Hvordan begyndte din interesse for at investere?
“I konfirmationsgave fik jeg obligationer i Østifternes Kreditforening. Det var spændende, for det var jo noget med, at man skulle lære at klippe dem. Det var ret sjovt. Jeg havde en kammerat. Vi mødtes og klippede kuponer sammen. Det var typisk en gang i kvartalet, og så gik vi ned i banken for at få pengene. Da jeg læste økonomi på Aarhus Universitet, begyndte jeg at bruge mere tid på at investere. Jeg havde taget studielån, som jeg købte aktier for. Men så kom jeg til at bruge pengene og måtte betale lånet af med min løn, da jeg havde fået et job.”
Hvad leder du efter i dine investeringer?
“Mit hjerte banker mest for aktier. Jeg bryder mig egentlig ikke om obligationer, men jeg køber ofte aktier, der ligner obligationer, altså hvor der er udbyttebetaling. For mig er det også vigtigt, at jeg forstår forretningsmodellen i virksomheden. Jeg skal også forstå den nytte, virksomheden bidrager med, hvilket eksistensgrundlag selskabet har, hvilken værdi selskabet bidrager med i samfundet. Kan jeg det, og synes jeg, virksomheden er dygtig, så køber jeg aktien. Timingen af købet betyder ikke så meget, da jeg er langsigtet. Jeg holder gerne på gode papir i lang tid, men hvis afkastet går helt amok, bytter jeg lidt ud. Jeg har også et princip om, at jeg ikke ejer mere end 12 aktier. Normalt hører man, at man helst skal have ca. 20 aktier for at opnå en god spredning, men jeg kan bedre lide 12, fordi 20 er mange selskaber at forholde sig til.”
Hvilken type investor er du?
“Jeg er lidt af en tøsedreng. Jeg investerer kun i aktier, men jeg vælger næsten kun aktier med lav risiko – 80 pct. er lavrisiko, og så er der plads til 20 pct. af det lidt mere sjove. Lavrisiko for mig er selskaber eller sektorer, hvor indtjeningen er stabil, hvor selskaberne skaber et cashflow, og så skal aktierne helst ikke være for dyre. Derfor kan det godt lugte lidt af value- eller udbytteaktier. Det skal i hvert fald være stabilt. Det kan f.eks. være europæiske ejendomsaktier. Det lyder mega kedeligt – det er det også. Men man kan finde gode selskaber, og det giver mening at eje jord og bygninger i storbyerne, når vi vil få endnu mere urbanisering i fremtiden. Der er mange gode tyske boligaktier, f.eks. boligselskaberne Vonovia og LEG Immobilien eller en fransk kuriositet som Société Foncère Lyonnaise, der primært ejer og driver lækre og store ejendomme i finansdistriktet i Paris. Jeg har også en forkærlighed for tanteaktier som genforsikringsselskabet Munich Re. Da stormen rasede i Caribien, var det meget stolt af at kunne dække de mange skader, for hvis de betaler, så betyder det flere kunder ind.”
“Jeg bryder mig egentlig ikke om obligationer, men jeg køber ofte aktier, der ligner obligationer
Søren Gjelstrup, partner, Reit Adviser
Hvad er dit favoritnøgletal og hvorfor?
“Jeg kigger på ebit (resultat af primære drift,red.) i forhold til ev (markedsværdien plus gæld, minoritetsinteresser og præferenceaktier minus likvider,red.). Så kigger jeg også på, at selskabet ikke har for meget gæld, og jeg kigger på, om den primære drift vokser over de næste fem år. Vokser den, er jeg glad. Jeg holder mig ikke stramt til disse nøgletal, men de er en del af min første screening, så jeg bedre forstår, hvor selskabet er.”
Hvilke ambitioner har du som investor?
“Mine penge skal gerne vokse pænt, så mit afkast skal i snit på langt sigt gerne være på 10-15 pct. Nogle år er det lidt mindre, andre år er det lidt bedre.”
Hvilke investeringsfejl har gjort dig til en bedre investor?
“Jeg kan blive meget begejstret for et eller andet, og så bliver det farligt. En af mine værste fejl var at investere i det tyske ejendomsselskab Vivacon, hvor finanserne var meget anstrengte, men det var spændende, for man solgte jorden fra, som bygningerne stod på, til forsikringsselskaber, og på den måde kunne selskabet finansiere bygningerne. Bygningerne gav et godt afkast, men så blev det hele for gearet, og selskabet havde ikke noget, det kunne belåne, og så gik det galt. Det var lidt for smart. Finansiel gearing er ikke godt.”
Hvem giver du investorstafetten videre til og hvorfor?
Svend Erik Christensen fra Kosto Invest. For det første kan jeg godt lide ham, og så er han er megetall-roundi sine investeringer.
