Selvom coronakrisen efterhånden har mere end seks måneder på bagen, er vores forståelse af sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og pandemien ikke stærk nok til at kunne sige noget sikkert om, hvordan de nye coronanedlukninger i København kan forventes at påvirke den samlede økonomiske udvikling.
“Forbruget vil i et vist omfang søge andre steder hen
Det er oplagt, at tidligere lukketid på restauranter og barer og tvungen brug af mundbind, når man ikke sidder ned, isoleret set har en negativ effekt på restaurationsbranchen. Københavnerne kommer til at holde mere igen i forhold til at gå ud. Men det er usikkert, hvor meget større den effekt er end effekten fra, at smittestigningen i sig selv gør københavnerne mere forsigtige.
Et studie har tidligere vist, at forbrugseffekten af selve nedlukningen i marts var mindre, end man umiddelbart skulle tro. Sammenlignet med Sverige, som jo har styret uden om nedlukning af økonomien, faldt vores forbrug i coronakrisens start mere – men forskellen var ikke stor. I Sverige reagerede særligt de ældre kraftigere rent økonomisk end herhjemme – måske af frygt for den større smitterisiko.
Den samlede økonomiske effekt af de nye coronaretningslinjer bliver dog mindre end den isolerede effekt på restauranterne og barerne. Forbruget vil i et vist omfang søge andre steder hen. Når københavnerne bruger færre penge på at gå ud, bliver der lidt bedre råd til ekstra forkælelse i hjemmet. Det kommer andre virksomheder til gavn. I foråret så vi omsætningen i supermarkeder og havecentre stige markant. En tilsvarende effekt – om end i klart mindre omfang – kan forventes i hovedstadsområdet. Den effekt bliver endda så meget desto større, hvis de nye strammere retningslinjer forlænges og dermed bliver sammenfaldende med udbetalingen af de indefrosne feriepenge.
Det ændrer dog ikke ved, at nogle virksomheder og arbejdspladser kommer under et voldsomt pres – og regeringen afviser derfor heller ikke nye kompensationsløsninger – så følgeeffekterne ikke bliver for store. Også rent økonomisk danser vi med en virus – og det stiller krav til politikernes evne til at justere den økonomiske politik, så den passer til epidemiens rytme.
