“Er du dum eller hvad?,” rapper Icekiid, og det er præcis det spørgsmål, man som investor har hængende over hovedet i øjeblikket, når man får anbefalet at skrue ned for eksponeringen over for de sidste mange års afkastko, S&P 500.
“Jagten efter amerikanske aktier er så udtalt, at hvis du siger, at man skal diversificere, tror folk, at du er fra en anden generation. Det er jo et gammelmandssynspunkt,” siger Morten Kongshaug, der er porteføljeforvalter i Copenhagen Allocation Partner.
“Når aktierne falder 10 pct. i afkast, køber man da bare nogle flere, for der er helt sikkert nogle politikere, der hjælper os,” siger Morten Kongshaug med henvisning til et af de mange eksempler; sidste uges bratte kursfald på de amerikanske markeder, da USA’s præsident, Donald Trump, ud af det blå annoncerede, at der først på den anden side af det amerikanske valg ville være forhandlinger om en ny hjælpepakke.
“Brede aktiemarkeder har historisk over lange perioder haft store afkastforskelle
Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør, Miranova
“Hvad foregår der? Så ændrer Trump holdning, fordi aktierne ikke kan lide det. Der skal hele tiden sukker på sutten,” siger Morten Kongshaug.
Ligesom Morten Kongshaug opfordrer Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør og rådgiver i formueforvalteren Miranova, investorerne til at huske tidligere tiders afkasthistorik, hvor en årelang dominerende merperformance hurtigt kan skifte retning. Og netop derfor er det langt fra så dumt at lægge æggene i flere kurve.
“Brede aktiemarkeder har historisk over lange perioder haft store afkastforskelle, og det bør den enkeltes portefølje være forberedt på. Der skal risikospredes,” siger Rune Wagenitz Sørensen og peger på, hvordan S&P 500 fik klø af emerging markets i perioden 2000 til 2010.
aktier i S&P 500 har ifølge Nordea trukket indekset op de seneste ti år
Ser man på afkasthistorikken så langt tilbage, man kan måle MSCI EM over for S&P 500 (1.1. 1988), har de amerikanske aktier dog givet det bedste afkast, 2740 pct. mod 2025 pct. ifølge Bloomberg.
I Nordea Asset Management er Hilde Jenssen, der er chef for fundamental equities, også opmærksom på risikoen ved bare at hænge fast i det ledende amerikanske aktieindeks.
“Det er ekstremt vigtigt at forstå, hvad der driver S&P 500. De sidste ti år er det i hvert fald ikke de 490 selskaber i indekset, men de sidste ti som bl.a. Amazon, Alphabet, Apple og Facebook. Det, man skal forholde sig til, er, hvad der kan give grus i maskinen for disse markant store selskaber og evt. sende afkastet i en anden retning, end vi ser i dag,” siger Hilde Jenssen.
Piller man ikke de ti største aktier ud af S&P 500, har indekset outperformet det europæiske aktiemarked siden 2015, men fjerner man dem, har de to markeder ifølge Hilde Jenssen “performet stort set ens målt i dollar.”.
“Med det 449 sider lange lovudspil, der kom i sidste uge til den amerikanske kongres, om øget regulering af big tech, hvor Facebook, Amazon, Apple og Google (Alphabet,red.) anklages for magtmisbrug, er der en vis fare for, at disse selskaber skal splittes op i mindre dele og reguleres hårdere,” siger Hilde Jenssen og tilføjer, at det er en stor og vigtig risikofaktor, der kan spænde ben for S&P 500’s flerårige outperformance – især hvis demokraterne med Joe Biden i spidsen vinder præsidentvalget.
“Ligger man tungt i amerikansk teknologi, kan man tilføje noget emerging markets, f.eks. Alibaba og Taiwan Semiconductor, der kan medvirke til diversifikation,” siger Hilde Jenssen, mens Morten Kongshaug peger på, at det stadig er nødvendigt at ligge i andet end aktier, bl.a. obligationer
“Det, som obligationer kan, er at diversificere. Man behøver jo ikke at tage det allermest negative som de tyske tiårige statsobligationer, man kan få 1 pct. hjem uden at tage for meget risiko i f.eks. investment grade-obligationer i virksomheder af høj kvalitet.”
