ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Her er eksperternes bud på en portefølje med raketpotentiale og masser af risiko

Der er masser

af muligheder for kursgevinster, vurderer bl.a. PFA. Man skal dog turde gå mod strømmen på aktiemarkedet

Rejserelaterede aktier vil kunne flyve op, når vaccinen lander, vurderer PFA. Arkivfoto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Rejserelaterede aktier vil kunne flyve op, når vaccinen lander, vurderer PFA. Arkivfoto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Bølgegangen i aktiemarkedet har været ekstrem i år. Der er kæmpe forskelle på aktiers og hele sektorers performance. De bør udnyttes, vurderer flere investeringseksperter.

“Der er masser af muligheder for en “buy the dip”-portefølje (køb ved kursfald,red.), for der er mange aktier, der har fået et ordentligt tryk,” siger Tine Choi, chefstrateg i PFA.

Skulle hun sammensætte en aktieportefølje med eksplosivt potentiale og dermed rigeligt med risiko, ville hun plukke fra rejsebranchen.

Investor
J.P. Morgan Private Bank: Skru op for industriaktier og ned for tech fra USA

“Rejserelaterede aktier har fået de største tæsk. Der har næsten ingen rejseaktivitet været i år, så jeg ville bl.a. kigge på bookingsystemer til f.eks. fly og hoteller. Den slags aktier har fået nogle ordentlige slag, og de har stort set ikke rettet sig,” siger Tine Choi og tilføjer, at der stadig er pres på kurserne med de nye nedlukninger og rejserestriktioner i Europa.

“Der ligger noget af et potentiale, når og hvis vi får en vaccine,” siger Tine Choi, der ville plukke de to bookingselskaber; amerikanske Sabre Corporation og spanske Amadeus IT Group.

Sabre Corporation er i år faldet med ca. 71 pct., men skulle aktien søge mod samme kursniveau som ved indgangen til 2020, er der en heftig kursgevinst på 245 pct. i sigte. Hvad angår Amadeus IT Group, der er faldet med ca. 45 pct. siden nytår, vil der være en potentiel stigning på ca. 81 pct., hvis den skal tilbage til udgangspunktet for 2020.

Investor
Goldman Sachs lancerer et særligt europæisk aktieindeks – fire danske aktier er havnet i aktiekurven

“Sabre og Amadeus er førende inden for området af bookingsystemer i rejsebranchen, og det er klart, at der ligger et stigende potentiale, men man skal have tålmodighed, og får vi ikke en vaccine, eller går der længere tid med at få den end forventet, er der selvfølgelig risiko for, at selskaberne kan gå konkurs. Det skal man have med. Der er ingen gratis frokost,” siger Tine Choi, der omvendt er ret sikker på, at når først vaccinen lander, vil der være “et meget stort indestængt behov for at komme ud at rejse.”.

Alle sidder i samme side af båden. Der er ikke mange, der har mod til at købe nogle af de meget upopulære sektorer

Svend Erik Christensen, indehaver af Kosto Invest

Derfor ville hun også plukke taske- og kuffertproducenten Samsonite International, der år til dato er faldet ca. 58 pct. Skulle aktien genbesøge kursniveauet fra januar, er der potentielt en gevinst på 141 pct.

“Vi rejser jo stadig indenrigs, der er stadig brug for kufferter, men Samsonite har også fået nogle hårde slag.”

Penge til den tålmodige

Hos Kosto Invest ser indehaver Svend Erik Christensen, at de fleste investorer p.t. løber samme vej – efter teknologi og grønne aktier.

“Alle sidder i samme side af båden. Der er ikke mange, der har mod til at købe nogle af de meget upopulære sektorer, men det er det, man burde gøre,” siger Svend Erik Christensen og minder om et Warren Buffett citat: “Aktiemarkedet er et sted, hvor der flyttes penge fra de utålmodige til de tålmodige investorer.”

Investor
“Der skal hele tiden sukker på sutten”, men en dag er politikerne og centralbankerne færdige med at hjælpe aktiemarkedet

“Det er ikke, fordi man skal sætte alle sine penge i de upopulære sektorer og aktier, men måske skulle man have et hjørne i dem,” siger han og understreger, at det både er risikabelt og kræver tålmodighed – de potentielle gevinster kan lade vente på sig.

