“Det er et ret robust merafkast,” siger Sharon Bell om de kursgevinster, man kunne have fået siden finanskrisen ved at investere i de absolut bedste europæiske selskaber målt på diversitet mellem kønnene.
“Du kan som investor tage et moralsk og etisk standpunkt, uden at det har en betydelig omkostning
Sharon Bell, europæisk chefstrateg, Goldman Sachs
Sharon Bell er europæisk chefstrateg i den globale investeringsgigant Goldman Sachs og har netop sat navn til “Womenomics: Europe Moving Ahead” som hovedforfatter.
Samtidigt har Goldman Sach lanceret aktieindekset Europe Womenomics, hvor bl.a. fire danske selskaber er blevet håndplukket til indeksets i alt 50 aktier.
Det gælder i rangeret rækkefølge Novo Nordisk (22), Genmab (24), DSV Panalpina (29) og Simcorp (45).
Kun de europæiske aktieselskaber i Stoxx 600-aktieindekset, der lever op til kapitalforvalterens kriterier for antallet af kvindelige ansatte, kvindelige ledere og kvindelige bestyrelsesmedlemmer samt det højeste forhold mellem den højeste procent af kvindelige ledere og andelen af kvindelige ansatte, havner i indekset.
Indekset er desuden sammensat, så det er likvidt og markedsneutralt.
Ifølge Goldman Sachs har indekset i gennemsnit givet en merperformance på 2,5 procentpoint om året siden finanskrisen sammenlignet med Stoxx 600.
Og selvom Sharon Bell erkender, at der er foretaget en simpel backtest, hvor det er de samme 50 selskaber, der går igen i hele perioden, mod at sammensætte et nyt indeks hvert år ud fra kriterierne, er hun ret komfortabel med at fastslå, at indekset outperformer sit benchmark.
“Diversitet i selskaberne er ikke noget, der forandrer sig over natten. Det tager lang tid,” siger Sharon Bell, der dog kan konstatere, at det generelt går fremad i Europa, hvad angår andelen af kvinder i arbejdsstyrken og kvinder i bestyrelser.
“I Norge og Frankrig har de kvindekvoter for bestyrelser, og for lande uden kvoter er der også et mediebåret og politisk pres for at få flere kvinder i topledelsen. Siden 2005, hvor der var 9 pct. kvinder i Stoxx 600-bestyrelserne, er der i dag 31 pct.,” siger hun, men understreger, at det forholder sig ganske anderledes med kvinder i det øverste ledelseslag, som f.eks. de adm. direktører.
“Det går meget langsomt fremad, hvis overhovedet fremad.”
Danmark ligger f.eks. nr. 102 ud af 153 lande, hvad angår ligestilling mellem kønnene inden for “lovgivning og topledelse” ifølge World Economic Forums “Gender Gap Report 2020”.
Tilbage til Goldman Sachs' kvindeindeks kan Sharon Bell ikke påvise, at en høj andel af kvindelige medarbejdere i et selskab fører til en højere indtjening pr. aktier, højere vækst eller højere salg.
“Men vi fandt heller ikke det modsatte. Et selskab påvirkes ikke negativt af mere diversitet mellem kønnene. Man kan argumentere for, at udviklingen går meget langsomt, det tager tid, før fordelene manifesterer sig, men du kan investere i diversitet uden økonomisk tab. Du kan investere for at sikre lige muligheder for alle, og du kan som investor tage et moralsk og etisk standpunkt, uden at det har en betydelig omkostning,” siger Sharon Bell.
Desuden er chefaktiestrategen pænt sikker på, at kvindeindeksets merperformance hænger sammen med bølgen af bæredygtige investeringer, hvor pengene flyder i rekordfart og -mængde mod esg-fonde (miljø, sociale forhold og ledelse), hvor netop diversitet indgår som et forhold.
“Vores kvindeindeks har en ret stærk korrelation med esg-fonde generelt, og de fleste kunder, især de yngre, har en høj præference for aktier med solide esg-karakteristika. Derfor forventer jeg, at et kvindeindeks vil kunne performe godt.”
