“Vi er i en tid, hvor der kun er mig til salg og ledelse. Jeg er overbelastet og forsøger nu at få hjælp til salget gennem vores nye webbutik.”
Sådan svarer adm. direktør Per Poulsen i Roslev-virksomheden Sabetoflex, der leverer materialer til byggeindustrien, på spørgsmålet om, hvad han oplever som den største udfordring med at lede en virksomhed i coronatiden.
I samarbejde med SMV Danmark har Børsen Pro Selvstændig spurgt syv smv-ledere fra forskellige brancher, alder og størrelse om, hvilke spor corona har sat sig i dem som De syv virksomhedsledere er: Per Malmos, direktør i anlægsgartnervirksomheden Malmos Dorte Zacho Martinsen, der er medejer og bestyrelsesmedlem i eksportvirksomheden BM Silo Henrik Pedersen fra J.A. Auto, Din Bilpartner Amager Per Poulsen, adm. direktør i Sabetoflex Peter Laursen, Ib Laursen A/S, designer og sælger bolig- og haveindretning Niels Techen, indehaver og direktør i entreprenørvirksomheden Helmer Christiansen A/S Iben Büchert, stifter og adm. direktør i krydderifirmaet Mill & Mortar
ledere, og hvordan pandemien påvirker
resten af 2020.
Hans firma er blot ét ud af de mange smv’er, der er i fokus for regeringens og erhvervslivets genstartsteam for smv’er.
I sin nye rapport peger teamet på fire hovedudfordringer for de små og mellemstore virksomheder:
- Rejserestriktioner og adgang til eksportmarkederne.
- At skabe efterspørgsel efter danske produkter og løsninger
- At få adgang til likviditet og finansiering
- Digital omstilling, kompetencer og innovation
Den helt store udfordring for smv’erne er en lavere efterspørgsel, bl.a. grundet aflyste messer og salgsfremstød. Gensalg og længerevarende kundeaftaler er sværere at opretholde, og virksomhederne skal finde nye veje at være synlige, lyder det fra genstartsteamet.
Dét mærker Iben Büchert, ejer og adm. direktør i krydderifirmaet Mill & Mortar i Vedbæk. Lige nu ser hun det som sin største udfordring at omstille den måde, virksomheden normalt når ud til forhandlere og kunder:
“Hvordan kan vi give business to business-kunderne (erhvervskunderne, red.) en bedre oplevelse af, at de stadig er tæt på os, når vi ikke længere kan mødes ansigt til ansigt? Og hvordan kan vi bedst muligt supportere vores kunders marketingindsatser? Og ved jeg nok til at lede hele denne transition?” spørger Iben Büchert i sit svar.
Når hun skal se længere frem, kan Mill & Mortar-direktøren også frygte for at miste nogle af de store kunder.
“På alle planer – personligt, ledelsesmæssigt og arbejdsmæssigt – har det været hårdt. Når det er sagt, er vi ikke blandt dem, der er hårdest ramt,” understreger Iben Büchert.
De høje krav til digital omstilling, som coronakrisen stiller, har ikke været lige nemme for alle virksomheder at honorere.
Hos Per Malmos, der er direktør i anlægsgartnerfirmaet Malmos, har det været de mange digitale møder på teams og Skype, der har udfordret ham, da mange af hans medarbejdere normalt er fysiske i deres arbejde og ikke så it-vante.
“Coronatiden har udfordret mig som leder, da jeg skulle lære at omgås personale uden at være tæt på dem fysisk og bevare støtten til dem i dagligdagen. Og så har jeg været udfordret af, at it-dækningen ikke er god nok i flere landområder. Det er utrolig vanskeligt at arbejde hjemme fra med 3 mb som største hastighed.”
Fra genstartsteamet lyder en af anbefalingerne da også, at programmet SMV: Digital fortsættes og udvides. Teamet foreslår også at oprette en pulje til løntilskud for korttidsansættelser af f.eks. nyuddannede ledige, der bl.a. kan understøtte virksomhedernes i deres digitale omstilling.
Trods udfordringerne erfarer smv-lederne dog også, at coronatiden har budt på flere ledelsesmæssige succeser.
Dorte Zacho Martinsen, der er medejer og bestyrelsesmedlem i BM Silo, oplever, at coronatiden har påvirket hende positivt som leder, da der hele tiden har været et klart fokus og fælles mål for rejsen gennem udfordringerne. BM Silo har i perioden oplevet vækst, og stemningen har været positiv hos både kunder og medarbejdere, skriver hun.
I entreprenørvirksomheden Helmer Christiansen oplever indehaver og direktør Niels Techen, at det er lykkedes ham “at give klare anvisninger på, hvordan virksomheden klarer sig i gennem en tid præget af store udfordringer.”
Hos Sabetoflex i Roslev har der næsten ingen sygedage været i perioden, og produkterne har været i samme høje kvalitet som før. Ordrerne er leveret til tiden, skriver Per Poulsen, som også oplever, at den enkelte medarbejder har taget ejerskab i deres arbejde.
“Jeg er positivt overrasket
Iben Büchert
over, hvordan medarbejderne
har stimlet sammen og støtter op, selvom de er blevet hårdt ramt på pengepungen
“Dermed opnår vi en stor tilfredshed og forståelse fra alle de ansatte. Det giver ro og tryghed for mig og for os alle,” skriver han.
Samme holdånd oplever Iben Büchert i Mill & Mortar:
“Jeg er positivt overrasket over, hvordan medarbejderne har stimlet sammen og støtter op, selvom de er blevet hårdt ramt på pengepungen. Det falder vel på en eller anden måde tilbage på mig og den kultur, vi har skabt.”
En måde at pleje sine ansatte på i en tid, hvor aktiviteten er lavere, kan f.eks. være ved at tilbyde efteruddannelse. Smv-genstartsteamet anbefaler virksomhederne, at man udnytter perioder med lavere aktivitet til systematisk at videreuddanne sine medarbejdere f.eks. gennem kurser.
Når smv-lederne skal udpege de største trusler for virksomheden i de kommende seks måneder, peger Per Poulsen fra Sabetoflex på risikoen for, at virksomheden eller dens leverandører bliver ramt direkte af corona.
Sabetoflex har allerede haft store problemer med leverandørerne af de materialer, som selskabet bruger i produktionen.
“Det udfordrer, oven i at jeg som leder skal påtage mig alle de andre opgaver i den daglige ledelse,” lyder det fra Per Poulsen.
Den bekymring er han ikke ene om, for smv-genstartsteamet peger netop på problemer med logistik og forsyningskæder som en væsentlig del af smv’ernes udfordring lige nu.
Lavere ordreindgang og udskudte ordrer står også højt på smv’ernes liste over udfordringer, og det mærker Dorte Zacho Poulsen fra BM Silo, der ser risikoen for fald i tilgangen af nye ordrer som en markant trussel.
Peter Laursen fra Ib Laursen, der sælger bolig- og haveindretning, er bekymret for, at privatforbruget falder yderligere, mens udfordringerne i byggebranchen hos entreprenørfirmaet Helmer Christiansen handler om, at der mangler kvalificeret arbejdspres. Det presser lønningerne.
Spørger man ind til smv-ledernes forventninger til 2020, er eksport et af de ømme punkter.
“Der er kommet en afmatning på vores eksport – især til England, Tyskland, Italien og Frankrig, men også lidt på hjemmemarkedet. Der forventer vi ikke, at det retter sig før om flere år,” lyder svaret fra Per Poulsen i Sabetoflex.
Også hos krydderifirmaet Mill & Mortar er det eksporten, der udfordrer:
“Vi oplever nogen afmatning i alle salgskanaler. Derfor er vi i gang med at omstille os til en ny måde at servicere kunderne på, når vi ikke længere kan besøge dem fysisk eller møde dem på messer,” siger Iben Büchert.
På netop eksportområdet er anbefalingerne fra genstartsteamet bl.a., at adgangen til globale e-handelsplatforme styrkes, og at der udvikles en beregner for FN’s verdensmål, så virksomhederne kan styrke eksporten ved at dokumentere klimaeffekter. Derudover opfordres virksomhederne til at danne virksomhedsalliancer ude i verden, så de kan styrke hinanden på eksportmarkederne.
Hos både JA Auto og BM Silo mener man ikke, resten af året bliver påvirket yderligere af corona, mens Per Malmos fra anlægsgartnervirksomheden Malmos forventer, at kunderne afventer, og ordrer, der ellers var planlagt til produktion, bliver udsat.
“Men vi har plus på bundlinjen, selvom vi har ændret adfærd i vores daglige omgang med afstand, og vi kører i hver vores bil. Opgavemængden er forandret, men vi kan holde de samme teams på opgaverne,” lyder det fra Per Malmos.