Virksomhedsobligationer har fået en opsigtsvækkende start herhjemme. Markedet boomer og jagter et trecifret milliardbeløb.
Det er praktisk talt år nul for virksomhedsobligationer som finansieringskilde, og den rødhvide opstart af markedet i år har været overraskende eksplosiv.
"Der er sket en mindre revolution i år på det danske obligationsmarked, hvor DLG og DSV så sent som i sidste uge udstedte obligationer for første gang," siger Thomas Hovard, chef for credit research i Danske Markets.
Seks danske virksomheder har siden december hentet tilsammen 4,55 mia. kr. fra obligationssalg i Danmark, og eksperter nikker i takt til prognoser om, at vi kun har set begyndelsen.
På vej mod 25 pct.
At det danske marked sprudler og dermed skiller sig ud fra det generelle billede giver ifølge chefanalytikeren god mening.
"Der er kommet et virksomhedsobligationsmarked for danske kroner, hvilket der ikke var før. Bare i år har vi set navne som DSV, DLG, Haldor Topsøe og Ambu udstede i kroner, så i Danmark går det kun én vej, mens det i Europa ser mere mudret ud," påpeger Thomas Hovard.
Det globale salg af virksomhedsobligationer satte sidste år rekord med 3900 mia. dollar (21.700 mia. kr.), mens det europæiske marked for højtforrentede virksomhedsobligationer næsten er tredoblet siden finanskriseåret 2009.
Trods finansiel uro og estimater fra årsskiftet om en opbremsning for virksomhedsobligationer i Europa forventer Danske Bank fortsat, at hver fjerde lånt krone i de danske virksomheder på få år vil stamme fra virksomhedsobligationer.
Om det bliver præcis bliver 25 pct., de danske virksomheder vil hente fra obligationsudstedelser er til diskussion, men bevægelsen mod det er der ikke ændret ved, understreger Thomas Hovard.
Et godt bud er, at danske virksomheder i dag henter 15 pct. af finansieringen fra egne obligationer, hvis man ekskluderer realkreditfinansiering og kun kigger på bankudlån.
Alternativ kommet for at blive
Virksomhederne har længe kunnet hente billig kapital – funding – ved at udstede obligationer, og finansieringskilden er derfor blevet et populært valg.
"Mange virksomheder har fundet ud af, at det ikke er smart kun at have én fundingkilde. Under finanskrisen har bankerne skåret ned i deres ønskede eksponering over for et enkelt selskab, og så må selskaberne kigge efter funding andre steder," siger Bo Andersen, senioranalytiker i Jyske Bank.
Thomas Hovard er sikker i sin sag, når det kommer til fremtiden for virksomhedernes obligationssalg.
"Kreditobligationer er for de største virksomheder blevet et alternativ til bankfinansiering. Det er kommet for at blive. Det er vi slet ikke i tvivl om," konstaterer chefanalytikeren.
Der har både været stor efterspørgsel fra indenlandske og udenlandske investorer, og så har bankerne en øvelse i at få frigjort kapital, hvilket giver fordelagtige priser og vilkår.
Bankerne har på grund af den store reguleringsbølge med polstringskrav en interesse i at slanke deres balancer i Europa, hvilket understøtter markedet for virksomhedsobligationer.
Alle kæmper for det samme
Det gør det smart at lægge noget af fundingen i virksomhederne ud på investorer i stedet for at tynge i bankernes udlånsbøger.
Samtidig kan økonomidirektørerne i selskaberne godt lide den øgede uafhængighed fra bankerne samt den længere løbetid på fundingen, mens investorerne er på jagt efter afkast i virksomhedsobligationer på grund af det forsvindende lille afkast på renter fra statsobligationer og de mere sikre realkreditobligationer.
"Så tre parter ønsker denne fest. Der er ensartede interesser fra både investorerne, virksomhederne og bankerne. Derfor er markedet kommet godt i gang, og derfor tror vi også, at stigningen i virksomhedsobligationer vil fortsætte," vurderer Thomas Hovard.
Det erklærer kapitalforvalteren Investeringsrådgivning A/S sig enig i, men udvidelsens fart afhænger af tilstanden på finansmarkederne.
Det var senest tydeligt i 2011 og især i 2008, og med bred tro på et forestående kursfald til de højforrentede virksomhedsobligationer kan nye udstedelser godt blive sat på hold.
"For virksomhederne er den største bekymring efterspørgslen. Det er fatalt, hvis man ikke får afsat sine obligationer. Så er renten et mindre problem og en afspejling af de generelle markedsforhold," siger medejer Kim Andreasen.
Det bekræfter DSV, hvor IR-chef Flemming Ole Nielsen i mandags efter en succesfuld proces kunne se selskabets første obligation blive handlet på fondsbørsen.
DSV har mod på på mere
Han kunne ikke finde på at søge investorer til en ny udstedelse med den nuværende uro, men den succesfulde høst af 1 mia. kr. fra obligationssalget har givet DSV blod på tanden.
"Nu er der slået hul på isen, og nu ligger det marked der som en mulighed. Alternativerne er bankfinansiering og det udenlandske obligationsmarked, og jo flere muligheder, jo bedre," siger Flemming Ole Nielsen.
Typisk er løbetiden på bankfaciliteter tre til fem år, hvor DSV-obligationen er på syv år. Så den længere løbetid er vigtig for DSV, og det samme er den faste rente i syv år, hvilket er typisk ikke er på bankgæld.
DSV har pt. ingen planer om at hente yderligere kapital, men undersøger potentialet i nye obligationsudstedelser. Ved siden af kigger Flemming Ole Nielsen også på alternativer som private obligationsplaceringer i USA.
"Vi skal udnytte de muligheder, der er, og er glade for at have flere finansieringskilder og dermed være mindre afhængige af enkelte," konstaterer IR-chefen.
Læs flere artikler i serien om virksomhedsobligationer i opbrud
Det er praktisk talt år nul for virksomhedsobligationer som finansieringskilde, og den rødhvide opstart af markedet i år har været overraskende eksplosiv.
"Der er sket en mindre revolution i år på det danske obligationsmarked, hvor DLG og DSV så sent som i sidste uge udstedte obligationer for første gang," siger Thomas Hovard, chef for credit research i Danske Markets.
Seks danske virksomheder har siden december hentet tilsammen 4,55 mia. kr. fra obligationssalg i Danmark, og eksperter nikker i takt til prognoser om, at vi kun har set begyndelsen.
På vej mod 25 pct.
At det danske marked sprudler og dermed skiller sig ud fra det generelle billede giver ifølge chefanalytikeren god mening.
"Der er kommet et virksomhedsobligationsmarked for danske kroner, hvilket der ikke var før. Bare i år har vi set navne som DSV, DLG, Haldor Topsøe og Ambu udstede i kroner, så i Danmark går det kun én vej, mens det i Europa ser mere mudret ud," påpeger Thomas Hovard.
"Tre parter ønsker denne fest"Thomas Hovard, chefanalytiker i Danske Markets
Det globale salg af virksomhedsobligationer satte sidste år rekord med 3900 mia. dollar (21.700 mia. kr.), mens det europæiske marked for højtforrentede virksomhedsobligationer næsten er tredoblet siden finanskriseåret 2009.
Trods finansiel uro og estimater fra årsskiftet om en opbremsning for virksomhedsobligationer i Europa forventer Danske Bank fortsat, at hver fjerde lånt krone i de danske virksomheder på få år vil stamme fra virksomhedsobligationer.
Om det bliver præcis bliver 25 pct., de danske virksomheder vil hente fra obligationsudstedelser er til diskussion, men bevægelsen mod det er der ikke ændret ved, understreger Thomas Hovard.
Et godt bud er, at danske virksomheder i dag henter 15 pct. af finansieringen fra egne obligationer, hvis man ekskluderer realkreditfinansiering og kun kigger på bankudlån.
