Det er kun en måned, siden at CBS-professor Jesper Rangvid kom med sit første og det hidtil eneste bud på, hvad coronakrisen samlet set kommer til at koste Danmark. Dengang lød regningen på 336 mia. kr.
Men siden da har den anden smittebølge fået fat og ført til en ny nedlukning af Danmark. Konsekvensen af det er, at Jesper Rangvid nu vurderer, at regningen snarere bliver 536 mia. kr. – altså 200 mia. kr. mere end for en måned siden.
mia Det svarer til, at omkostningen for hver dansker er vokset fra 60.000 kr. til 90.000 kr., og at regningen målt i størrelsen af dansk økonomi nu udgør 25 pct. af bnp i stedet for 16 pct.mia. kr. vurderer CBS-professor Jesper Rangvid at coronakrisen samlet set vil koste Danmark
“Vi ser lige nu den anden bølge, og at den medfører den her forfærdelige sundhedskrise, hvor folk dør og bliver syge, og hvor Danmark bliver lukket ned. Det får nogle helt umiddelbare økonomiske konsekvenser, men også den konsekvens, at der går længere tid, før genopretningen kommer i gang, og den kommer også til at gå langsommere,” siger Jesper Rangvid.
Regningen på 536 mia. kr. dækker over både tabt bnp-vækst, men også værdien af tabte menneskeliv.
I beregningen fra december havde Jesper Rangvid lagt hovedscenariet i vismændenes efterårsprognose til grund, når han skulle opgøre bnp-tabet. Men i takt med at den anden bølge er vokset og har ført til en total nedlukning af Danmark, har overvismand Carl-Johan Dalgaard flere gange sagt, at det mere tyder på, at vi ender i vismændenes pessimistiske scenarie for 2021.
I det er væksten i år blot 1,5 pct. mod 3,8 pct. i hovedscenariet. Det øger væksttabet under hele krisen med 200 mia. kr., så det udgør 400 mia. kr. af den samlede regning.
Hvor Jesper Rangvid i starten af december vurderede, at coronakrisen ville blive omtrent lige så dyr som finanskrisen, er hans bud nu, at regningen denne gang bliver større:
“Det rykker i den retning, at det ender med at blive dyrere end finanskrisen. Men det afhænger meget af, hvor lang tid genopretningen tager,” siger Jesper Rangvid.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard kalder beregningen “et ædrueligt skøn”.
“Jeg tror, det er et udmærket groft skøn, som tingene ser ud lige nu. Mit gæt er, at usikkerhederne til trods skal det nok vise sig at være robust,” siger overvismanden.
“Det rykker i den retning, at det ender med at blive dyrere end finanskrisen
Jesper Rangvid, professor, Copenhagen Business School
Han understreger dog, at det kun en uge inde i det nye år er meget svært at forudsige, hvad der sker resten af året, og derfor er usikkerheden stor.
“Som tingene ser ud i øjeblikket hælder det mod det pessimistiske scenarie,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Tidligere overvismand Michael Svarer vurderer også, at regningen for krisen efter alt at dømme er vokset meget i løbet af den seneste måned.
“Med udsigt til en længere nedlukning er risikoen for det pessimistiske scenarie steget og dermed naturligvis også de potentielle økonomiske omkostninger,” siger han.
At prisen på krisen på bare én måned kan vokse så meget, fordi smitten er steget markant, viser ifølge de tre økonomer, at det næsten ikke kan blive for dyrt at købe flere vacciner eller ansætte flere mennesker til smitteopsporing, hvis det kan være med til at holde virus nede.
“Det er store økonomiske tab, der kan realiseres, så der er stort afkast i at håndtere vinteren og foråret så samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt som muligt,” siger Michael Svarer.
Carl-Johan Dalgaard mener, at det, der afgør, hvor dyr krisen bliver herfra, kan koges ned til to ting: Hvor hurtigt vi får rullet vaccinerne ud, og hvornår smitteopsporingen kommer op i gear.
“Det er nok mere end noget andet dét, der tegner billedet for 2021,” siger han.