71

pct. er Sabre Corporation faldet år til dato. Den bør komme igen, når vaccinen lander, lyder det fra Tine Choi, chefstrateg, PFA

“Man kan gøre rigtig gode, langsigtede køb i de danske bankaktier som Danske Bank, Spar Nord Bank, Jyske Bank og Sydbank. De er alle sifi-banker, der er for store til at krakke, og de handler alle til ca. 50 pct. af den indre værdi. Bankerne er nærmest priset til, at sektoren forsvinder,” siger han og nævner tre ting, der på langt sigt kan løfte bankaktierne: flere konsolideringer, en stigende rente og at bankerne begynder at udbetale udbytte.

Svend Erik Christensen ville også plukke den europæiske bilindustri via etf’en (børsnoteret investeringsfond) Ishares Stoxx Europe 600 Auto & Parts samt den europæiske ejendomssektor via den danske investeringsforening Gudme Raaschou Europæiske Ejendomsaktier.

Investor
Det begyndte med obligationer – men det blev for kedeligt: “Jeg havde taget studielån, som jeg købte aktier for. Men så kom jeg til at bruge pengene”
05Søren Gjelstrup, REIT Advisers.jpg

“De europæiske bilaktier er ekstremt billige, og denne etf rummer de store som Daimler, BMW og Volkswagen. Jeg ville vælge en etf, da der er større risikospredning og færre omkostninger end ved at købe aktierne enkeltvis,” siger han og tilføjer, at de europæiske ejendomsaktier er “priset, som om ingen vil leje ejendomme længere.”

Ifølge Hanne Roj-Larsen, direktør i Frederiksberg Finansrådgivning, bør man ikke forsøge at time markedet, men en “buy the dip”-strategi er god, hvis man skal ind i markedet eller omlægge sin portefølje. Lige nu ville hun også gå efter det europæiske aktiemarked.

“Europa er historisk set ekstremt billigt prissat – også ift. USA og Danmark – der er dyre. Europa er billig pga. usikkerheden om EU, euroens fremtid og brexit. Men der kom en historisk skelsættende hjælpepakke i sommer fra EU, hvor EU-landene hæfter solidarisk for gæld, der gør, at de sydeuropæiske lande vil bakke op om EU og euroen. Desuden har markedet til en vis grad indpriset et hårdt brexit,” siger Hanne Roj-Larsen, der samtidig tilføjer, at Europa i modsætning til USA er svag på teknologiaktier, som har været vinderaktierne i flere år.

Investor
Valueinvestor: Sådan undgår du at lade dig rive med af den herskende stemning i aktiemarkedet

“Derfor er europæiske valueaktier et super godt spil. Etf’en Ishares Edge MSCI Europe Value Factor er faldet med 27 pct. i år, men får vi inflation, vil value gøre det bedre end vækstaktier. Vi kan få mere inflation de næste par år på baggrund af den ekstremt ekspansive penge- og finanspolitik,” siger hun og tilføjer, at perioder med pandemier eller krige historisk er fulgt af perioder med økonomisk optimisme til gavn for aktiemarkedet.

I sin portefølje ville hun også lægge etf’en Ishares MSCI Europe SRI, der år til dato er faldet 10,7 pct., og som tilføjer social ansvarlighed til en europæisk portefølje, mens Ishares Core MSCI EMO, der har mistet 17 pct. i år, alene er en investering i et økonomisk comeback til Europa.

Lige til at samle op

På den helt korte bane ser Lars Jørgen Rasmussen, indehaver af Formue- og Investeringsrådgivning, kurspotentiale i fire danske aktier.

“Jeg ville plukke de danske aktier, der er teknisk oversolgte,” siger Lars Jørgen Rasmussen, der bl.a. bruger RSI-indikatoren, der viser en akties styrke eller svaghed ud fra en given periodes lukkekurser.

“Det kan hurtigt ændre sig, men rent teknisk er aktier som Genmab, Carlsberg, GN Store Nord og Novo Nordisk teknisk oversolgte. Det er helt uhørt, som Novo Nordisk er faldet. Den ville jeg samle op i. Omvendt er Lundbeck også meget oversolgt, men den ville jeg ikke røre ved med en ildtang,” siger han, idet han vurderer, at Lundbeck i modsætning til de andre aktier er oversolgt pga. dårlige fundamentale forhold.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu