ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Milliardmarked skudt i gang på børsen

De største danske virksomheder har set en fidus i at hente funding uden om bankerne ved at udstede obligationer. Nu ser knap så store virksomheder også ud til at have set sig lune på finanseringsformen.

Virksomhedsobligationer er ikke længere forbeholdt de allerstørste som A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg.

Det er en tendens, adm. direktør Bjørn Sibbern fra Nasdaq OMX hilser mere end velkommen.

Penge
Revolution i dansk obligationsmarked
Selskaberne har både mulighed for at sende erhvervsobligationer i handlen på hovedmarkedet og på fondsbørsens alternative markedsplads, First North Bond Market.

Syv obligationer snart i handlen

Siden lanceringen af First North Bond Market i december sidste år har syv selskaber rejst i alt 9 mia. kr. ved at udstede erhvervsobligationer rettet mod det danske marked. Fire af noteringerne er i handlen, mens de tre udstedelser forventes optaget inden længe.

"Det er forhåbentlig ikke sidste gang, vi gør det"Flemming Ole Nielsen, IR-chef i DSV

Det gælder blandt andet DSV, Haldor Topsøe og Danish Crown, men også virksomheder længere uden for superligaen som Ambu og Sparkassen Himmerland (se grafik).

"Vi kommer til at se flere udstedelser, og vi kommer til at se det fra mindre selskaber, end dem vi hidtil har set," vurderer Bo Andersen, senioranalytiker i Jyske Bank med speciale i virksomhedsobligationer.

Penge
DSV går ubetrådt vej i jagt på hr og fru Danmark
For en uge siden kunne landbrugsgiganten DLG melde om salg af obligationer for 1 mia. kr., og i mandags havdeDSV's nye syvårige obligationførste handelsdag.

DSV har mod på mere


Med obligationer for 1 mia. kr. udstedt og købt skal det gerne være startskuddet for DSV til at hente endnu flere penge den vej og dermed uden om bankerne.

"Nu er der et marked for det, og dermed også en mulighed for os for at komme tilbage. Det er forhåbentlig ikke sidste gang, vi gør det," siger Flemming Ole Nielsen, chef for Investor Relations i DSV.

Penge
Tikkende bombe under populære obligationer
Internt i DSV taler IR-afdelingen om, at en vis løbetid på porteføljen af erhvervsobligationer er nødvendig, så investorerne ikke pludselig står med en syvårig obligation, der udløber kort efter.

"Det kan ikke nytte noget at udstede hver syvende år, for så er nogle obligationer med kort løbetid - altså om seks år forfalder det hele om et år. Så det er en løbende proces, hvor man skal udstede flere obligationer," påpeger Flemming Ole Nielsen.

Købere står i kø


Af andre nylige eksempler på udstedelser foruden DSV og DLG er Arlas obligationssalg i maj og Haldor Topsøes høst i april af 1 mia. kr. på under to timer. I november var Danish Crown med sin obligationsserie det første selskab på den nye handelsplads First North Bond Market.

Både DSV, Haldor Topsøe og DLG kunne melde om god efterspørgsel på sine obligationer, hvilket kan give andre blod på tanden.

Mens DLG valgte at øge sit planlagte salg, holder DSV sig til at meddele, at købsinteressen var pæn, og at alle de planlagte obligationer blev solgt. IR-chefen har endnu ikke fået stillet sin sult.

"Med uroen på de finansielle markeder lige nu er det ikke så oplagt, men det er bestemt noget, vi kigger på," siger Flemming Ole Nielsen.

Herhjemme er det fortsat begrænset med danske erhvervsobligationer i handlen, men uden for landets grænser er der nok af virksomhedsobligationer at vælge imellem.

Det har mange danskere også gjort. Statistikken viser, at danskerne ligger inde med mange af de mest risikable virksomhedsobligationer, high yield. I 2012 blev der nettokøbt for 9 mia. kr. i de danske investeringsforeningers afdelinger for obligationer uden investment grade. Det er en stigning på hele 22 pct. fra udgangen af 2011.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis