Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger op til, at der skal findes en pose nye penge ud over det nuværende økonomiske råderum, når regningen for efterårets varslede skattelettelser skal betales.
"Vi vil bruge sommerferien på at færdiggøre en ambitiøs 2025-plan, der både indeholder forslag til reformer, rum til mærkbare skattelettelser, og forbedringer af kernevelfærden," siger Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens nye Økonomisk Redegørelse.
På torsdagens topmøde på Marienborg advarede overvismand Michael Svarer skarpt imod ufinansierede skattelettelser, der bare graves ud af det nuværende råderum.
Undgå gambling med offentlig saldo
"Hvis man laver en skattereform, er det meget vigtigt, at den er fuldt finansieret. Og finansieringselementerne skal være konkret specificerede. Vi skal ikke gamble med den offentlige saldo," sagde Michael Svarer, der også er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, på topmødet.
Claus Hjort Frederiksen melder sig klar til at finde nye indtægter - men er ikke meget for at afsløre, hvordan det skal ske.
”Det er hele formålet med en 2025-plan. Hvad er udfordringen, og hvor meget kan vi øge råderummet gennem nye initiativer, skattereformer og så videre,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Jo, men skattereformer vil jo koste noget. Hvilke initiativer skal betale for det? Er det lavere offentlige udgifter, eller er det arbejdsmarkedsreformer?
”Ved du hvad, jeg har besluttet, før jeg gik herind, at jeg taler ikke om 2025-planen. I kan prøve på alle mulige måder, den ene og den anden vej rundt,” lyder det fra finansministeren.
Men I har opgjort et råderum på 10 mia. kr. Er du enig i, at man ikke skal bruge de penge på en skattereform?
”Hvis man ser på, hvad for nogle offentlige udgifter vi har brug for til sundhedsvæsen og så videre, så siger det sig selv, at der er ikke meget skattereform, der kan gennemføres inden for de rammer,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Skåret ned fra 15 til 10 mia kr
Råderummet frem til 2020 er skåret ned fra 15 til 10 mia. kr. i kølvandet på dykkende olieindtægter og stigende flygtningeudgifter.
Og finansministeren kalder det da også for et meget stramt råderum.
"10 mia. kr. i råderum frem til 2020 er meget, meget, meget få penge. Og det betyder jo også, at den finanslov, vi skal fremlægge til august, bliver med en krone-til-krone finansiering. Der er ikke mange gratis penge,"
Økonomerne er ret enige om, at der er tre grundlæggende veje, når man skal finansiere en ny skattereform: Nye reformer af især arbejdsmarkedet, lavere offentlige udgifter eller en stigning i andre skatter end dem, der skal lettes i reformen.
En afgnavet størrelse
I regeringsgrundlaget afviser V-regeringen at hæve skatter og afgifter, og reformer af arbejdsmarkedet er en temmeligt afgnavet størrelse efter tsunamien af arbejdsmarkedsreformer de seneste ti år.
Så hvis en skattereform skal lægges ind under 2025-paraplyen, kræver det formentlig, at regeringen skaber et større råderum i 2025-planen ved at sænke de offentlige udgifter efter 2020 - og at regeringen helt konkret specificerer krone for krone, hvordan regnestykket skal gå op år for år, så man ikke 'låner' pengene til skattelettelser på efterbevilling.
Og det skal vel at mærke gøres på en måde, der respekterer teknikken i budgetloven.
"Vi vil bruge sommerferien på at færdiggøre en ambitiøs 2025-plan, der både indeholder forslag til reformer, rum til mærkbare skattelettelser, og forbedringer af kernevelfærden," siger Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens nye Økonomisk Redegørelse.
På torsdagens topmøde på Marienborg advarede overvismand Michael Svarer skarpt imod ufinansierede skattelettelser, der bare graves ud af det nuværende råderum.
Undgå gambling med offentlig saldo
"Hvis man laver en skattereform, er det meget vigtigt, at den er fuldt finansieret. Og finansieringselementerne skal være konkret specificerede. Vi skal ikke gamble med den offentlige saldo," sagde Michael Svarer, der også er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, på topmødet.
Claus Hjort Frederiksen melder sig klar til at finde nye indtægter - men er ikke meget for at afsløre, hvordan det skal ske.
”Det er hele formålet med en 2025-plan. Hvad er udfordringen, og hvor meget kan vi øge råderummet gennem nye initiativer, skattereformer og så videre,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Jo, men skattereformer vil jo koste noget. Hvilke initiativer skal betale for det? Er det lavere offentlige udgifter, eller er det arbejdsmarkedsreformer?
”Ved du hvad, jeg har besluttet, før jeg gik herind, at jeg taler ikke om 2025-planen. I kan prøve på alle mulige måder, den ene og den anden vej rundt,” lyder det fra finansministeren.
Men I har opgjort et råderum på 10 mia. kr. Er du enig i, at man ikke skal bruge de penge på en skattereform?
”Hvis man ser på, hvad for nogle offentlige udgifter vi har brug for til sundhedsvæsen og så videre, så siger det sig selv, at der er ikke meget skattereform, der kan gennemføres inden for de rammer,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Skåret ned fra 15 til 10 mia kr
Råderummet frem til 2020 er skåret ned fra 15 til 10 mia. kr. i kølvandet på dykkende olieindtægter og stigende flygtningeudgifter.
Og finansministeren kalder det da også for et meget stramt råderum.
"10 mia. kr. i råderum frem til 2020 er meget, meget, meget få penge. Og det betyder jo også, at den finanslov, vi skal fremlægge til august, bliver med en krone-til-krone finansiering. Der er ikke mange gratis penge,"
Økonomerne er ret enige om, at der er tre grundlæggende veje, når man skal finansiere en ny skattereform: Nye reformer af især arbejdsmarkedet, lavere offentlige udgifter eller en stigning i andre skatter end dem, der skal lettes i reformen.
En afgnavet størrelse
I regeringsgrundlaget afviser V-regeringen at hæve skatter og afgifter, og reformer af arbejdsmarkedet er en temmeligt afgnavet størrelse efter tsunamien af arbejdsmarkedsreformer de seneste ti år.
Så hvis en skattereform skal lægges ind under 2025-paraplyen, kræver det formentlig, at regeringen skaber et større råderum i 2025-planen ved at sænke de offentlige udgifter efter 2020 - og at regeringen helt konkret specificerer krone for krone, hvordan regnestykket skal gå op år for år, så man ikke 'låner' pengene til skattelettelser på efterbevilling.
Og det skal vel at mærke gøres på en måde, der respekterer teknikken i budgetloven.
