Danmarks demografi er under hastig forandring, og det presser vores sundhedsvæsen. Og det bliver kun værre. Vi lever simpelthen længere, og med alderen følger flere sygdomme og flere dyre behandlinger.
Vi ser allerede nu, hvordan presset på vores sundhedspersonale øges, og hvordan ressourcerne strækkes til det yderste. For at imødegå denne udfordring er det nødvendigt at tænke nyt. Nødvendigt at gøre tingene anderledes og arbejde på nye måder.
Tekniske og digitale sundhedsløsninger er en betydelig del af svaret, især når det kommer til at aflaste sundhedspersonalet og understøtte mere behandling i eget hjem. De små og mellemstore virksomheder udgør 99 pct. af alle danske virksomheder og beskæftiger over én million. Alligevel løber de sjældent med taletiden i medierne. I denne kronikserie vil en række smv-direktører fortælle om de udfordringer, de står over for.
Danmark er kendt for sit innovative miljø, og vi har et spirende økosystem inden for health tech og sundhedsløsninger. Vi har talentfulde iværksættere og forskere, som udvikler banebrydende løsninger, der potentielt kan revolutionere sundhedssektoren.
Der er ingen mangel på gode idéer, og vi har en stærk tradition for samarbejde mellem det offentlige og private. Det giver en frugtbar grobund for innovation.
En af de lovende teknologier er intelligent patientmonitorering. Ved hjælp af sensorer og avancerede algoritmer kan patienters vitale tegn overvåges kontinuerligt. Hjemmebehandling er en anden vigtig komponent.
Digital terapi, telemedicin og fjernmonitorering gør det muligt for patienter at modtage behandling uden at skulle forlade deres hjem. Dette er ikke kun mere bekvemt for patienterne, men skaber mulighed for at forebygge dyre komplikationer – og frigiver ressourcer på hospitalerne til de mest kritiske tilfælde.
“Danske løsninger kan blive en eksportvare, der ikke kun skaber økonomisk vækst, men også forbedrer sundheden globalt
Men det er en udfordring for mindre health tech-virksomheder at få fodfæste på det danske marked. Den første salgsaftale er ofte den sværeste at lande.
Offentlige institutioner er konservative af natur, og de tøver med at implementere nye teknologier uden omfattende dokumentation og pilotprojekter og alt for uigennemsigtige og langsommelige beslutningsprocesser. Dette skaber en næsten uoverstigelig barriere især for små virksomheder, som har brug for hurtig markedsadgang for at overleve, vokse og tiltrække ny kapital.
Når det endelig lykkes at komme ind på markedet, står virksomhederne over for endnu en udfordring: skalering.
Det danske sundhedsvæsen er fragmenteret, og det er svært at udbrede løsninger på tværs af regioner og kommuner. Hvert sted har sine egne procedurer og krav, hvilket gør det næsten umuligt at rulle en løsning ud nationalt.
Vi har behov for at få implementeret innovative sundhedsløsninger mere end nogensinde. De teknologiske muligheder er der, og vi har idéerne og innovationskraften til at udvikle dem.
Men hvad vi mangler, er en mere fleksibel og proaktiv tilgang til at få disse løsninger i spil. Offentlige og private aktører skal samarbejde mere effektivt for at skabe en hurtigere og mere gnidningsfri vej fra idé til implementering.
Den offentlige forvaltningsstruktur spiller en helt central rolle for at få nye løsninger i spil – men er ikke optimalt gearet til at drive den forandring, der skal til. Især to forhold må ændres:
1. Incitamentsstrukturen kan ofte næsten modarbejde implementering af ny teknologi. Evne og vilje til at gå nye veje skal fejres og ikke mistænkeliggøres.
2. Der mangler øremærket investering i ny teknologi. Selvom ny teknologi ofte er både tids- og ressourcebesparende, så bør teknologi aldrig sættes direkte op imod besparelse af en hel eller en halv læge eller sygeplejerskestilling.
Life Science Rådet peger også på behovet for hurtigere ibrugtagning og skalering i deres anbefalinger til en ny life science-strategi. Og Sundhedsstrukturkommissionen har også blik for denne udfordring i deres rapport.
Alle synes dermed efterhånden enige om både udfordringer og løsning.
Efter sommerferien venter både en ny life science-strategi og en sundhedsstrukturreform. Mit håb og ønske er, at vi nu endelig får nedbrudt barriererne og åbnet markedet, så vores sundhedsvæsen og life science-virksomheder sammen kan skabe forandring.
Hvis vi lykkes med at bryde barriererne, løser vi ikke blot udfordringerne i det danske sundhedsvæsen. Der åbner der sig et enormt potentiale for et nyt dansk eksporteventyr.
Det meste af verden står nemlig over for de samme udfordringer som os med mangel på sundhedspersonale og stigende kapacitetsudfordringer. Danske løsninger kan blive en eksportvare, der ikke kun skaber økonomisk vækst, men også forbedrer sundheden globalt.
