Anekdoter og følelser er sjældent en farbar vej til at slå aktiemarkedet og tiltrække investorernes interesse. Alligevel er hårde fakta og omfattende studier heller ikke en garanti, hvis snakken handler om ligestilling, diversitet og inklusion.
pct. er det årlige afkast i kvindefonden siden 2017
Det oplever den globale kapitalforvalter AXA Investment Managers, når den skal sælge investeringsfonden AXA WF Framlington Women Empowerment. Det er en fond med specifikke kriterier for børsnoterede selskabers arbejde med at fremme de kvindelige medarbejdere til ledelses- og bestyrelsesposter, så balancen mellem kønnene undgår at tippe tungt til en af siderne.
Siden lanceringen i 2017 har fonden i snit slået sit benchmark, det globale aktieindeks MSCI ACWI, med 0,45 procentpoint og opnået årlige afkast på 2,31 pct. ved udgangen af februar i år mod benchmarkets 1,86 pct.
“Der er en form for træthed over for emnet både blandt investorer og i virksomhederne,” siger Anne Tolmunen, chef for AXA WF Framlington Women Empowerment, der har ca. 90 mio. dollar (596 mio. kr.) under forvaltning ud af kapitalforvalterens i alt 899 mia. dollar.
“Jeg bruger meget tid på at forklare investorer, at kvindekriteriet kun er ét ud af flere investeringskriterier, men at det er det, der gør, at vi fanger en rigtig kultur og ledelse, der giver os en fordel,” siger Anne Tolumen, der også oplever, at bare fordi et selskab har ansat én kvinde i bestyrelsen, så tror de, at arbejdet er gjort.
“Studier viser, at det handler om kombinationen af mænd og kvinder i det øverste ledelseslag, for på den måde får man hele talentmassen i spil og ikke kun halvdelen,” siger hun og mener, at emnet er præget af følelser, hvor fornuften let overtrumfes af personlige holdninger trods adskillige års akademiske studier.
“Vi skal have selskaberne til at tænke langsigtet og anderledes, når de rekrutterer
Anne Tolmunen, chefporteføljemanager, AXA IM
“Vi har gang på gang set overbevisende videnskabelige studier, analyser og undersøgelser, der viser, at det øger det enkelte selskabs performance at have, ansætte eller forfremme kvinder til ansvarlige eller ledende stillinger.”
Allerede i 2003 påviste Erhardt, Werbel og Shrader, at det økonomiske afkast i de største amerikanske selskaber med bestyrelser sammensat af begge køn var bedre end i lignende selskaber med kun mænd i bestyrelsen. Konsulenthusene McKinsey og Boston Consulting Group, Harvard Business Review, finansgiganten Credit Suisse og tænketanken Peterson Institute for International Economics er blot få af dem, der har toppet forskningen med yderligere beviser.
På det bagtæppe trådte kapitalforvalteren ind på området, og der er masser af vækstmuligheder, vurderer Anne Tolmunen, fordi ubalancen er så enorm. Hun peger bl.a. på, at tæt på 60 pct. af 21.980 selskaber fra 91 lande ingen kvinder har i bestyrelsen, mens halvdelen af dem ingen kvinder har i det øverste ledelseslag, og mindre end 5 pct. har en kvindelig adm. direktør ifølge Peterson Institute for International Economics (2016).
“Vi ser en langsigtet strukturel udvikling, der taler for vores investeringsstrategi. IMF, Verdensbanken og FN skubber alle på for at få flere kvinder ind på arbejdsmarkedet, vi har en digitaliseringsbølge, der også kan hjælpe med at få flere kvinder ind i økonomien, ligesom flere kvinder tager en højere uddannelse. Der er en klar opmærksomhed på problemstillingen,” siger hun og tilføjer, at investorernes interesse for bæredygtige investeringer også vil give medvind, da FN’s mål nummer fem til en mere bæredygtig udvikling er “ligestilling mellem kønnene”.
“Vi skal have selskaberne til at tænke langsigtet og anderledes, når de rekrutterer. De skal fange det talent og den rigdom, som de aldrig får fat i, når de er styret af deres nuværende ubevidste bias.”
