Til alt held har Danmark en aktiv kulturpolitik, som støtter, at dansk film kan levere kreative, kunstneriske og danske film til danskerne, men desværre er der ikke kommercielle initiativer for at støtte op om den danske filmbranche og dens underskov af virksomheder.
Derfor kommer produktionsselskaber, leverandører, VFX-huse, freelancere, fotografer, instruktører, manuskriptforfattere og andre rettighedshaverne i klemme. Med en lille indsats kan vi udvikle i stedet for at afvikle.
I et europæisk perspektiv udgør produktionsrabatter 21 pct. af finansieringen af et filmprojekt, så principielt skal en dansk filmproducent hente 21 pct. af sin finansiering i udlandet. Ulempen er, at en dansk filmproduktion i udlandet skal lægge tre til fire gange støttebeløbet som forbrug i udlandet. De små og mellemstore virksomheder udgør 99 pct. af alle danske virksomheder og beskæftiger over én million. Alligevel løber de sjældent med taletiden i medierne. I denne kronikserie vil en række smv-direktører fortælle om de udfordringer, de står over for.
Sådan er filmproduktion: Det starter altid med finansiering. Svensk produktionsrabat og valutakurs betyder, at danske projekter udskifter sprog og skuespillere for at producere i Sverige, fordi det er billigere.
En af verdens førende animationsskoler er dansk, og mange talenter rekrutteres til andre EU-lande, fordi produktionsrabatten gør det mere attraktivt for filmskabere.
“Den danske filmbranche importerer uden mulighed for også at kunne eksportere sine ydelser
På den anden side går den danske branche glip af arbejdspladser og indtægter, når danske filmproduktioner importerer kameraudstyr og mandskab fra udlandet, der ellers kunne være leveret lokalt eller simpelthen flytter hele eller dele af en produktion til udlandet, for at finansieringsplanen kan hænge sammen.
For den danske branche kunne det gå, hvis Danmark tilbød samme erhvervsstøtteordning for at tiltrække udenlandske projekter til Danmark. Desværre er Danmark et af to lande i EU, der ikke tilbyder udenlandske producenter en produktionsrabat, og derfor mister vi mange indspilninger, fordi man ikke kan tilbyde samme vilkår som andre lande.
Konsekvensen er, at den danske filmbranche importerer uden mulighed for også at kunne eksportere sine ydelser til internationale filmproduktioner.
I 2018 påviste Copenhagen Filmfund, bekræftet af andre rapporter, at en international produktionsrabat vil give Danmark en regulær tilbagebetaling i niveau fire til fem gange, alligevel har skiftende regeringer sat Danmark udenfor.
Det er på tide, at vores erhvervsminister sammen med Kultur- og Finansministeriet gør op med denne markedsfejl og etablerer en produktionsrabat, som Filmgear sammen med gode kræfter i filmbranchen har arbejdet for i årevis.
Senest har gruppen foreslået en forsøgsordning med en produktionsrabat i Danmark på 25 pct. om året i tre år. Det vil generere udvikling og kan implementeres inden for EU’s regler – hvad venter vi på?
Udfordringerne er mange, men efter streamingtjenesterne vendte ryggen til den danske filmbranche, er produktionsniveauet i Danmark langt under de travleste perioder og stadig under normalen.
Kulturbidraget har været et politisk spøgelse siden 2019, og den økonomiske udmøntning rammer først i 2025, hvor beskatning af streamingtjenesternes omsætning i 2024 skal tilvejebringe flere midler til dansk film.
Kulturbidraget kræver stadig politisk opmærksomhed, f.eks. er kulturministerens ekstraordinære 40 mio. kr. til en akut indsats i 2024 endt på Det Danske Filminstituts (DFI) husholdningsbudget uden ekstraordinære initiativer eller effekt.
DFI’s vedtægter er skrevet for 20 år siden, før Netflix og Tiktok og længe før TV2 blev en streamingstation. Danske film og kulturudvikling er vigtige, og central styring er nødvendig, men må ikke stå i vejen for udvikling og udbredelse af det danske filmerhverv, de danske talenter og deres muligheder for at møde nye territorier på nye platforme.
Jeg håber, øgede midler fra Kulturbidraget til DFI kan betyde bedre indenlandsk finansiering af danske fiktionsprojekter.
Uden en dansk produktionsrabat som treårig forsøgsordning vil afviklingen af den danske filmbranches underskov af virksomheder fortsætte.
En sådan forsøgsordning vil derfor kunne fremtidssikre hele filmbranchen, tiltrække udenlandske produktioner og projekter, skabe flere indtægter og arbejdspladser, samtidigt med den vil sikre et sundt og konkurrencedygtigt dansk produktionsmiljø, så vi også fremover kan støtte op omkring de klassiske danske biograffilm.
