ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danmark strammer skruen på komplekse skatteregler: Nu gør de store virksomheder oprør

En bombe under store danske koncerners konkurrenceevne, advarer DI. Skatteministeren vurderer, der er god balance i forslaget

Skatteminister Morten Bødskov (S) frygter skatteflugt, hvis han kopierer de andre EU-landes regler. Men et nyt forslag går den modsatte vej og lægger reelt ekstra milliardregninger på danske virksomheder, spår store koncerner. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Skatteminister Morten Bødskov (S) frygter skatteflugt, hvis han kopierer de andre EU-landes regler. Men et nyt forslag går den modsatte vej og lægger reelt ekstra milliardregninger på danske virksomheder, spår store koncerner. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix


1 Hvorfor er der overhovedet nye CFC-regler på vej?

Fordi Danmark mangler at indføre de sidste rester af EU's skatteundgåelsesdirektiv, der for længst er på plads i de andre EU-lande, og som skulle have været en del af dansk lov allerede i 2019.

2 Men hvorfor kører Danmark ud af et helt andet spor end de andre lande?

CFC-reglerne har til formål at hegne selskabsskatter inde i de forskellige EU-lande, så pengene ikke siver ud til mildere skatteklimaer. Men efter en EU-dom i 2007 lavede Danmark sine helt egne regler, der i opbygning stikker af fra resten af Europa og er noget skrappere. Og med det nye forslag vil S-regeringen sætte flere værn ind, som direktivet slet ikke kræver.

3 Hvad sker der, hvis Danmark i stedet gør som resten af Europa

I de andre EU-lande jagter man kun de kunstige selskaber – og ikke de rigtige driftsselskaber – via en såkaldt substanstest. Skatteministeren mener, at den danske statskasse så vil gå glip af milliarder med den model.

Nej, siger sværvægtere som Ørsted, Danfoss og Novo suppleret af skatteeksperter fra universiteterne. Derimod vil det nye strammere forslag koste de store koncerner ekstra skatteregninger i milliardklassen.

4 Der var ikke politisk flertal før sommer. Hvorfor skulle der være det nu?

Det er der heller ikke lige nu. De blå partier og De Radikale mener, at forslaget går for vidt og er en klar overimplementering af direktivet. Så enten skal skatteministeren vride armen rundt på f.eks. De Radikale eller Dansk Folkeparti for at finde et flertal. Eller også gør Bødskov klar til at æde et ændringsforslag fra De Radikale om en delvis substanstest, som Skatteministeriet selv har vurderet ikke vil koste dansk provenu.

5 Hvornår ved vi mere om det?

Forslaget skal førstebehandles på tirsdag i næste uge. Så får vi et indblik i retningen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis