(Opdateret 17.25 med kommentar fra erhvervsministeren og citater fra aftalen)
Fodboldlandsholdet kan igen få en bank og et gamblingselskab på maven, og foreningsdanmark kan drage et lettelsens suk. For det sponsorforbud, der ramte dem med sommerens lovindgreb mod kviklån, ophæves.
Det aftalte partierne bag sommerens kraftigt kritiserede indgreb mod kviklån aftalt på et møde mandag. Tirsdag blev aftalen offentliggjort af Erhvervsministeriet.
Partierne er enige om at justere markedsføringsforbuddet i loven om kviklån, “således at forbuddet ikke gælder sportssponsorater af klubber eller hold og sponsorater af almennyttige foreninger og fonde, såfremt forbrugslånsudbyderen ikke udbyder lån med åop over 25 pct.,” fremgår det af aftalen, der fortsætter:
“Derved vil forbrugslånsudbydere, der alene udbyder forbrugslån med åop under 25 pct., kunne fremgå som sponsor sammen med spiludbydere. Totalforbuddet fastholdes i alle andre sammenhænge, herunder i tv-reklameblokke og online.”
Det er netop totalforbuddet mod markedsføring af enhver form for kontante forbrugslån og af virksomheder, som udbyder kontakte forbrugslån i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, der har været en af de ting, der har været kraftigt kritiseret siden loven trådte i kraft i sommer. Formålet med forbuddet var at få sat en stopper for den aggressive markedsføring af kviklån særligt i forbindelse med spil.
Dan Jørgensen, fungerende erhvervsminister (S) glæder sig over løsningen.
“Jeg er glad for at vi, sammen med et bredt flertal har fundet en løsning, der kan sikre sponsorater til danske sportsklubber og lokale foreninger. Vi er i regeringen stolte af det opgør, vi har taget med kviklån og de ublu renter, vi tidligere har set på markedet. Samtidig lytter vi, når dansk idrætsliv siger, at deres økonomi bliver hårdt ramt. For de lokale håndboldklubber, fodboldklubber og lignende har alle en vigtig betydning for vores og ikke mindst danske børns fritidsliv,” siger han.
Samtidig skal lovens bærende konstruktioner til et juridisk dobbelttjek i form af en second opinion hos Kammeradvokaten. Det kom med i aftalen i sidste øjeblik på partiernes møde mandag, efter at Dagbladet Børsen kunne afdække, at et juridisk notat udarbejdet af Liga Advokater for Danske Bilimportører har sået tvivl om gyldigheden af en central lovpassage.
Selv om Erhvervsministeriet overfor Børsen har afvist enhver hjemmelsudfordring, efterkommes ønsket fra Venstre og Dansk Folkeparti om et dobbelttjek. De to partier, der er med i aftalekredsen, ville nemlig ikke være med til at lappe på loven uden dobbelttjekket af, at den står på fast grund i forhold til EU-retten.
Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører (V) glæder sig over aftalen, der skal rette op på sponsporproblemet.
“Jeg er glad for at vi får løst et åbenlyst problem, som kan få stor økonomisk betydning for ikke bare eliteidrætten men også breddeidrætten i Danmark. Vi fastholder hovedformålet: Forbuddet mod meget aggressive tv-markedsføring af kviklån i forbindelse med gamblingreklamer. Men vi fjerner det problem, der har ramt idrætsverdenen på økonomien. Vi ved godt, at det ikke er en guldrandet forretning at drive eksempelvis en superligaklub, og det har været vigtigt for os at sikre, at de ikke mister et indtægtsgrundlag. Det vil vi sikre med en lempelse af forbuddet,” siger Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører (V).
Med lovændringen vil politikerne gøre en undtagelse for sportsklubber og foreninger, som for dem ophæver bestemmelsen om, at reklamer for forbrugslånsvirksomheder ikke må bringes i forbindelse med gamblingreklamer. Kort fortalt betyder det, at bank og gambling gerne må optræde i forbindelse med hinanden på en spillertrøje eller på stadion. Men forbuddet mod at bringe gambling og bankreklamer i samme reklameblokke eksempelvis på tv ved sportskampe fastholdes.
Lovindgrebet i sommer skulle dels gøre op med ågerrenter og åop'er på 8-900 pct., og dels gøre op med, at kviklånsforgældede gamblere var gamblingindustriens guldåre. Ifølge loven må reklamer for gamblingselskaber og for forbrugslånsvirksomheder ikke bringes i forbindelse med hinanden.
Det betød i første omgang et farvel til Arbejdernes Landsbank på landsholdets træningstrøje, hvor banken optrådte sammen med statens gamblingselskab Danske Spil. Det har også ført til flere politianmeldelser mod professionelle fodboldklubber og en sponsortørke i foreningslivet, hvor lokale banker ikke længere turde sponsere af frygt for at miste deres banklicens.
Lovindgrebet mod kviklån er blevet kritiseret massivt siden det trådte i kraft første juli. Og undtagelserne fjerner langt fra alle problemerne. De Danske Bilimportører kan eksempelvis ikke markedsføre leasingpriser sammen med de biler, de reklamerer for.
Det står i loven, at “enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt.”
Forbuddet gælder eksempelvis banker og leasingselskaber, der ud over leasing også udbyder fritstående lån. Det gør flertallet af banker og leasingselskaber.
Derfor har de siden lovindgrebet trådte i kraft i sommer været afskåret fra at reklamere, hvis reklamen blev bragt i forbindelse med en gamblingreklame.
En stor del af alle leasingaftaler udbydes af forhandleren i samarbejde med en bank. Da det er et lovkrav, at bilforhandlerne skal oplyse navnet på leasingudbyderen, er reklamen at betragte som en reklame for en lånevirksomhed – og dermed ulovlig.
Men ifølge Liga Advokater, der har lavet notatet for De Danske Bilimportører, er Erhvervsministeriet gået for langt i forhold til EU-retten.
“Man har lavet et generelt forbud mod markedsføring, som går ud over de undtagelser, der tillades af EU-direktivet om urimelig handelspraksis,” forklarede Jane Frederikke Land, advokat ved Liga Advokater og specialist i markedsføringsret til Børsen.
Danmark har ifølge EU-direktivet ret til at forbyde reklamer for finansielle tjenesteydelser, eksempelvis låneprodukter. Men et generelt forbud mod ikkefinansielle tjenesteydelser, eksempelvis leasing, og et forbud mod reklamer for lånudbyderne, eksempelvis branding, kan Danmark ifølge notatet ikke indføre.
Ifølge aftalen er det hvad Kammeradvokaten nu skal afklare.
“Erhvervsministeriet oplyser, at det er vurderingen, at loven er i overensstemmelse med EU-retten. Der er fra politisk side spurgt ind til, om det er muligt at få foretaget en ekstern vurdering fra Kammeradvokaten, hvilket Erhvervsministeriet gerne imødekommer,” skrev Erhvervsministeriet til Børsen mandag aften.
