Der er mere end almindelig stor usikkerhed ved at prøve at sætte en pris på coronakrisen, mens vi stadig er midt i den.
Men ikke desto mindre er det netop, hvad Jesper Rangvid, professor på CBS, som den første har prøvet at gøre for Danmark.
Han har ikke bare regnet på den vækst, som danskerne går glip af pga. nedlukninger og restriktioner, men også værdien af, at coronavirus har kostet menneskeliv, kan give senfølger eller øge antallet af danskere med depression.
I alt lyder Jesper Rangvids bud, at krisen kommer til at koste Danmark 336 mia. kr. Det svarer til 16 pct. af det samlede danske bruttonationalprodukt – eller omkring 60.000 kr. pr. dansker.
“Der er nogle virksomheder, der har sagt, at det her er meget værre end finanskrisen. Der også nogle, der har sagt, at finanskrisen var meget værre. Men det ser ud til, at det er nogenlunde det samme som finanskrisen,” siger Jesper Rangvid.
I 2011-2013 kulegravede han finanskrisens årsager for den daværende regering og satte pris på, hvad finanskrisen kostede Danmark.
Jesper Rangvid har brugt en ny metode udviklet af de to fremtrædende Harvard-professorer Larry Summers og David Cutler, som er blevet bragt i det anerkendte tidsskrift Journal of American Medical Association, selvom artiklen endnu ikke er fagfællebedømt.
I USA vurderer Larry Summers og David Cutler, at coronakrisen kommer til at koste 16.000 mia. dollar, hvilket svarer til 90 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt. Altså meget, meget mere end i Danmark:
“Jeg tolker tallet som ekspressionistisk kunst. Man skal ikke begynde at kigge på detaljerne
Torben M. Andersen, økonomiprofessor, Aarhus Universitet
“Vi er kommet langt bedre gennem krisen end USA,” siger Jesper Rangvid.
I modsætning til finanskrisen, hvor regningen kunne opgøres alene som den tabte økonomiske vækst, må man i coronakrisen også tage højde for de store sundhedsmæssige konsekvenser.
Efter den metode, som Summers og Cutler har udviklet, og som Jesper Rangvid overfører til danske forhold, når Rangvid frem til, at den tabte økonomiske aktivitet udgør 200 mia. kr., mens resten af regningen – 136 mia. kr. – er de sundhedsrelaterede omkostninger.
Den klart største sundhedsmæssige omkostning er værdien af de tabte liv, altså danskere, der enten er døde eller vil dø af coronavirus, inden vaccinen er udrullet. Det udgør 71 mia. kr.
Jesper Rangvid har brugt Finansministeriets opgørelse for værdien af et liv til at sætte pris på de tabte menneskeliv.
Finansministeriet regner med, at et såkaldt statistisk liv er 34 mio. kr. værd. Det er det tal, som Finansministeriet bl.a. bruger, når de skal regne på gevinsten af miljøtiltag, og det ikke kun skal opgøres i leveår, men også kroner og øre.
Resten af sundhedsregningen er omkostningerne ved de senfølger, som coronavirus kan give, og de danskere, der har fået angst og depression under coronakrisen.
Tidligere overvismand Michael Svarer mener, at Jesper Rangvids metode er “helt lødig og standard”, selvom usikkerheden er “sindssyg stor”.
“Det giver et groft skøn på de samfundsøkonomiske omkostninger,” siger han.
mia. kr. er de samlede sundhedsomkostninger ved coronakrisen, vurderer Jesper Rangvid
Også overvismand Carl-Johan Dalgaard og tidligere overvismand Torben M. Andersen mener, at regnestykket giver et godt bud på, hvor hårdt coronakrisen har ramt, og hvordan vi har klaret os i forhold til andre lande.
“Man skal tænke på det som et første overslag og ikke noget, man skal tolke på decimalerne. Der er tusind ting, man kan diskutere omkring antagelserne, men det giver et første indtryk omkring størrelsesordenen,” siger Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard kalder det et “bag-på-konvolutten-regnestykke”, som han mener kan give god mening, “hvis det er tænksomt udført, og det synes jeg, at den her øvelse er.”
“Den konklusion, at vi har med en historisk krise at gøre, skal nok være robust. Om det så er lidt større eller lidt mindre end finanskrisen, det er måske detaljer,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Der er dog også ting i udregningen, som økonomerne rynker lidt på brynene af, selvom Jesper Rangvid slavisk har fulgt Larry Summers og David Cutlers metode.
F.eks. antagelsen om, at der langt ind i 2021 stadig vil dø 25 danskere om ugen, sådan som det har været tilfældet i de seneste uger.
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, der er professor ved Vive, er mere direkte i sin kritik:
“Jeg mener ikke, at man kan gøre det på den måde, for at sige det som det er,” siger han.
mia. kr. er værdien af det samlede antal forventede døde danskere med coronavirus
Ud over antagelsen om, hvor mange danskere der kommer til at dø i de næste måneder, mener han især, at det er problematisk, at udregningen ikke tager højde for, at der er en stor overvægt at danskere i plejehjemsalderen blandt de døde. Selvom Rangvid kun tager 70 pct. af værdien af et statistisk liv på 34 mio. kr., overdriver det ifølge Kjellberg stadig effekten markant.
“Det mener jeg er bimlende forkert,” siger han.
Jakob Kjellberg mener, at det grundlæggende er alt for tidligt at begynde at sætte tal på de sundhedsmæssige konsekvenser af coronakrisen, mens vi stadig er midt i den: Vi ved ikke, hvor længe den kommer til at vare, hvor mange flere der kommer til at dø, eller hvad senfølgerne bliver.
“Det giver et groft skøn på de samfundsøkonomiske omkostninger
Michael Svarer, økonomiprofessor, Aarhus Universitet
Jesper Rangvid medgiver, at hans bud på regningen for tabte menneskeliv formentlig er større, end den i sidste ende viser sig at være.
“Jeg synes også, at det virker voldsomt,” siger han om antagelsen om, at 25 danskere om ugen langt ind i 2021 fortsat vil dø af coronavirus. Men, påpeger han, det er den samme antagelse, som Cutler og Summers har brugt.
Rangvid erkender også, at det ville være mere præcist at tage højde for, hvor gamle de danskere, der er døde af coronavirus, har været, før man udregner den statistiske værdi af deres liv. Det vil dog ikke ændre markant ved den samlede udregning, vurderer han.
Samlet set er de 71 mia. kr., som er værdien af de tabte liv, formentlig et “overkantsskøn, og det mest sandsynlige er, at det bliver lidt lavere,” siger Jesper Rangvid.
I modsat retning for det samlede regnestykke trækker det dog, når Torben M. Andersen efterlyser, at Jesper Rangvid også indregner den store tocifrede milliardudgift til de hjælpepakker, der har holdt hånden under økonomien i 2020, “det er en omkostning, for det er penge, som vi ikke kan bruge på noget andet.”
Men selvom der altså er blinde vinkler i tallet og stor usikkerhed, så ændrer det for Torben M. Andersen ikke på, at det overordnede tal er et nyttigt fingerpeg om krisens dybde, og at det måske også er så langt, man kan komme i retning af at sætte en pris på krisen, mens vi stadig er i den:
“Jeg tolker tallet som ekspressionistisk kunst. Man skal ikke begynde at kigge på detaljerne.”
