bringe os så hurtigt ud af coronakrisen, og som gør, at vi nu diskuterer mangel på arbejdskraft. Og jeg har et ønske om, at alle, der har mistet deres arbejde i løbet af coronakrisen, også finder sig et nyt arbejde. Og derimellem tager vi selvfølgelig alle tegn på mangel på arbejdskraft i bestemte brancher og af bestemte typer arbejdskraft alvorligt.”
