Du har hørt, at både januar og februar kan blive hårde måneder med en omfattende coronasmitte og nedlukning af samfundet. Men måske har du endnu ikke hørt, at marts kan blive værre?
“Når først den engelske variant får overtaget, så får vi balladen
Camilla Holten Møller, læge og leder af ekspertgruppen for matematisk modellering ved Statens Serum Institut
Nye tal fra Statens Serum Institut fortæller en dyster historie om, at selv med alle de restriktioner, der allerede er gennemført, og som skal sende smittetallene mod syd – senest i form af det strammede forsamlingsforbud – så er det realistisk, at smittetallene kan buldre så stejlt i vejret i marts, at vi atter rammer de høje niveauer på 2000 dagligt smittede, som vi også ser i dag.
Simpelthen fordi den nye, ekstremt smitsomme britiske coronavariant udraderer de gamle varianter, der dominerer i dag.
Og dét kan få en storstilet genåbning af samfundet til at fortone sig længere ude i horisonten end det vendepunkt ved påsken, som statsminister Mette Frederiksen (S) kredsede om i sin nytårstale.
Eneste håb om en bedre udvikling er, at vaccinerne begynder at få effekt, og at varmen hurtigt finder vej til Danmark dette forår.
pct. Så meget mere smitsom kan den engelske coronavariant være, i forhold til den virus vi kender i dag
“Hvis ikke den engelske variant var kommet forbi, lå vi ret lunt i svinget. Så det er klart, at den helt store opgave lige nu er at få folk til at forstå, at vi skal blive ved med at holde fast, også selvom vi kan se, at det går den rigtige vej med smittetallene. Når først den engelske variant får overtaget, så får vi balladen,” siger Camilla Holten Møller, læge og leder af ekspertgruppen for matematisk modellering ved Statens Serum Institut.
Her er den tekniske forklaring:
Kontakttallet, der tidligere blev kaldt for smittetrykket, er et udtryk for, om coronaen accelererer eller aftager i samfundet.
Er tallet over 1, er coronaen på vej op. Er tallet under 1, er coronaen på vej ned.
Det officielle kontakttal i Danmark er lige nu tæt på 1, og de lukkede skoler og andre restriktioner indført i december er afspejlet i det tal.
Men den seneste runde med lukkede butikker efter jul har en forsinket effekt, der ikke fuldt ud er kravlet ind i tallet.
“Hvis jeg skulle stikke fingeren i vejret og vurdere, hvor vi er henne lige nu på kontakttallet, så ligger vi nok omkring 0,9,” siger Camilla Holten Møller.
Når man så dertil lægger nye SSI-beregninger af, hvor meget den helt nye stramning af forsamlingsforbuddet til fem personer kan sænke kontakttallet yderligere, lander vi på 0,8.
“Nu skal smitten bankes helt i bund, og så starter der et ræs mellem virus og vacciner. Det er det, vi ser ind i
Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet
Ifølge SSI’s matematiske modeller vil et kontakttal på 0,8 betyde, at det daglige antal nye smittede vil falde fra torsdagens niveau på 1842 til under 1000 sidst i januar. Og helt ned til omkring 600 personer i midten af februar.
Men derfra går det stærkt. Den britiske coronavariant, der er op til 72 pct. mere smitsom end den, vi kender i dag, vil dominere og sende smittetallene så stejlt i vejret, at vi igen ser op mod 1800-2000 nye daglige tilfælde i slutningen af marts.
Camilla Holten Møller understreger, at der er usikkerhed i tallene, og at vaccinen er dog en joker, for den er endnu ikke indregnet i modellerne. Det vil ske snart, oplyser Camilla Holten Møller, og vaccinerne kan forhåbentlig tage toppen af stigningen i marts, men en stigning ligger der altså i horisonten, og derfor er det også supervigtigt at komme meget, meget langt ned i smittetal nu, understreger hun.
Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, understreger, at hvis SSI-modellen holder stik, kan der ikke åbnes for samfundet i lang tid endnu, uden at smitten stikker af.
“Nu skal smitten bankes helt i bund, og så starter der et ræs mellem virus og vacciner. Det er det, vi ser ind i,” siger Søren Riis Paludan. Han understreger, at det er afgørende, hvor meget vaccinerne når at forbedre indlæggelsestallene frem mod påske.
