ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Regeringen skærper jagt på penge til skattereformen

Der bliver ikke rokket en millimeter ved V-regeringens ambitioner i den skattereform, som regeringen barsler med i efteråret.

Heller ikke, selv om faldende oliepriser og stigende asyludgifter klemmer milliarder ud af den pengekasse, som V-regeringen har til at sænke skatter og øge velfærd i de kommende år.

Så må man bare finde pengene til skattelettelser andre steder.

Politik
Løkke før topmøde: Mulighederne suser forbi vores land
Sådan lyder meldingen fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), der netop er blevet grillet i et åbent samråd i Folketingets finansudvalg.

"I det seneste konvergensprogram fra april er råderummet blevet mindre. Det skyldes især de faldende oliepriser. Det mindre råderum gør det umiddelbart sværere at gennemføre en ambitiøs skattereform. Men regeringens ambitioner for den kommende skattereform er dog uændrede," siger Karsten Lauritzen.

"Så må man finde finansieringen et andet sted"

Han tilføjer, at han både tror og håber på en bred og ambitiøs skattereform til efteråret, der både indeholder lavere skat i bunden og en 5 procentpoint lavere skat på den sidst tjente krone. Og han er klar til at finde penge uden for det nuværende økonomiske råderum, hvis det bliver nødvendigt.

Politik
Skattereform kan udløse jackpot til aktionærer
"Når råderummet snævres ind, er der færre penge at fordele. Så kan man nå sine politiske mål ved at give flere penge til velfærd eller skattelettelser. Men så kræver det bare, at man skal finde finansieringen et andet sted. Man kan lave reformer eller andre ting," siger Karsten Lauritzen.

Men det med bredden i skattereformen kan komme til at knibe.

S melder fra

"En skattereform, der indeholder en markant lettelse af topskatten, siger vi fra overfor," siger Jesper Petersen, skatteordfører i Socialdemokraterne.

Politik
Regeringen overvejer at justere overførselsindkomster
Regeringens konvergensprogram fra april afslørede, at pengekassen til nye idéer frem mod 2020 er skrumpet fra til 10 mia. kr. fra de 15 mia. kr., der fremgik af 2020-fremskrivningen fra september.

"Et finanspolitisk råderum på 10 mia. kr. over fire år er snævert i et historisk perspektiv og i forhold til befolkningsudviklingen. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at flygtningetilstrømningen øger det underliggende træk på de offentlige serviceydelser. Det øgede udgiftspres sker inden for det givne råderum, så længe beskæftigelsesgraden blandt de nytilkomne er lav," skrev finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i forbindelse med rapporten.
 
Men til sommer kommer der en 2025-plan, hvor der umiddelbart er flere milliarder at jonglere med. Finansministeriet har beregnet, at der er et råderum på 41 mia. kr. i perioden mellem 2017 og 2025.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis