Det skulle være ændret med et snuptag og blev kaldt et nybrud i den finansielle sektor i januar. Men det er stadig bøvlet for danske banker at sælge deres porteføljer af dårlige lån til eksempelvis inkassofirmaer.
Tidligere var det sådan, at man som bank ikke kunne sælge porteføljer af dårlige lån, fordi man dermed også solgte kundernes fortrolige oplysninger. I en vejledende udtalelse i starten af året ændrede Finanstilsynets sin fortolkning, der burde have gjort det muligt.
Men det er det ifølge inkassobureauet Lowell ikke blevet.
“Udfordringen i den udtalelse er, at der ikke er kommet noget nyt. Der er ikke sket nogen forandring, selvom det var det, man regnede med,” siger Morten Engelbæk, der er kommerciel direktør for Lowell.
“Jeg vurderer, at det er relativt træls, at Finanstilsynet har den holdning
Lars Krull, bankekspert, Aalborg Universitet
Sammen med Lowell har inkassofirmaet Collectia tidligere købt en stor portefølje af afskrevne lån af Nordea. Det kunne lade sig gøre, fordi Nordea dengang var en svensk bank med en dansk filial. Dermed var de underlagt svenske regler frem for de danske. I Danmark er der tradition for at vægte beskyttelsen af debitor tungere end af kreditor.
“I resten af EU er der mange banker, der sælger deres porteføljer til inkassofirmaer. Men i Danmark er der en regel om, at der skal man have været i fogedretten, så der er ikke lige så mange der sælger deres fordringer,” siger Jesper Winther, der er salgsdirektør i Collectia.
Årsagen til, at bankerne stadig ikke kan komme af med porteføljer af dårlige lån, er ifølge Morten Engelbæk, at der i vejledningen fra Finanstilsynet står, at et dårligt lån først kan sælges, hvis det har været i fogedretten.
På Aalborg Universitet mener bankekspert Lars Krull ligesom inkassobureauerne, at bankerne stadig er afholdt fra at sælge porteføljer af misligholdt gæld.
“Jeg vurderer, at det er relativt træls, at Finanstilsynet har den holdning, at det skal i fogedretten. For hermed stiller man banker væsentligt dårligere end alle andre virksomheder, hvor man oparbejder gæld,” siger Lars Krull og opfordrer Finanstilsynet til at genoverveje udtalelsen.
Han påpeger, at hvis man f.eks. ikke betaler for et fjernsyn købt på afbetaling, kan butikken, der har solgt fjernsynet, sælge fordringen videre med det samme. Bankerne skal med det samme reservere kapital til at dække det forventede tab efter de 90 dage, og dermed udgør misligholdt gæld risici, der har potentialet til at påvirke bankernes kapital negativt i krisetider. Nogle banker outsourcer i dag inddrivelse af dårlig gæld til inkassovirksomheder. Andre gør det selv.
Ifølge Morten Engelbæk kan der ellers være fordele for både banker og deres kunder, hvis kundens gæld bliver overtaget af et inkassofirma.
For bankerne kan de tjene på noget, som de egentlig havde regnet med at var tabt. For kunderne kan det, ifølge Morten Engelbæk, blive en bedre oplevelse end i en bank.
“Vi er en servicevirksomhed, hvor det her er vores kerneområde. Når vi har købt en portefølje, er det jo, fordi vi regner med at kunne få inddrevet den gæld. Det vil vi gøre på en god måde, fordi det øger vores muligheder for at få pengene hjem,” siger Morten Engelbæk.
I et svar til Børsen skriver kontorchef i Finanstilsynet Ulla Brøns, at det før den vejledende udtalelse fra januar i år slet ikke var muligt for banker at sælge fordringer – til trods for, at de havde været i fogedretten.
“Videregivelsesreglerne i den finansielle lovgivning indebærer, at reglerne på dette område er strammere end for andre virksomhedstyper. Finanstilsynet kan ikke fortolke reglerne mere lempeligt inden for rammerne af den gældende lovgivning,” pointerer Ulla Brøns.
Chefjurist i Finansdanmark Kjeld Gosvig skriver, at det er en forretningsmæssig beslutning, om bankerne vil sælge fordringer, når betingelserne for at kunne gøre det er opfyldte.