Alternativ kommet for at blive
Virksomhederne har længe kunnet hente billig kapital – funding – ved at udstede obligationer, og finansieringskilden er derfor blevet et populært valg.
"Mange virksomheder har fundet ud af, at det ikke er smart kun at have én fundingkilde. Under finanskrisen har bankerne skåret ned i deres ønskede eksponering over for et enkelt selskab, og så må selskaberne kigge efter funding andre steder," siger Bo Andersen, senioranalytiker i Jyske Bank.
Thomas Hovard er sikker i sin sag, når det kommer til fremtiden for virksomhedernes obligationssalg.
"Kreditobligationer er for de største virksomheder blevet et alternativ til bankfinansiering. Det er kommet for at blive. Det er vi slet ikke i tvivl om," konstaterer chefanalytikeren.
"Nu er der slået hul på isen, og nu ligger det marked der som en mulighed"Flemming Ole Nielsen, IR-chef i DSV
Der har både været stor efterspørgsel fra indenlandske og udenlandske investorer, og så har bankerne en øvelse i at få frigjort kapital, hvilket giver fordelagtige priser og vilkår.
Bankerne har på grund af den store reguleringsbølge med polstringskrav en interesse i at slanke deres balancer i Europa, hvilket understøtter markedet for virksomhedsobligationer.
Alle kæmper for det samme
Det gør det smart at lægge noget af fundingen i virksomhederne ud på investorer i stedet for at tynge i bankernes udlånsbøger.
Samtidig kan økonomidirektørerne i selskaberne godt lide den øgede uafhængighed fra bankerne samt den længere løbetid på fundingen, mens investorerne er på jagt efter afkast i virksomhedsobligationer på grund af det forsvindende lille afkast på renter fra statsobligationer og de mere sikre realkreditobligationer.
"Så tre parter ønsker denne fest. Der er ensartede interesser fra både investorerne, virksomhederne og bankerne. Derfor er markedet kommet godt i gang, og derfor tror vi også, at stigningen i virksomhedsobligationer vil fortsætte," vurderer Thomas Hovard.
Det erklærer kapitalforvalteren Investeringsrådgivning A/S sig enig i, men udvidelsens fart afhænger af tilstanden på finansmarkederne.
Det var senest tydeligt i 2011 og især i 2008, og med bred tro på et forestående kursfald til de højforrentede virksomhedsobligationer kan nye udstedelser godt blive sat på hold.
"For virksomhederne er den største bekymring efterspørgslen. Det er fatalt, hvis man ikke får afsat sine obligationer. Så er renten et mindre problem og en afspejling af de generelle markedsforhold," siger medejer Kim Andreasen.
Det bekræfter DSV, hvor IR-chef Flemming Ole Nielsen i mandags efter en succesfuld proces kunne se selskabets første obligation blive handlet på fondsbørsen.
DSV har mod på på mere
Han kunne ikke finde på at søge investorer til en ny udstedelse med den nuværende uro, men den succesfulde høst af 1 mia. kr. fra obligationssalget har givet DSV blod på tanden.
"Nu er der slået hul på isen, og nu ligger det marked der som en mulighed. Alternativerne er bankfinansiering og det udenlandske obligationsmarked, og jo flere muligheder, jo bedre," siger Flemming Ole Nielsen.
Typisk er løbetiden på bankfaciliteter tre til fem år, hvor DSV-obligationen er på syv år. Så den længere løbetid er vigtig for DSV, og det samme er den faste rente i syv år, hvilket er typisk ikke er på bankgæld.
DSV har pt. ingen planer om at hente yderligere kapital, men undersøger potentialet i nye obligationsudstedelser. Ved siden af kigger Flemming Ole Nielsen også på alternativer som private obligationsplaceringer i USA.
"Vi skal udnytte de muligheder, der er, og er glade for at have flere finansieringskilder og dermed være mindre afhængige af enkelte," konstaterer IR-chefen.
Læs flere artikler i serien om virksomhedsobligationer i opbrud
